Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.
Corbin Hotel, hvor James Kingmaker boer, er omringet af mærkelige mænd i røde jakker. De er spøgelser af de britiske soldater fra revolutionskrigen i 177oer og 1780erne. Kingmaker er en udødelig magtkatalysator – han tiltrækkes af kommende Imperier og hjælper dem fuldfører deres skæbne. Han blev udødelig i det antikke Rom, hvor han kom til som slave fra de Britiske Øer. Siden har han flyttet fra Imperie til Imperie, som de har opstået og gået under igen. Sidst det Britiske Imperium.
James Kingmaker kan ikke forlade sit hotel og derfor kan han ikke udøve sin magt/magi. Det der holder ham tilbage er gruppen af redcoats-spøgelser. James Kingmakers mænd og spillerne kan ikke rigtig gøre noget imod spøgelserne, da de ikke bliver såret af normale våben, derfor ønsker Kingmaker at spillerne finder ud af hvem der står bag spøgelserne. Spøgelserne kan selvfølgelig godt såre spillerne (og alle mulige andre).
Richard Prescott
Spøgelsernes leder er General Richard Prescott, som selvom han døde af naturlige årsager i hjemme i England, går igen i Rhode Island. Han holder til på the Prescott Farm et stykke væk fra byen. Måske skal spillerne ud og besøge ham.
Prescott er et problem der går væk af sig selv i den forstand at kort før oversvømmelsen i kampagnens finale taber han noget af sin magt (fordi havet optager det eller noget i den stil) og der kan han rammes. På det tidspunkt kan spillerne “dærbe” ham, hvilket de er nødt til hvis de ønsker at befrie Kingmaker. Det lærer de langsomt i forbindelse med det går op for dem at “noget” er på vej.