3 læseværdige Warhammerscenarier

Som overspringshandling har jeg læst op på de danske warhammerscenarier, der er på alexandria.dk (alex).  Udover Imperiet, så står tre scenarier særligt frem, nemlig Lars Kaos Andreasens Den Røde Pest, Martin Svendsens Die Faunenberg – et satyrspil og Mette Finderup & Thomas Munkholts Festival Des Totes. De er alle tre gode gennemarbejdede scenarier og selvom de alle er klassiske på hver deres måde, men der er helt sikkert noget at komme efter i dem.

Den Røde Pest
Download her

Lars’ er det nyste og det kan ses at det er lavet efter indiebevægelsen kom til landet. Modsat Lars’ tidligere scenarier har han i Den Røde Pest virkelig tænkt over regelsystemet og det viser han ved at bygge en særlige konflikttabel. Tabellen har primært til opgave at gøre konflikterne farlige, uden man kommer til at bruge alt for meget tid på at udfolde dem. Det lykkes og er en sej løsning af problemet med at klassiske systemer tager en krige at bruge. Ellers er scenariet bygget op om en konflikt om spillerne og spilpersonerne tør tro på håbet eller vælger selvopofrelsen. Hvis de vælger håbet, så taber de og verden går under. Hvis de vælger selvopofrelsen, så dør de godt nok, men resten af verden overlever.

Håbet er meget et meget lille håb. Hvis spillerne vælger denne ”løsning”, så skal spilpersonerne (plus deres 10-20 nærmeste venner) rede deres by imod en hel kaoshær. Samtidige med at de kæmper imod kaosbæster, så ved de at der kommer pestmutanter indefra byen som vil falde dem i ryggen. De har ikke engang en sikker ryg i deres spinkle spartanske håb. Derimod skal de stadigvæk arbejde for selvopofrelsesvalget, men de har altså også både en profeti og Morrkulturen på deres side. Hvis man er ordentligt skolet rollespiller, så vælger man selvopofrelsen (der er en profeti!), men dette valg vil går imod vores postmoderne liberaldemokratiske verdenssyn. Det er hammer interessant og fordi vi tvinges til at tænke a(tids)typisk, så er Den Røde Pest virkelig god fantasy.

Lars skriver at den ikke er politisk, hvilket selvfølgelig er forkert. I spil formår scenariet at fremstille, hvorfor totalitære systemer virker. Det totalitære virker fordi selvopofrelse er et fedt narrativ. Lars får fremstillet denne pointe uden selv at være totalitær (og sikkert også uden selv at tænke over det) og det er røvsmukt. Det er en metafysisk sandhed gemt her: Selvopofrelse vil altid slå håbet, fordi – og det ved ethvert religiøst menneske – der i selvopofrelsen gemmer sig et endnu større håb, nemlig håbet for hele menneskeligheden, for guden eller den større politiske sag. Disse er et håb om mening. Om at der udover mit  absurde og korte liv er noget større – noget der er værd at kæmpe, død og dræbe for. En mening, hvor uden livet ikke er livet værd.

Udover at indeholde denne smukke totalitære pointe, så er Den Røde Pest også et smukt beskrevet og ikke mindst layoutet scenarie. Hele scenariet rummer også en fantastisk stærk (forfalds)fantasy stemning, hvilket man ikke ser nok af. Godt gået Lars (det eneste jeg synes er lidt nederen er at det kører med første version af warhammerregelsystemet – du må simpelthen komme i kampen Lars;)).

Die Faunenberg – et satyrspil
Download herfra

Martins scenarie er fra 2005 og et forholdsvist kort scenarie. Martin er verdensmester til korte små scenarier (læs bare hans Mootlandscenarie i Imperiet eller hans første novellescenarie Tsunami). Det er en kaoskultist oplevelsesscenariet, forklædt som intrige/investigation. Det er virkeligt et gennemarbejdet scenariet, der virker. Måske er npcerne lidt for centrale i intrige – der er fx en deus… undskyld en dæmon… der i slutningen af scenariet de facto bestemmer udfaldet af intrigen, med mindre en npchelt forpurre demonens planer (med spilpersonernes hjælp). Det er ikke fordi spilpersonerne ikke har valgmuligheder, men valget mellem enten at hjælpe dæmonen eller helten virker lidt på klisteret for mig når jeg læser scenariet. Umiddelbart er jeg bange for at plottet, når det rammer spilpersonerne, kunne ødelægge nogle ellers fine intriger. Det er dog et rigtig godt scenarie og der er masser af muligheder for godt rollespil i det. Både erfarende spillerne og ungdomsskoleelever vil kunne få masser af sjov ud af det. Intrigerne og investigationen hjælper også mindre initiativstærke spillerne.

Festival Des Totes
Download her

Thomas og Mettes scenarie er fra 1992, men er blevet grafisk og sprogligt frisket op i 2004. Det handler om livet på en borg, en afdød kvindes hævn og der er rum i kælderen som spillederen selv kan finde på hvad der er i. Selve tegningerne over borgen er fantastisk. Ligesom jeg mener den stemning scenariet indeholder er på høje med de bedste af Mikkel Bækgaards scenarier. Det slår mig dog, imens jeg skriver det her, at jeg måske blander det lidt sammen med Svend Jensen og Thomas Bregnegaard Knudsens En Uventet Død (2004). Et andet godt  warhammerscenarier der dog ikke er helt lige så gennemarbejdet og mere klassisk bygget op. Festival Des Totes fra 1992 er mere moderne scenarie end En Uventet Død fra 2004. Festival Des Totes er et virkelig godt scenarie, selvom jeg pt. har glemt plottet – tegningerne over borgen står dog klart: de er det hele værd. Spilpersonernes stats er fucket op i de filer der ligger på alex, hvilket er synd. Også bruger versionen fra 2004 bruger Warhammer 2.0 systemet, Lars.

Videre læsning

Udover de tre nævnte (fire hvis vi tæller En uventet død med – der helt sikkert også er værd at læse), så er En gejstlig død af Thomas Bregnegaard også et godt warhammerscenarie. Beinbrecher 3 af Martin Svendsen, Per Frederiksen og Thomas Jensen er også rigtig godt, men det mangler bare centrale sider af scenariet (fx spilpersonerne). Også savner jeg at kunne finde flere af Pers warhammerscenarier på alex.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.