Dragul Ludmilla Vlakstoff sidder i tronsalen på sit slot i Karpaterne og synes der er sket nok de sidste 80 år. Vlakstoffs nye ynglingschilder er kun fra 1916. Vlakstoff kigger længselsfuldt over på den unge Grigori Rasputin. Der er så meget hun glæder sig til at lære ham om verden, udødelighed, Karpaterne, sig selv og om Dragul Ludmilla Vlakstoff. Hun smiler. Karminen brænder, det bliver en endnu smuk vinternat.

Kort tid efter (et par år) går døren til tronsalen op. Ind kommer budbringeren og Vlakstoff ved det ikke kan være godt. Budbringeren har altid en opgave med, men hvem skal hun sende til at udføre denne opgave? Rusputin er næppe klar, tænker hun. ”Jo, han er” siger budbringeren i et smil, hvor den viser sine mund med de 1000 tænder.

Det er en smuk vinternat, da privatflyet lander på Stefano Giovannis hemmelige landingsbane et afsides sted i New England. Der er ingen til at modtage den rejsende. Flyrejsen er en ren foreningsaftale dette her. Handlet af imellem mellemmænd.

Ud af flyveren stiger Rasputin. Da han når jorden kysser han den, men indset af dette er fremmet jord og glædes over han har jord med hjemmefra. Han kigger ned på sine to tasker. Stiller dem og tager sedlen frem fra inderlommen. Listen med navnene på de 24 vampyrer.

Han glæder sig til at komme i gang og gøre sin sire Vlakstoff stolt.