Der er klaner som lidt platte i Vampire: The Masquerade. Fx sammenhængen mellem klicheagtige fremstillinger af nationaliteter og nogen af klanerne. Det er nosferatuerne heldigvis ikke. De er tragiske: Grimme, hårde væsner og deres ældste klanfæller er vanvittige monster som ønsker at dræbe dem alle. Sådan er Karl Johan Nyström også.
Men når han sidder foran skærmen, modemmet arter sig og han har masser af THC-mætte blod i kroppen har han det helt ok.
Her er hans dots:
Jeg har ikke givet ham nogen merits og flaws. Har du nogen forslag til oplagte?
Som del af hendes historie var der tre Nietzsche citater, bl.a. et af mine yndlings, nemlig: Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.
Jeg troede 24-26 personbeskrivelser af masquerade vampyrer ville få min kærlighed til de udødelige 90’er ud af kroppen, men ak! Nej.
For at få nå at få mine posts klar var jeg nødt til at sænke mit ambitionsniveau. Det var meningen at jeg ville dote vampyrerne op og selvom jeg ikke kunne nå det i den travle julemåned, så synes jeg ikke vi skal snydes for det.
Man skal ikke gå ned på dots.
Derfor er der her det første skema til den første vampyr, som er Torn, Hard Rock Brujah.
Torns beskrivelse starter med:
”Før Torn blev embracet kørte hun på motercykel med sine venner i området omkring hendes hjemby.”
Nå, traditionelt ligger Sortforsyning død i januar, måske fordi jeg har brugt al’ min energi på at lave julekalender, måske fordi det er fucking januar.
Sådan skal det ikke være i år. Mest af alt fordi bloggen ikke skal gå hen og blive det digitale svar på en større jysk by, hvor der kun er gang i gaden under den årlige Metallica-koncert eller festuge. So here goes, jeg giver jer ugelige indlæg! Hurra!
I hverfald i 24’ish uger. Det er en slags opfølgning på sidste årsjulekalender. Du har indtil fredag til at gætte hvad det er.
Dragul Ludmilla Vlakstoff sidder i tronsalen på sit slot i Karpaterne og synes der er sket nok de sidste 80 år. Vlakstoffs nye ynglingschilder er kun fra 1916. Vlakstoff kigger længselsfuldt over på den unge Grigori Rasputin. Der er så meget hun glæder sig til at lære ham om verden, udødelighed, Karpaterne, sig selv og om Dragul Ludmilla Vlakstoff. Hun smiler. Karminen brænder, det bliver en endnu smuk vinternat.
Kort tid efter (et par år) går døren til tronsalen op. Ind kommer budbringeren og Vlakstoff ved det ikke kan være godt. Budbringeren har altid en opgave med, men hvem skal hun sende til at udføre denne opgave? Rusputin er næppe klar, tænker hun. ”Jo, han er” siger budbringeren i et smil, hvor den viser sine mund med de 1000 tænder.
Det er en smuk vinternat, da privatflyet lander på Stefano Giovannis hemmelige landingsbane et afsides sted i New England. Der er ingen til at modtage den rejsende. Flyrejsen er en ren foreningsaftale dette her. Handlet af imellem mellemmænd.
Ud af flyveren stiger Rasputin. Da han når jorden kysser han den, men indset af dette er fremmet jord og glædes over han har jord med hjemmefra. Han kigger ned på sine to tasker. Stiller dem og tager sedlen frem fra inderlommen. Listen med navnene på de 24 vampyrer.
Han glæder sig til at komme i gang og gøre sin sire Vlakstoff stolt.
