De 4 fede D&D settings

Mine undersøgelser af den fantastiske online Monstrous Manual og Mortens beskrivelse af hans Old Skole projekt har fået mig til at kigge nærmere på de forskellige D&D settings.

 

Dem jeg godt kunne tænke mig at spille er:

 

Spelljammer fra 1989

Dark Sun fra 1991

Al-Qadim fra 1992

Planescape fra 1994

 

De er alle skrevet til AD&D 2.ed. Et system som jeg synes er en dårlig ide at spille noget som helst i. I stedet ville jeg lave hacks udfra Lady Blackbird, Mouse Guard, The Shadow of Yesterday, Diaspora og et system der kunne håndtere politisk spil.

Hvordan ville du sætte det samme og hvilke systemer ville du bruge?

9 thoughts on “De 4 fede D&D settings

  1. Morten G. Petersen

    Det er fire fede fantasy-settings, som jeg har planer om at spille med mit OldSkole-hold.

    Ud fra dine systemforslag vil jeg foreslå følgende:

    Lady Blackbird – Spelljammer: fordi Blackbird allerede indtænker flyvende skibe i sit koncept.

    PlaneScape – TSoY: Mener allerede, at nogen har lavet den tolkning af TSoY, så man kan komme hurtigt i gang.

    Mouse Guard har meget et fokus på en patrulje og på mus-helt-dichotomien, og jeg er ikke sikker på, hvilke af de fire settings, som det vil matche bedst på. Diaspora har jeg ikke over blik over, så der ved jeg ikke, hvad virker bedst, bortset fra at hvis spillet inkluderer at finde nye verdener og udforske dem, kan systemet være brugbart for Spelljammer og PlaneScape.

    Jeg kunne finde på at foreslå Microscope til Dark Sun, så man kan udspille hele settingens apokalypse og forvandling fra fjern fortid til nær fremtid.

    ved nærmere eftertanke kunne Al-Qadim måske passe med Mouse Guard, hvis man får lagt et tema omkring ære, stand og kontrakter med djinnier.

    Svar
  2. Nis Baggesen

    Hvad der er godt at lave hacks fra kommer jo altid an på hvor meget man vil hacke og sådan, så i stedet for at nævne forskellige systemer er det måske værd at se lidt på hvad det er der er essensen af de forskellige settings.

    Spelljammer handler jo i høj grad om at rejse mellem vidt forskellige verdener ved brug af kraftig men forståelig og kontrolleret magi. Flyvende skibe er bestemt et meget centralt element, og med dem kommer der forskellige former for “sø”-slag og swarshbuckling. Siden magi driver skibene kan det være værd at have en repræsentation af magisk kraft som en resource. Endelig handler det jo om rejse mellem verdener, så karakterer bør også have en relativt klar oprindelse. Jeg tror Lady Blackbird kan levere det meste.

    Planescape er jeg ikke så meget hjemme i, men det handler naturligvis også om rejse mellem forskellige planer og om byen Sigil der er et knudepunkt af portaler. Til forskel fra Spelljammer, er der et fokus på politik og konspirationer imellem de forskellige kosmiske planer.

    Dark Sun er i høj grad et post-apokalyptisk setting hvor alle har det hårdt og dem der med møje og besvær har fået noget magt sørger for at holde alle andre nede med hård hård. Magi er per natur korrupt og fordærvet, langt de fleste er slaver og naturen er ubarmhjertig. Man kan som Morten nævner vælge at panorere hen over hele kosmologien vha. Microscope, men jeg synes måske nok man bør starte mere nede på jorden hvor man kan mærke solen brænde ens hud og slavepiskerens støvle mod halsen. Om man så vil spille den “traditionelle” kampagne hvor slaverne gør oprør og efterhånden for reddet det hele eller om man vil holde fast i dystopien kan man selv afgøre. Mouse Guard kunne måske illustrere noget af naturens og verdenens ubarmhjertighed. Apocalyspe World kunne muligvis også bruges.

    Al-Qadim er mere eller mindre bare Tusind og En Nat udsat for AD&D (nærmere bestemt Forgotten Realms). De væsenligste elementer er en kraftig skelnen mellem land og by, samt en monoteistisk religion komplet med Sultaner, Kaliffer og religiøse skismaer. Skæbne er også et meget centralt element (ligesom det er i Tusind og En nat). Og som Morten allerede har nævnt, ære, stand og Djinn.

    Endelig vil jeg også godt lige nævne settingen Birthright, som jeg synes også havde mange fine takter. Grundideen at nogle folk faktisk har dele af gudernes blod, og de gennem det har evnen til at regere – aristokratisk blod er en realitet. Blodet giver magt og land og spillet handler i høj grad om at regere og udbygge et rige. Man kan også stjæle denne blodkraft fra andre ved i bedste highlander stil at slå dem ihjel med bestemt sværd, og der er naturligvis en ond Krugan der mener at “There can be only one”.

    Svar
  3. kristian

    Jeg har også et soft spot for Birthright, ikke mindst på grund af det krigsspils element der er i at lede og regere lande og områder.
    Jeg købte en stak af supplementerne i en brugtbogsbiks, i fine ol’ school kasser, og de er fyldt med fine kort med tropper og soldater, til brug når der skal udkæmpes slag. Jeg har dog hverken selve BR-boksen, eller nogle AD&D bøgerne for den sags skyld, men det er meget neat og book-keepy, hvilket jeg mindes du også har et soft spot for.

    Svar
  4. johs

    Jeg har et soft spot for book-keeping, men det har dem jeg spiller med overhovedet ikke, så det kan ligesom være det samme 😀

    Ellers ville vi jo spille Ars.

    Svar
  5. kristian

    Men konceptet ‘Highlander bogholdere’ sælger jo sig selv 🙂

    men nej, det skal jo selvfølgelig passe til gruppen. Men i det tilfælde er Dark Sun også ace. jeg ved dog ikke lige hvilket system passer til.

    Svar
  6. Nis Baggesen

    Jeg tror godt at Reign kunne hackes til en Birthright-kampagne, men når jeg umiddelbart kigger på det så manger highlander elementet.

    En anden ting – jeg kan sagtens forstå at du ikke har lyst til at spille AD&D 2nd edition. Men jeg synes alligevel lige jeg vil sige at en del af charmen ved disse settings også netop er at de er AD&D settings. Dark Suns kannibaler i junglen bliver IMO en del federe af at det er halfling kannibaler. Al-Qadim er et spændende Tusind og En Nat setting fordi de netop har elvere og orker, men det folk bedømmer hinanden på er om man er bybo eller nomade. Det tror jeg godt man kan fange uden at være tvunget til at bruge AD&D, men det kunen måske være en ide at bruge et system og nogle trappings fra det system som spillerne allerede kender, og dermed vise hvordan de er blevet forandret af den nye setting.

    Svar
  7. Oliver Nøglebæk

    Jeg er den største Planescape nørd, jeg har en mægtig samling af bøgerne. Mest af alt fordi jeg synes at diTerlizzi er den ubesejrede konge af monsterillustration og de første mange planescape bøger var det pureste billedporno for mig.

    Jeg har selv tænkt at det ville være fedt at trække op af gemmerne igen, men som du selv er inde på så er AD&D ikke tillokkende. Specielt hele det med at tilpasse encounters til spillernes levels gør det svært at bygge en fortælling når man ser det sindssyge spænd der er i monstrenes power.

    Jeg kunne godt se en Fate konstruktion. Det interessante ved Planescape er netop det faktum at tro kan flytte bjerge, hvis nok personer skifter mening ændrer verdenerne sig fysisk. Det kan komme meget længere frem hvis det bliver udtrykt gennem aspects og det er en god måde at farve de forskellige verdener på. Ellers et system hvor spilpersonerne selv sætter ord på deres evner, for bedre at farve deres forskellige ophav, hvis deres interne relationer er i centrum. Systemer som PDQ eller deslige. Måske noget Red Box Hack derivat hvis man vil mindre indie og mere hack. Kunne godt se det sjove i at bygge et Plane Scape Hack.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.