Tag-arkiv: Kanon

22: Die Alte Bibliothek

Imens jeg læste efter noget andet opdagende jeg at der var et stykke kanonisk information om Carroburg, som jeg helt havde glemt og som derfor ikke var kommet med i den oversigt over Carroburg-kanon, som jeg lavede tilbage i oktober.
wfrp_loreThe Ancient Liberary (Die Alte Bibliothek) fra Realms of Sorcery til første udgaven af WFRP (der er både en til første og en til anden udgaven – de er meget forskellige). Den Realms of Sorcery som vi har gang i her er dog ikke en 100% første udgave-bog. Den udkom ret kort tid inden arbejdet med 2. udgave af WFRP blev sat i gang og på centrale punkter forudså den nogen af de ændringer der ville ske med magisystemet i overgangen fra 1. til 2. udgave.

Det handler om hvilken slags troldmænd der findes. I første udgave af WFRP fandtes der: Battle Magic, Demonologist, Elemental, Illusionist, Necromantic og Druidic. I Realms of Sorcery findes disse retninger stadigvæk, men der bliver også præsenteret nogen otte Celestial College indenfor Battle Magic, hver skole har sin egen farve, skolenavn og “lore”:

Runic Name Color College of Magic Lore
Hysh White The Light Order Light
Chamon Yellow The Gold Order Metal
Ghyran Green The Jade Order Life
Azyr Blue The Celestial Order Heavens
Ulgu Grey The Grey Order Shadow
Shyish Purple The Amethyst Order Death
Aqshy Red The Bright Order Fire
Ghur Brown The Amber Brotherhood Beasts

I 2. udgave findes der ikke længere Battle Magic eller også er alt (lovlig) magi Battle Magic. Anywho, så spiller de otte skoler en langt større rolle i anden udgaven.

I Warhammer har det altid været elveren Teclis (der stadigvæk hænger ud ved hoffet) som har givet menneskene i Imperiet deres magiske system og i anden udgave af systemet (og til dels i Realms of Sorcery) er historien at magien er delt op i otte vinde, som også er farver, som også er de føromtalte skoler. Det er en nødvendig (for mennesker) forenkling af magien, da alt magi grundlæggende udspringer fra kaos og man derfor som magiker skal lægge bånd på sig selv. Det er Teclis’ pointe at menneskene kan ikke håndterer flere af de magiske vinde på en gang, som elverne ellers kan (kaldt Qhaysh – Højmagi), og hvis de forsøger at det bliver noget rod (kaos/mørk magi, kaldt Dhar – det er denne magi som bliver brugt i både Demonologist og Necromantic magic).

Heinz Meissner

carroburg-faktaDie Alte Bibliothek skulle ligge fem mil nord for Carroburg ved landbyen Pfaffenhofen (der ikke er opgivet andre steder end i Realms of Sorcery). Det er ledt af troldmanden Heinz Meissner, der udover at havde opbygget et imponerede og velbesøgt bibliotek, virker voldsom xenofobisk overfor alle andre end mennesker. Han er uddannet ved Baron Henryk’s College i Marienburg, som primært underviser i Hysh, Azyr og Ulgu, med henblik på magi man kan bruge ifm. skibsfart, men hvilken af de tre retninger Meissner har valgt er ikke alment kendt.

Der er ofte besøg af andre troldmænd på biblioteket, men udover sine to lærlinge Teofranz og Ultor er der ikke fast tilknyttet andre troldmænd til biblioteket. Nede i Carroburg er der seks andre godkendte troldmænd, nemlig:

  • Henrik von Wittendorf, Hysh orden og Leder af troldmændene i Carroburg
  • Carl af Wurzen, Chamon orden
  • Gamle Tobias, Azyr orden
  • Ludvig Morgan, Hysh orden
  • Fru. Horkmeimer, Shyish orden
  • Røde Henrik Heener, Aqshy orden.

Dette var fakta til spilgangen Åndelig vinteroffensiv.

 

The Yellow Fang (mere Carroburg kanon)

gul-fang

… også glemte jeg selvfølgelig et stykke kanon, nemlig “Cult of the Yellow Fang”, som er mennesker der tilbeder rottemandsguddommen The Horned Rat. Selvom det er lidt småtosset at tilbede en gud, der hader ens race, så opererer kulten i Carroburg-området og deres aktiviteter når helt til Altdorf.

 

 

Carroburg, et designprincip og kanon

Jeg vil gerne lave fantasykampagnen Carroburg Bürger. Det er en kampagne med rigtig mange spillere, der foregår i Warhammerbyen Carroburg. Det er ikke meningen at alle spillere skal møde op hver gang. Jeg tænker, vi kommer til at bruge Facebook til både at planlægge spilgange og dele in-game kommunikation (rygter) om hvad der er sket i byen. Jeg har besluttet mig for at skrive 12 scenarier, før jeg sætter kampagnen i søen og det bringer mig til mit designprincip.

Designprincip

Byg byen med fortællinger, ikke locationer og npc’er der aldrig kommer i spil

Jeg elsker at digte steder og fiktive personer, men har et par gange opdaget at når jeg har bygget en kampagnesetting, så er settingen ikke rigtigt kommet i spil. Sådan skal Carroburg Bürger kampagnen ikke laves. Hvis havnen i Carroburg er vigtig (en handelsby på Reik? Mon ikke?), så skal den skrives ind i et af scenarierne. Det samme gælder baroner og rige købmænd, kaos og andre troldmænd, universiteter og byvagter, orker og dungeons, blood bowl hold og offentlige fælleder, skove og røverbander, trollslayers og skavens, bagermester og… osv.

Men der er stadigvæk en kanon og jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid behov for at forholde mig til kanon, når der er en sådan.

Kanon

Carroburg er en handlesby, der ligger på Reik mellem Marienburg og Aldorf og i den sydvestlige del af provinsen middenland. bombard2s_medCarroburg er den næststørste by i Middenland med 12.000 indbyggerne, 8.000 heraf er flygtninge fra kaosinvasionen i de østlige og nordige provinser (herunder også fra Nord- og Østmiddenland). Byen ligger på bakkerne ned til floden. Med de fattige nederst og de rige øverst, da ”water and waste travel downhill”. Derudover er Carroburg beskrevet som en labyrint af ”twisting” gader, stræder og trapper. Eftersom byen er kendt for sit fine ler- og glasarbejde kunne man forestille sig at bakkerne var meget ler- og sandholdig, hvilket ikke gør regnvandet (der løber ned af gader og stræder) mindre beskidt.

På toppen af bakkerne ligger der to store paladser. Det største tilhører Elector Count’en Graf Boris Todbringer den 2., men han er der ikke så ofte, da han hersker fra provinshovedstanden Middelheim eller jagter mutanter i Drakwald skoven, der strækker fra provinsens nordvestlige del til den sydlige del. Paladset er beskrevet som: ”an ancient mansion, tall with narrow windows and no entrances on the ground floor”. Pt. opholder Graf’ens nevø og arving Baron Wulfram von Todbringer, der er sygelig og holdes væk fra offentligheden i Carroburg.

I det andet palads er byens lokale hersker Duke Leopold von Bildhofen, der holder byen og området for Graf’en. Duke’n hersker over en række mindre oplandslandsbyer: Anseldorf, Barenfähre, Dunkelbild, Punzen, Schattenlas, Senden og Weidemarkt. von Bildhhofen stammer fra de store Drakwald familier og tæller tidligere Kejser Magnus the Pious iblandt sine forfædre. Han er populær, da han støtter tempelbyggerier og byens rettigheder som handelsby. ”Some see him as a defender of ”westen” [og sydlige] interests in the court of Middenheim”. I Imperiet er der en kulturel forskel på og til tider konflikt mellem de østlige/nordlige dele på den ene side og den vestlige/sydlige dele. De nordige er mere rå og mere middelalderlige. De tilbeder som oftest de ”gamle” naturguder, såsom Taal, Rhya og (især i Middenland) Ulric. De sydelige dele er mere dannende og renæssancelige. De tilbeder som oftest de ”nyere” kulturguder, såsom (især) Sigmar, Shallya*, Ranald, Handrich, Verena og endda udenlandske guder såsom Myrmidia. Jeg tror Morr (og måske også Shallya – derfor * ved hende ovenfor) bliver tilbedt i det meste af Imperiet. I forbindelse med guderne, synes jeg at at have læst at man lige netop i Carroburg (eller var det Marienburg?) tilbeder en Grandfather Reik (en slags flodudgave af havguden Manann).

De mange flygtninge fra nord og en ny, under krigen indført, importskat ”penny on the pound”, skaber sociale uroligheder i handelsbyen. Heldigvis er der en del soldater i byen (omkring 1150 i alt (150 gode og 1000 mindre gode), her er de bedst kendte The Carroburg Greatswords, som kun de bedste Imperiets soldater bliver optaget i. Ydermere har to ridderroder i deres hovedkvarter i byen: Knight Panther og The Knights of the Blazing Sun.

Knight Panthers hovedkvarter ligger et lille stykke udenfor Carroburg, hvor lederen af orden, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm, administrerer sin orden fra. john_blanche_knight_pantherKnight Panther er en af de mest berømte ridderordre i Imperiet. Blev grundlagt i et ”korstog” imod Araby for omkring 2000 år siden, dengang havde de en panter i stedet for kam på deres hjelme, i dag er denne panter dog skiftet ud med et model af et beastman hoved. De er med i Graf’ens mutantjagte i Drakwald og Todbringer har en stor gruppe af dem ved sit hof. Derudover ”lånes” de ud til Kislev og har et stor ”afdeling” i Talabheim. De har gode relationer til de ulrictro Knights of the White Wolf fra Middelheim, men modsat dem (og mange andre ondre) er selve orden sekulær. De enkle ridder kan tilbede, hvilken som helst af de lovlige guder, så længe de hader mutanter og andre kaosvæsener.

The Knights of the Blazing Sun er en omrejsende Myrmidia-orden. De har også deres hovedkvarter i Carroburg. Forholdet mellem dem og Kight Panters er særdeles godt, da de blev etableret for mange år siden under ”korstogene”. De udmærker sig ved at bruge deres meget højpolerede skjold til at blinde deres modstandere og er kendt for at beskytte fattige og svage. De er interessante, da krigergudinde Myrmidia ikke traditionelt bliver tilbedt i Imperiet, men er Estalia og Tileas primære guddom.

Alt dette er fint, men hvis det skal spille en rolle i min kampagne, må jeg heller få bygget Floden Reik, Grandfather Reik, lerarbejde, trapper, labyrintiske gader og stræder, mudder, handel, Graf Boris Todbringer og nevø, Duke Leopold von Bildhofen, Drakwald, konflikten mellem nord og øst overfor syd og vest, guderne (især Sigmar, Ulric og Myrmidia), flygtninge, ”penny on the pound”-skatten, The Carroburg Greatswords, The Kights of the Blachcin Sun, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm og resten af Knight Panther. Der er alligevel en del kanon til Carroburg.

Hvad tænker du når jeg siger: Berlin?

I min rollespilsgruppe har vi brainstormet over hvad Berlin er for en størrelse.

berlin

Der går et spøgelse igennem vores opfattelse af Tyskland

 

Det er næsten 70 år siden Hitler begik selvmord, men vi kan stadigvæk ikke udenom nazismen når vi skal sætte en kampagne i Tysklands hovedstad. Vi er blevet enige om at selvom Kasper overvejer at spille denne ex-SS officer og virker ret verliebt i tanken om nazitrolde, så havde han også en pointe om at:

Det er vigtigt at der skal være plads til dødelige menneskers ondskab, det er uinteressant hvis det onde kun udføres af overnaturlige væsner der mangler fri vilje. Ofte når Nazisme og det overnaturlige blandes sammen blive ondskaben til noget der næsten er et naturfænomen og det synes jeg er trist. Netop med Nazismen har vi muligheden for at udforske den menneskelige ondskab.

 unnamed

Med andre ord, der kan godt findes nazifeer og vampyrer der så SS som en interessant organisation, men Hitler var ikke magisk og NSDAP var ikke en overnaturlig organisation.

Ahnenerbe fandtes og havde gang i okkulte sager, men Heinrich Himmler var ikke nødvendigvis troldmand eller ikke-menneskelig.

 

Ikke-nazistiske egenskaber ved Berlin

 

Både Zinck og Ask synes at Berlinmuren er et helt centralt symbol på Berlin. Ask lister endvidere: Øst/vest-konflikten/mødet, DRRs Stasipoliti, Den klassiske trabant, Det multikulturelle, boheme, genbrugsbutikker, ruiner/nybyggeri og JFKs ”ich bin ein Berliner”-citat som ting han kommer i tanke om. For mig er Berlin en byggeplads. Det er en økonomisk motor og udvikling i hele Europa. Den fremdrift tror jeg er interessant at undersøge. Derudover jeg også ret vild med tysk kulturhistorie, hvoraf tysk filosofihistorie er det jeg har mest styr på.

chalet1

Kasper skrev at han synes at Berlin især er interessant før moderne tid. Han beskrev for os kampen om kristendommen og splittelsen i Katolsk og Protestant Europa i 30 års krigen. En konflikt der udspiller sig mest af alt i Tyskland, eller dvs I de fyrstdømmer og bystater der siden blev til Tyskland. Grufulde slag og hærgen fra den tid betyder det regnes for en af de mest destruktive krige nogensinde udkæmpet! Der er kardinal Richelieu der laver rænker og Danmark deltager på begge sider. Hot stuff.

 

Hvad tænker du når jeg siger ”Berlin”?

(skriv en kommentar)

[Berlin] 2009

I mit indlæg om kanon forstod Morten at holde metaplottet som baggrund (som i tv-serier, når der kører story arc via nyhedsprogrammer i baggrunden). Det synes jeg at vi bør gøre.

Disclaimer: I virkeligheden er jeg på vej til at forgribe begivenhedernes gang, da det er meningen at spillerne (herunder også GM) skal lave byen i fællesskab, derfor er det jeg skriver her blot et forslag og hvis spillerne synes det er åndssvagt laver vi det anderledes.

Sherifferne er gået i krig

Hvis vi sætter kampagnen i år 2009, så udspiller den sig i slutning og omkring højpunktet for den store vampyr/troldsmandskrig, der en central begivhed i kanon. Krigen udspiller sig mellem den 3. bog (2001) og den 12. bog (2010) i serien mellem The Red Court Vampires og The White Council of Wizards. Læs mere om krigen og resten af kanon på denne fantastiske wiki eller nej, vent, læs serien, den er god.

Gustav_Breidenstein

Gustav Breidenstein, Vogter af Østberlin

Berlin er ikke en af krigens kamppladser, så byens to wardens (en slags troldmandssheriffer fra White Council of Wizards) Gustav Breidenstein og Wilhelm Waldburg er blevet kaldt ud og slås andre steder i verden. Byens vogterne er altså udenbys og selvom der ikke er Red Court aktivitet i Berlin er byen fyldt med alle mulige andre monstre (hvilke slags beslutter vi når vi laver byen). Det er oplagt at spillerne laver spilpersoner som kan gå ind og overtage nogen af de sager som vogterne tidligere tog sig af – men ingen pres. Næsten ingen.

WilhelmWaldburg

Wilhelm Waldburg, Vogter af Vestberlin

Fun fact: Gustav Breidenstein og Wilhelm Waldburg har været vogterne i lang tid fra før genforeningen (og måske siden Anden Verdenskrig – troldmænd kan blive pænt gamle). Derfor er Breidenstein vogter i Østberlin og Waldburg i Vestberlin. En opdeling af geografiske ansvarsområder som de ikke har set nogen grund til at ændre på trods af historiens gang og genforeningen. De to kan (selvfølgelig) ikke særlig godt lide hinanden.