Det handler om voldsniveauer…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Konflikter har tre niveauer:

Samtale – man snakker/diskutere/skændes/råber, men man rører ikke hinanden.

Vold – man rører hinanden. Altså skubber/slår (med et eller andet)/stikker med knive osv.

fucking Farlig vold – man skyder hinanden med guns eller bruger andre farlige våben som bomber, ninja-sværd eller Kong-fu!

Man kan niveauoptrappe konflikten fra samtale til vold eller fucking farlig vold. Man kan niveauoptrappe konflikten fra vold til fucking farlig vold. Man kan optrappe alle de gange man ønsker også inden for samme runde.

Man kan ikke nedtrappe.

I niveauoptrapningen beholder man sit kast fra det tidligere niveau.
Men man beslutter først farve, efter man har kastet.

Når man optrapper slå man de stats der passer til den givende optrapning.

Så hvis vi forsætter konflikten fra før:

Spillederen er smålig og ønsker ikke at Mikko! skal vinde konflikten.

Så i stedet for blot at lade Mikko!s spiller vinde konflikten, vælger spillederen at optrappe konflikten. Men da han slog efter hvid før, bliver han ved med det. Han slår kollegaens stat jeg er har været i slåskampe før der er på 4.

Og kaster: hvid, sort, sort, sort.
Sammen med kastet fra før, som han har beholdt, så har han altså:
3 x hvid og 5 x sort.

Hvis spillederen vælger den blide udgave (hvid), så kan han ikke overgå Mikko!s kast på 3 hvid fra før, da han netop blot har 3 hvide succeser.
Her har spilleder altså et valg; han kan enten vælge at han ikke har lyst til at være rigtig voldelig overfor Mikko!, og trække kollegaen ud af konflikten, eller han kan vælge at være at det er pisse lige meget og nu skal Mikko! bare ha’.
Den meget smålige spilleder vælger det sidste og har altså 5 succeser imod Mikko!s spillers 3 succeser.

Spilleder beskriver derfor hvordan kollegaen tag fat i Mikko!, for at trykke et ribben ind på ham. Imens han lader kollegaen sige: ”Du bliver her, vi skal spille poker og du skal fandeme hygge dig!”

Mikko!s spiller giver ikke op så let og kaster sin stat Jeg er intet imod at uddele slag, der er på 6.

Det bliver dog: sort, hvid, hvid, hvid, hvid, hvid.

Mikko!s spiller har i alt:
3 x sorte og 7 x hvide.
Men hun kan ikke bruge de hvide til noget, da hun allerede har valgt sort og ikke kan gå tilbage til hvid.
De 3 sorte slår ikke spillederens 5 succeser.

Mikko!s spiller er ikke vild med, at Mikko! skal havde trykket ribben, så hun vælger at optrappe konflikten til Fucking farlig vold. Det er nemlig så heldigt, at Mikko! har sin pistol med på arbejde (spørg ikke hvorfor, jeg finder på det her undervejs) og har 5 i staten Jeg kan da også godt finde på at skyde folk.

Mikko!s spiller kaster: sort, sort, sort, hvid, hvid.
Mikko!s spiller har altså 6 sorte (succeser) og et vel af hvide (som hun ikke kan bruge til noget).

Med de 6 succeser har Mikko!s spiller flere succeser end spilleders 5.
Så hun beskriver hvordan kollegaen griber ud efter Mikko! og prøver på at sige noget, men Mikko! tager i samme øjeblik sin pistol frem. Mikko! hører ikke hvad kollegaen var på vej til at sige, fordi drønet fra pistolen overdøver det. Spilleren beskriver videre, hvordan kollegaen hoved omformes til en springvand i gråt og sort, med små kødklumper (hvad der gik i stykker).

Spillederen vælger at kollegaen ikke har en pistol med på arbejde, så han kan ikke optrappe til fucking Farlig Vold og akceptere sit nederlag.

Mikko!s spiller forsætter med sin fortælling:
Mikko! vender sig om og går hjem ad (hvad der er på spil).
Resten af kollegaerne hører ikke døren smække, da de har for travlt med at stå måbende som forstenet (bare fyld).

Det var det, giver det mening?
Hvad har jeg glemt (skal jeg fx beskrive blocks), skal jeg lave en 8’er?

Det handler om Othello-brikker…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Konflikter illustreres igennem kast med Othello-brikker:

Othello-brikker har to sider, en hvid og en sort.

Efter man kaster vælger man om man kaster efter den hvide eller den sorte side. Hvis man ikke siger hvilken kaster man altid efter den hvide.

Antallet af brikker der lander med den valgte side op ad, er antallet af succeser.
Man kaster altid imod en anden modstander.
Når konflikten går videre, skal man kunne overgå den andens antal af succeser.
Man beholder sit kast, men det kan forekomme at man skal kaste flere brikker.

Den hvide side er den rare side, den sorte side er den ubehagelige side.

Hvis man kaster efter den hvide side, går man efter det mindst blodige udfald.
Hvis man kaster efter den sorte side, går man efter det mest blodige udfald. Ved sort er der altid noget der går i stykker, som ikke kan laves igen – det er vinderen af konflikten der vælger hvem hvad der går i stykker!

Man kan altid går fra hvid til sort, men ikke fra sort til hvid.

Det ovenstående sat ind i eksempelet med Mikko! fra før:

(Vi kommer ind efter spiller og spilleder har fundet ud af, hvad der er på spil)

Mikko!s spiller kaster Mikko!s stat social enspænder der er på 4.
Da der ikke er nogle grund til at Mikko! bliver unødvendig uvenner med sin kollega, kaster Mikko!s spiller efter hvid.

Spilleren kaster: hvid, sort, sort, sort.

Mikko!s spiller lader Mikko! sige: ”jeg skal altså hjem nu!”

Spillederen bruger kollegas stat jeg går op i fællesskab der er på 4. Hun kaster også efter hvid, da der ikke er grund til andet end lidt hyggelig overtalelse.

Spillederen kaster: hvid, hvid, sort, sort.
Spillederen har vundet indtil videre.

Spillederen lader denne kollega sige: ”Nej, bliver du ikke? Det er jo din fødselsfest og vi har købt disse pokerbrikker til dig!”
Og spillederen forklarer hvordan kollegaen tager en mørk flad mappe frem.

Det er Mikko!s spillers tur. Hvis hun ikke går over til sort, hvor hun har 3 succeser, så har Mikko!s spiller tabt konflikten. Mikko!s spiller vælger at gå over til den sorte side, men hun ved så også at hun er nødt til, at lade Mikko! være hård og brutal.

Hun lader Mikko! råbe: ”Luk røven din gamle ost! Kan du ikke forstå, at jeg ikke gider ha’ dit lorte spil eller hvad det er! Nu går jeg, I ringer bare asshols!”

– fordi Mikko!s spiller valgte den sorte side, var det nødt til at være grimt. Kollegaens følelser kan ikke undgås at lide under en sådan udtalelse. Mikko!s spiller vandt konflikten, og spillederen tabte. Mikko!s spiller vælger at det er kollegaen og Mikko!s forhold der går i stykker.

Men her behøver konflikten ikke stoppe, fordi…