Hvad tænker du når jeg siger: Berlin?

I min rollespilsgruppe har vi brainstormet over hvad Berlin er for en størrelse.

berlin

Der går et spøgelse igennem vores opfattelse af Tyskland

 

Det er næsten 70 år siden Hitler begik selvmord, men vi kan stadigvæk ikke udenom nazismen når vi skal sætte en kampagne i Tysklands hovedstad. Vi er blevet enige om at selvom Kasper overvejer at spille denne ex-SS officer og virker ret verliebt i tanken om nazitrolde, så havde han også en pointe om at:

Det er vigtigt at der skal være plads til dødelige menneskers ondskab, det er uinteressant hvis det onde kun udføres af overnaturlige væsner der mangler fri vilje. Ofte når Nazisme og det overnaturlige blandes sammen blive ondskaben til noget der næsten er et naturfænomen og det synes jeg er trist. Netop med Nazismen har vi muligheden for at udforske den menneskelige ondskab.

 unnamed

Med andre ord, der kan godt findes nazifeer og vampyrer der så SS som en interessant organisation, men Hitler var ikke magisk og NSDAP var ikke en overnaturlig organisation.

Ahnenerbe fandtes og havde gang i okkulte sager, men Heinrich Himmler var ikke nødvendigvis troldmand eller ikke-menneskelig.

 

Ikke-nazistiske egenskaber ved Berlin

 

Både Zinck og Ask synes at Berlinmuren er et helt centralt symbol på Berlin. Ask lister endvidere: Øst/vest-konflikten/mødet, DRRs Stasipoliti, Den klassiske trabant, Det multikulturelle, boheme, genbrugsbutikker, ruiner/nybyggeri og JFKs ”ich bin ein Berliner”-citat som ting han kommer i tanke om. For mig er Berlin en byggeplads. Det er en økonomisk motor og udvikling i hele Europa. Den fremdrift tror jeg er interessant at undersøge. Derudover jeg også ret vild med tysk kulturhistorie, hvoraf tysk filosofihistorie er det jeg har mest styr på.

chalet1

Kasper skrev at han synes at Berlin især er interessant før moderne tid. Han beskrev for os kampen om kristendommen og splittelsen i Katolsk og Protestant Europa i 30 års krigen. En konflikt der udspiller sig mest af alt i Tyskland, eller dvs I de fyrstdømmer og bystater der siden blev til Tyskland. Grufulde slag og hærgen fra den tid betyder det regnes for en af de mest destruktive krige nogensinde udkæmpet! Der er kardinal Richelieu der laver rænker og Danmark deltager på begge sider. Hot stuff.

 

Hvad tænker du når jeg siger ”Berlin”?

(skriv en kommentar)

4 thoughts on “Hvad tænker du når jeg siger: Berlin?

  1. Ryan Rohde Hougaard

    Jeg tænker primært på Preussen – den tyske militærtankegang, der bl.a. resulterede i Siegessaüle (også pga Dybbøl). Hele det gamle kejserdømme, der døde under Første Verdenskrig og skabte grobund for nazismen.

    Svar
  2. Thais Munk

    Det overrasker vist ikke nogen at jeg også siger Preussen. Det gør jeg til dels pga alt militærtankegangen, men også fordi at Preussen på nogle punkter var en stat baseret på merit (usædvanligt for perioden omkring 1814) og fordi at Preussen i 1763 opretter en folkeskole som en af de første stater i verden. Jeg har ikke kunnet finde ud af om de var den første stat, men det var afgjort en af de første. Jeg ved så ikke hvor relevant det er for din setting 🙂

    Svar
  3. Oliver Nøglebæk

    For mig er Berlin en kaleidoskopisk postmoderne mosaik-palimpsest af højeste kaliber. Det er kontrasternes by, af de ovenstående historiske beskrivelser er Muren stærkest til stede, men fragmenteret ud til tusind forskellige par af modpoler i genforeningens krydspunkt. For mig er Berlin usle sovietiske arbejderblokke overfor døde glas og stål banktårne. Hipstere der efterlader unikt ensformige modebutikker og caféeri deres kølvand, mens de jagter punkernes og kunstnernes habitater rundt i byen. Det er finkultur og besatte huse på samme gade, europæisk fællesskabsfølelse og smålig kvarterpatriotisme i samme hjerte. Det er souvenierindustrien der lever af uselviske folkelige bevægelser. Det er noget rod, men altid høfligt.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.