Det handler om Othello-brikker…
(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)
Konflikter illustreres igennem kast med Othello-brikker:
Othello-brikker har to sider, en hvid og en sort.
Efter man kaster vælger man om man kaster efter den hvide eller den sorte side. Hvis man ikke siger hvilken kaster man altid efter den hvide.
Antallet af brikker der lander med den valgte side op ad, er antallet af succeser.
Man kaster altid imod en anden modstander.
Når konflikten går videre, skal man kunne overgå den andens antal af succeser.
Man beholder sit kast, men det kan forekomme at man skal kaste flere brikker.
Den hvide side er den rare side, den sorte side er den ubehagelige side.
Hvis man kaster efter den hvide side, går man efter det mindst blodige udfald.
Hvis man kaster efter den sorte side, går man efter det mest blodige udfald. Ved sort er der altid noget der går i stykker, som ikke kan laves igen – det er vinderen af konflikten der vælger hvem hvad der går i stykker!
Man kan altid går fra hvid til sort, men ikke fra sort til hvid.
Det ovenstående sat ind i eksempelet med Mikko! fra før:
(Vi kommer ind efter spiller og spilleder har fundet ud af, hvad der er på spil)
Mikko!s spiller kaster Mikko!s stat social enspænder der er på 4.
Da der ikke er nogle grund til at Mikko! bliver unødvendig uvenner med sin kollega, kaster Mikko!s spiller efter hvid.
Spilleren kaster: hvid, sort, sort, sort.
Mikko!s spiller lader Mikko! sige: ”jeg skal altså hjem nu!”
Spillederen bruger kollegas stat jeg går op i fællesskab der er på 4. Hun kaster også efter hvid, da der ikke er grund til andet end lidt hyggelig overtalelse.
Spillederen kaster: hvid, hvid, sort, sort.
Spillederen har vundet indtil videre.
Spillederen lader denne kollega sige: ”Nej, bliver du ikke? Det er jo din fødselsfest og vi har købt disse pokerbrikker til dig!”
Og spillederen forklarer hvordan kollegaen tager en mørk flad mappe frem.
Det er Mikko!s spillers tur. Hvis hun ikke går over til sort, hvor hun har 3 succeser, så har Mikko!s spiller tabt konflikten. Mikko!s spiller vælger at gå over til den sorte side, men hun ved så også at hun er nødt til, at lade Mikko! være hård og brutal.
Hun lader Mikko! råbe: ”Luk røven din gamle ost! Kan du ikke forstå, at jeg ikke gider ha’ dit lorte spil eller hvad det er! Nu går jeg, I ringer bare asshols!”
– fordi Mikko!s spiller valgte den sorte side, var det nødt til at være grimt. Kollegaens følelser kan ikke undgås at lide under en sådan udtalelse. Mikko!s spiller vandt konflikten, og spillederen tabte. Mikko!s spiller vælger at det er kollegaen og Mikko!s forhold der går i stykker.