I min Warhammerkampagne Solens Hjerte har Otto von Greig som sagt en hær. Den skal bruges til at skabe grobund for noget bipersonsrollespil, hvor spillerne hver spilgang både får lov til at spille deres egen spilperson og en biperson. Når de spiller en biperson bliver hæren sejere, men hæren skal også i spil. Derfor har jeg valgt at bygge et lille regelsystem, som skal bruges når hæren møder modstand undervejs.

Om at spille en haer

Jeg har hugget fra TSOY og Mouse Guard i mine regler for hvordan hæren skal spilles. Jeg håber reglerne er forstålige.

Læsegruppen er stadigvæk åben for nye deltagere. Lige nu er vi Thais, Frikard, Peter,  den ægte Morten og undertegnende.

Det første scenarie vi skal anmelde er Laaste Døre af Thomas Munkholt.

Derefter vælger Morten et scenarie.

(indtil videre) Forventer vi at anmeldelserne kommer på internettet inden og omkring den 1. Du kan altså let nå det og du skal da være med, ikke?

Der kommer en ny version af mit for tiden mest spillede rollespilssystem Warhammer FRP. Fantasy Flight Games har annonceret det her: link. Der er en diskussion om det på rpgforum her: link.

Når vi spiller Warhammer, så bruger jeg forskellige story games fra spilgang til spilgang, som jeg bygger ind. Ligesom jeg har andre indfald, som jeg afprøver i vores kampagne. Dvs. at jeg bygger om i spillet og vi spiller med skiftende regler, alt efter hvad der understøtter de temaer jeg ønsker vi skal udspille. Her er jeg inspireret af Mortens D&D kampagne. I mine spil(home)designerforsøg er det meget rart at Warhammerreglerne er forholdsvis ligetil og det er de. De minder om basic plus lidt ekstra. Derudover er reglerne stadigvæk forholdsvist generisk fantasy artige, hvilket er meget rart, da Warhammerverden lidt har ændret karakter fra 1. til 2. udgaven.

Warhammer imperiet er blevet mere episk igennem tiden. Jeg tror det er har noget med sammenhængen mellem warhammerfigurspillet og D&D at gøre, men det er en anden blogplot. Da jeg er blevet mindre episk interesseret med tiden, så synes jeg selvfølgelig at Warhammer udvikler sig i den forkerte retning. Det har dog været ok, blot jeg bare har bygget om i Warhammer.

Sådan som jeg læser det nye Warhammersystem lyder det meget story gamish, hvilket traditionelt betyder at systemet bliver mindre generisk og bliver bedre til at understøtte en bestemt slags historie. Normalt synes jeg det er det fedt, fordi jeg så har kunne hugge fra disse story games og bygge det ind i mit warhammerspil. Når jeg gerne ville lave investigation har jeg hugget spilmekanik fra Mikkels Løgstør. Når jeg nu her skal til at bygge et system, hvor man kan rollespille en hær på slagmarken – så hugger jeg fra Lady Blackbird. Osv. Men hvis selve Warhammer bliver indrettet imod at fortælle en bestemt historie, så bliver det sværere for mig at bygge om i det. Ligesom jeg synes at det virker til, efter den beskrivelse FF har om det nye Warhammerspil, at den er endnu mere episk end de ældre udgaver.

Jeg er lidt bekymret, men på den anden side skal jeg nok købe det nye warhammer (især hvis det falder lidt i pris). Ligesom dette kunne være lejligheden til at kører en TSoY eller Mouse Guard kampagne, når min nuværende kampagne er færdig (om et års tid).

Morten og jeg vil om ikke læse hele R’lyeh, så kommentere på alle scenarierne. Vi kalder projektet for læsegruppen og du kan være med!
I læsegruppen skal vi principielt set læse alle R’lyehscenarierne og skrive en anmeldelse af hver af dem. Anmeldelserne er vigtigst. De skal være positive. Det skal de fordi vi er rare mennesker, som godt kan lide at andre skriver scenarier. Vi skal dog ikke lyve scenarierne bedre end de er. Derfor behøver anmeldelsen ikke være særlig lang. Det betyder også at hvis man har noget positivt og interessant at sige om et scenarie uden rent faktisk at læse det, så er det cool nok. Fx kan en anmeldelse være: “jeg har ikke læst scenariet, men det har en flot forside og derudover har jeg haft en dejlig og lækker intimeoplevelse med forfatteren (Mikkel Bækgaard)”. Mere alvorligt behøver det ikke være – det er ikke ment som ottodommerbedømmelser det her. Til gengæld må det meget gerne være alvorligt anmeldelser. Det er helt op til anmelderen selv at finde og afprøve anmelderstile. Sidst, men ikke mindst må man vel godt være komme med velmendende råd til scenarieforfatteren og gøre opmærksom på mangler i scenariet (fx stats på en biperson eller ligende), så længe de kommer fra et rent hjerte.

Det ovenstående er ikke tænkt som regler, men mere en slags tanker om projekt. De er selvfølgelig til forhandling.

Nogle forslag til regler for læsegruppen (som er tænkt som regler, men som også er til forhandling) er:

• Ens anmeldelse skal postes på en blog (der findes en vel af gratis blogudbydere rundt omkring, hvis man ikke har en).
• Alle er velkommen i læsegruppen, så længe de er positive. Man må også godt hoppe på undervejs (selvom det er sejere at være med hele vejen).
• Vi skiftes til at vælge det Rhylle scenarie der skal læses.
• Læsegruppen holder en halvårlig frokost, hvor alle tager en udsøgt ret med og hvor vi snakker grimt om scenarierne (i hemmelighed og fuldskab).

Indtil nu er Morten G., Peter F. og jeg med. (Peter F. ved det blot ikke endnu).

Som overspringshandling har jeg læst op på de danske warhammerscenarier, der er på alexandria.dk (alex).  Udover Imperiet, så står tre scenarier særligt frem, nemlig Lars Kaos Andreasens Den Røde Pest, Martin Svendsens Die Faunenberg – et satyrspil og Mette Finderup & Thomas Munkholts Festival Des Totes. De er alle tre gode gennemarbejdede scenarier og selvom de alle er klassiske på hver deres måde, men der er helt sikkert noget at komme efter i dem.

Den Røde Pest
Download her

Lars’ er det nyste og det kan ses at det er lavet efter indiebevægelsen kom til landet. Modsat Lars’ tidligere scenarier har han i Den Røde Pest virkelig tænkt over regelsystemet og det viser han ved at bygge en særlige konflikttabel. Tabellen har primært til opgave at gøre konflikterne farlige, uden man kommer til at bruge alt for meget tid på at udfolde dem. Det lykkes og er en sej løsning af problemet med at klassiske systemer tager en krige at bruge. Ellers er scenariet bygget op om en konflikt om spillerne og spilpersonerne tør tro på håbet eller vælger selvopofrelsen. Hvis de vælger håbet, så taber de og verden går under. Hvis de vælger selvopofrelsen, så dør de godt nok, men resten af verden overlever.

Håbet er meget et meget lille håb. Hvis spillerne vælger denne ”løsning”, så skal spilpersonerne (plus deres 10-20 nærmeste venner) rede deres by imod en hel kaoshær. Samtidige med at de kæmper imod kaosbæster, så ved de at der kommer pestmutanter indefra byen som vil falde dem i ryggen. De har ikke engang en sikker ryg i deres spinkle spartanske håb. Derimod skal de stadigvæk arbejde for selvopofrelsesvalget, men de har altså også både en profeti og Morrkulturen på deres side. Hvis man er ordentligt skolet rollespiller, så vælger man selvopofrelsen (der er en profeti!), men dette valg vil går imod vores postmoderne liberaldemokratiske verdenssyn. Det er hammer interessant og fordi vi tvinges til at tænke a(tids)typisk, så er Den Røde Pest virkelig god fantasy.

Lars skriver at den ikke er politisk, hvilket selvfølgelig er forkert. I spil formår scenariet at fremstille, hvorfor totalitære systemer virker. Det totalitære virker fordi selvopofrelse er et fedt narrativ. Lars får fremstillet denne pointe uden selv at være totalitær (og sikkert også uden selv at tænke over det) og det er røvsmukt. Det er en metafysisk sandhed gemt her: Selvopofrelse vil altid slå håbet, fordi – og det ved ethvert religiøst menneske – der i selvopofrelsen gemmer sig et endnu større håb, nemlig håbet for hele menneskeligheden, for guden eller den større politiske sag. Disse er et håb om mening. Om at der udover mit  absurde og korte liv er noget større – noget der er værd at kæmpe, død og dræbe for. En mening, hvor uden livet ikke er livet værd.

Udover at indeholde denne smukke totalitære pointe, så er Den Røde Pest også et smukt beskrevet og ikke mindst layoutet scenarie. Hele scenariet rummer også en fantastisk stærk (forfalds)fantasy stemning, hvilket man ikke ser nok af. Godt gået Lars (det eneste jeg synes er lidt nederen er at det kører med første version af warhammerregelsystemet – du må simpelthen komme i kampen Lars;)).

Die Faunenberg – et satyrspil
Download herfra

Martins scenarie er fra 2005 og et forholdsvist kort scenarie. Martin er verdensmester til korte små scenarier (læs bare hans Mootlandscenarie i Imperiet eller hans første novellescenarie Tsunami). Det er en kaoskultist oplevelsesscenariet, forklædt som intrige/investigation. Det er virkeligt et gennemarbejdet scenariet, der virker. Måske er npcerne lidt for centrale i intrige – der er fx en deus… undskyld en dæmon… der i slutningen af scenariet de facto bestemmer udfaldet af intrigen, med mindre en npchelt forpurre demonens planer (med spilpersonernes hjælp). Det er ikke fordi spilpersonerne ikke har valgmuligheder, men valget mellem enten at hjælpe dæmonen eller helten virker lidt på klisteret for mig når jeg læser scenariet. Umiddelbart er jeg bange for at plottet, når det rammer spilpersonerne, kunne ødelægge nogle ellers fine intriger. Det er dog et rigtig godt scenarie og der er masser af muligheder for godt rollespil i det. Både erfarende spillerne og ungdomsskoleelever vil kunne få masser af sjov ud af det. Intrigerne og investigationen hjælper også mindre initiativstærke spillerne.

Festival Des Totes
Download her

Thomas og Mettes scenarie er fra 1992, men er blevet grafisk og sprogligt frisket op i 2004. Det handler om livet på en borg, en afdød kvindes hævn og der er rum i kælderen som spillederen selv kan finde på hvad der er i. Selve tegningerne over borgen er fantastisk. Ligesom jeg mener den stemning scenariet indeholder er på høje med de bedste af Mikkel Bækgaards scenarier. Det slår mig dog, imens jeg skriver det her, at jeg måske blander det lidt sammen med Svend Jensen og Thomas Bregnegaard Knudsens En Uventet Død (2004). Et andet godt  warhammerscenarier der dog ikke er helt lige så gennemarbejdet og mere klassisk bygget op. Festival Des Totes fra 1992 er mere moderne scenarie end En Uventet Død fra 2004. Festival Des Totes er et virkelig godt scenarie, selvom jeg pt. har glemt plottet – tegningerne over borgen står dog klart: de er det hele værd. Spilpersonernes stats er fucket op i de filer der ligger på alex, hvilket er synd. Også bruger versionen fra 2004 bruger Warhammer 2.0 systemet, Lars.

Videre læsning

Udover de tre nævnte (fire hvis vi tæller En uventet død med – der helt sikkert også er værd at læse), så er En gejstlig død af Thomas Bregnegaard også et godt warhammerscenarie. Beinbrecher 3 af Martin Svendsen, Per Frederiksen og Thomas Jensen er også rigtig godt, men det mangler bare centrale sider af scenariet (fx spilpersonerne). Også savner jeg at kunne finde flere af Pers warhammerscenarier på alex.