Månedsarkiv: maj 2012

[M&R] Microscope’d setting

R&M står for som min face-to-face kampagne hedder. Den er lettere inspireret A Song of Ice and Fire.

 

I går spillede vi et spil Microscope og fik fortalt settingens tidligste historie. Microscope er et spil hvor man digter lange historiske epoker og zoomer ind på enkle interessante situationer som man rollespiller. Læs evt. Mortens mere grundige beskrivelse af spillet. Der virkede godt for os. Vi var enige om at udspille en førhistoriske tid: legenderne. Vores startepoke var “fordrivelsens epoke”. Vores slutepoke var “Den store Krig” og efter denne starter historisk tid.

Imellem disse epoker var der epoker såsom “heltenes æra” og “udrensningen”. Rasmus tog noter, men har ikke mailet dem endnu. Derfor bliver I fri for det helt store refereret. Vi fik sagnkonger, helte, drager og guder på banen.

“Den store flod” fik en meget central rolle.

Vi spillede at to tvillingekonger dannede områdets første to riger på hver sin side af floden.

Den sidste epoke, den store krig, endte med at Kong Godrik skulle krones, men det gik galt! Kronen og den ukronede Kong drukende i floden.

I mellemtiden var der dragejægere, magiske våben, kongen i nord, sleske hoffolk og falske præster der tilbeder ligeså falske guder.  Svig, list og korruption.

Burning Wheel uden bukser på

Jeg spiller BW (Burning Wheel) med Per, Peter og Uffe over Skype. Skype giver to fordele. For det første kan vi spille sammen selvom vi henholdsvis bor i Edinburgh, Viborg, Odense og København, for det andet bliver det ikke mærkeligt når jeg pga. varm stripper til boksers.

 

Ting tager længere tid over computeren så vi er stadigvæk i opstartsfasen. Men vi har efterhånden et ret godt koncept. En slags A Song of Ice and Fire kampagne, men sat i et mytisk Rusland. Per har lavet en meget sej national religion, hvor man tilbeder en brændende fugl! Desværre er vores adelsfamilie gået over til den nye tro – træjomfruen – der er mere sexet og inderlig (hvordan man ellers kan være mere inderlig end en brændende fugl!?).

Til gengæld har vores adelsfamilie en kobbermine og er lidt nyrig i det. Har købt sig indflydelse og status hos en ældre og mere respekteret fattig adelsfamilie. Vores familie er bygget op omkring Moderen. Som er familiens overhoved. Hun har været gift to gange. Vi har jammet lidt på spilpersoner. Per er GM. Peter er enten ældste bror i nummer to søskende flok eller en yngre bror i den ældste. Han står i alle fald ikke til at arve noget og har haft en lang soldaterkarriere. Uffe spiller Moderens mand (nr. to). Hvad han kan ved jeg ikke. Og jeg spiller storesøster fra første kuld. Jeg tror hun har styr på penge/kobberminen og meget troende (trædamen, ikke ildfuglen, desværre). Også synes jeg det er utrolig passende at min spilperson heller ikke har busker på, nu hvor jeg ikke har.

 

Nu skal jeg bare finde ud af hvordan man brænder (eg. laver) en spilperson i BW når man mest bare har bogen til hjælp.

 

Fredenscon 2012

Peter holder en lille bitte con i sit hjem i Viborg hver år. I år var det i sidste weekend. Det var super fedt. Vi spillede super meget rollespil. Læste lidt tegneserier og spiste noget fantastisk mad – hjortesteg med en åndssvag lækker dessert (tag den rå Fastaval-kylling).

Jeg fik spillet og nu giver jeg dem stjerner (max er 5):

  • In a Wicked Age (fredagaften) ***
  • Psy*Run (Lørdag formiddag) *****
  • Mechaton – som er et lego-figurspil (Lørdag eftermiddag) **** <- jeg vandt.
  • Dungeon World (Lørdag aften) ***
  • Microscope (Søndag) ****

Microscope var så interessant at jeg købte det på pdf og læste det på hjemturen. Måske var meningen at jeg faktisk skulle havde læst Burning Wheel på hjemturen, men sådan kan det jo gå.

Det var utrolig godt og jeg fik spillet to ud af mine fem Go Play 2012!-spil.

To sange!

Siden sidst har jeg fået sat to(!) A Game of Thornes inspireret kampagner op. Den ene er over Skype med Uffe, Peter og Per. Det spiller vi i Burning Wheel, som jeg skal ha’ kamplæst 70 sider af inden på mandag.

Det er udover AGOT inspireret også inspireret af et mytisk Rusland. Det skal nok blive fint. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det brændende hjul og det at skulle spille rollespil med folk over min iPad.

 

Den anden kampagne skal jeg spille med min faste gruppe, der består af Asger, (Asger, der dog er på barsel pt.), Rasmus, Ask, Alan (der er med på deltid) og Jonas. Jonas skal være medspilleder.

Hvordan vi fordeler spilleder opgaven har vi ikke helt sat os fast på. Det bliver noget med at Jonas har et sideplot som han kører, hvor jeg er spiller, hvilket vi spiller lidt af hver spilgang. Derudover er han måske medspiller, når jeg er spilleder, måske har han en særlig spillerrolle, hvor han spiller bipersoner eller har ansvaret for beskrive bestemte ting. Vi har endnu ikke helt besluttet os for modellen endnu.

 

Skemaet til vores WoDspil: klik for større version.

Vi skal bruge A World of Darkness systemet med nogle, ind til videre, få hacks og ændringer. Jeg har lavet Humanity om til Power, da AGOT mere handler om magt end om menneskelighed. Derudover har jeg byttet flaws ud med keys. Keys adskiller sig fra flaws ved at man får xp for at bytte ens keys til nye keys.

Derudover vil jeg gerne planke nogle elementer fra Apocalypse World, såsom MC moves og det at man når man slår terninger, kan få et mellemresultat, hvor man bliver stillet overfor et valg.

Men inden vi når dertil spiller vi et spil Microscope, hvor vi udspiller settingens forhistorie. Ligesom vi nok slår nogle stats for adelsslægterne a la Diaspora.

Og nu har jeg namedroppet nok indierollespil. Nu skal jeg læse Burning Wheel, suk.

Xroads: F2012

Jeg spilledte Pers Crossroads på Fastaval. Vi havde et fantastisk spil! Først var det meningen at jeg skulle være spiller på det, så var det meningen at jeg skulle være spilleder, så skulle jeg alligevel blot spille det som spiller – også på Fastaval var der alligevel brug for en spilleder og jeg sprang til.

Scenariet blev læst et par dage før jeg skulle spille det og jeg fik seje tips til hvordan det skulle køres af Frederik Johs. Jensen. Frederik havde allerede kørt det.

Crossroads er et story game med et Brødrene Cohen feel. Det er ret nemt at spille. Spilleren finder på hvad spilpersonen ønsker atgøre. Fortæller løs og på passede tidspunkt introducere spilleder og spiller en konflikt i fortællingen. Så bliver der slået terninger. Systemet er super simpelt og hjælper med at åben op for en videre fortælling. Det er alt sammen meget elegant.

Plottet er måske ikke helt så elegant. Det er overhovedet ikke dårligt, men lidt tænkt i det. Spilpersonerne har en motivation, som en djævle artig figur ”the man” kan opflyde for dem, hvis de gør en tjeneste for ham. Tjenesterne er ting a la spræng en butik i luften eller få et barn afhængig af stoffer. De hænger ikke sammen med spilpersonernes motivation eller spiller heller ikke op imod dem. Det kunne godt være mere elegant, men på den anden side var det heller ikke noget der på nogen måde ødelagde oplevelsen for os.

Selve spillet gik rigrig rigtig godt. Vi havde lidt svært ved at begrænse os. Det er meningen at hver spilperson ligesom skal udspille sin historie på igennem tre scener – vi brugte væsentlig flere og kom langt omkring i vores fortælling. Historien blev altså ikke så skarpt som Per havde tænkt den, men den blev alligevel utrolig fin og vi fik lavet en del fine, sjove og smukke scener.

Scenariet hedder Crossroads, fordi man fortæller fire forskellige historier (en for hver spilperson) som krydser indover hinanden, men som alligevel er adskilte forløb. Jeg ved at andre har haft svært ved lave disse krydser i deres historier. Vi gjorde det, at hver gang et sted eller person blev introduceret i en af fortællingerne, så skrev jeg navnet på cafeen, butikken eller mand osv. op på den tavle der var i spillokalet. Jeg fik også sat et par steger mellem disse navne undervejs. Det virkede godt og spillerne var gode til gribe tidligere introduceret steder og navne.

 

Vi havde et utrolig godt spil. En spiller havde kun prøvet rollespil på Fastaval og dette scenarie var tredje gang han prøvede rollespil. Han var helt vild med spillet. Det ramte både i tema, spilstil og han fik bragt nogle personlige erfaringer/problemstillinger ind i spillet på en elegant måde, der dog ramte dybt. Det var meget fint.