Jeg spiller BW (Burning Wheel) med Per, Peter og Uffe over Skype. Skype giver to fordele. For det første kan vi spille sammen selvom vi henholdsvis bor i Edinburgh, Viborg, Odense og København, for det andet bliver det ikke mærkeligt når jeg pga. varm stripper til boksers.
Ting tager længere tid over computeren så vi er stadigvæk i opstartsfasen. Men vi har efterhånden et ret godt koncept. En slags A Song of Ice and Fire kampagne, men sat i et mytisk Rusland. Per har lavet en meget sej national religion, hvor man tilbeder en brændende fugl! Desværre er vores adelsfamilie gået over til den nye tro – træjomfruen – der er mere sexet og inderlig (hvordan man ellers kan være mere inderlig end en brændende fugl!?).
Til gengæld har vores adelsfamilie en kobbermine og er lidt nyrig i det. Har købt sig indflydelse og status hos en ældre og mere respekteret fattig adelsfamilie. Vores familie er bygget op omkring Moderen. Som er familiens overhoved. Hun har været gift to gange. Vi har jammet lidt på spilpersoner. Per er GM. Peter er enten ældste bror i nummer to søskende flok eller en yngre bror i den ældste. Han står i alle fald ikke til at arve noget og har haft en lang soldaterkarriere. Uffe spiller Moderens mand (nr. to). Hvad han kan ved jeg ikke. Og jeg spiller storesøster fra første kuld. Jeg tror hun har styr på penge/kobberminen og meget troende (trædamen, ikke ildfuglen, desværre). Også synes jeg det er utrolig passende at min spilperson heller ikke har busker på, nu hvor jeg ikke har.
Nu skal jeg bare finde ud af hvordan man brænder (eg. laver) en spilperson i BW når man mest bare har bogen til hjælp.
Oversharing, my friend 🙂
Jeg prøver også at udviske billedet af Johs uden bukser på ;P
Johs, jeg kan løbe lidt character burning igennem med dig en aftens tid, bare dig og jeg, bukser eller ej.
Burning bromances!