Tag-arkiv: Rollespil

Prime Time “den brædte jord”

21 svar

Vi spillede prologen (det hedder det ikke – men i tvverden?) til en tvserie som nok aldrig slår helt igennem. Nogle hurdige overvejelse over Prime Time i punktform. Hvorfor punktform? Fordi det er hvad jeg kan overskue ligenu og i den nærmeste fremtid. Derudvoer har der været alt alt for lidt punktform på denne side.

  • Man spiller kortspillet krig imod spillederen (som her hedder producent) om den ønskede udfald af en konflikt.
  • PT har et fedt system hvor man både kan komme til at beskrive ens spilpersons nederlag og sejre.
  • Dog har jeg faktisk svært ved at se om jeg skal holde med min spilperson eller ej. Om jeg skal gå efter “sejre” – det tror jeg ikke nødvendigvis. Men min paragraf 1 som jeg lige har haft oppe at vende på rpgforum er rocker vigtig i den forbindelse.
  • Det kan godt være det bare er mig, men hvergang jeg spiller de der indyspil så bliver det meget fortællende spil. Ikke imodsætning til indlevels nødvendigvis – men bare meget fortalt i 3. person og beskrivende. Det er lidt problematisk når man spiller TVserie. For er det ikke dialogen som holder en TVserie oppe? Og hvad med one-liners? Hvordan kan man lave det?
  • Det gik ok med vores TVserie. Det var et sjovt spil, men jeg synes lidt der manglende nogle strukturere til at skabe et virkelig stærkt afsnit. Fx også noget man at danne ramme for et afsnit form med højte punkter og lav punkter. Det burde man kunne bygge ind i et system. Måske ved at læse lidt af Mikkel Bækgaards seneste scenarier.
  • På den måde synes jeg faktisk der burde være nogle flere værktøjer og måske mindre fortælle… også for fortællingernes skyld.
  • At man altid spiller en konflikt er rocker nok – det er jo det det handler om.

Det her punktsystem som jeg lige har lavet holder i alle fald ikke. Fuck jeg er træt.

Et lille hul igennem

Skriv et svar

1

Min (ellers fine nye og hvide) nye Macbook laver nogle meget dramatiske lyde, så den er allerede på sit andet værkstedsbesøg, for samme problem. Det betyder at jeg ikke er så meget på nettet som før, derfor er der heller ikke kommet efter poster op her. Det er jeg lidt ked af.

Men det betyder ikke at der ikke sker noget. Jeg skal jo lave noget arbejde for fastaval sammen med Mette og det er fedt at rode med. Dog er det lidt stressende ikke at kunne bruge internettet som kommunikationsværktøj. Men det er jo et problem der (forhåbentligt) går over. Om ikke andet få man en ny computer, hvis den gamle kommer på værkstedet tre gange. Jeg er oppe på to nu. Det er bare det, at det er 10 arbejdsdage hver gang.

“Think different – MacLuftcomputer for de virkelig kreative der blot behøver at forestille sig en computer”

2

Udover Fastaval så spiller jeg også og snakker om rollespil. Igår lærte jeg rigtig meget af en samtale med Frederik og Olle, ude ved Frederik. For første gang forstår jeg det der oprør imod den svenske friformsoprør. Fedt med forskellige kulturer. Derudover skal jeg spille imorgen. Det bliver til noget Prime Time som opvarmning til vores 10 årskampange. Ideen er at vi spiller nogle små ting (forskellige scenarier, systemer og ideer) inden vi går i kødet på Historien, der skal kunne bærer 10 års spil. Vi har haft første møde og er enig om at det er Historien der skal være samlingspunktet for kampangen. Sådan at hverken folks spilpersoner eller deres positioner i de narrative strukturer (position som i at man enten kan være spiller eller spilleder som position) der er det faste.

Det bliver fedt.

Jeg vil prøve at finde et hul til internettet når vi har spillet imorgen.

Thy retur

3 svar

Jeg har været i sommerhus i Thy med Den tabte generation fra Odder. Udover at være nøgne, fulde og meget tætte sammen, så fik vi spillet en helt masse rollespil. Det var fedt. Men bare for at folk forstår sættet. Så var vi 15-18 mennesker (da vi var flest) og 5-6 mennesker (i modslutningen – men der er stadigvæk folk der oppe endnu) på 40 kvm (plus telte). Man kan lave havde man vil der oppe, men reglen er at dem der spiller rollespil har fortrinsret. Det er nok på mange måder ligesom Bæst var i gammeldage – bare her med folk hvor 90% har kendt hinanden hele deres liv. Det er ret stærkt. Ydermere er der selvfølgelig intet bad. En spand som WC, hvor man så graver lortet ned ca. en gang om dagen. Plus en masse myg. Der er to spil”lokaler”. Som er 1) et skur der hvor WCspanden stod i gammeldage og 2) en form for intermistisk udeskue lavet primært af presening. Jeg var der i små 14 dage.
Men hvad fik jeg spille?

Jeg fik kørt en minikampagne i Warhammer, hvor jeg huggede plottet tildeles fra Lars Vensilds kampange jeg spiller med i og Warhammernovellen Skavenslayer. Det var sjovt og useriøst. Vi brugte mest energi på karakterspil og terningeslag. Historien, og de sidehistorier som spillere selv gik ind og lavede, var til for kamp og følelser. Altså et rigtigt lovers og fighters spil. Rart, men heller ikke mere.

Jeg spillede med i Lundes scenarie/ one shot ting. Det var med WoDreglerløst og historien foregik i Rusland. Vi går alle til en form for alterativ okkult jazz med amatyster. Så dør historiens famme fatale. Vi tager til Serbiren, tager stoffer og MacD. mad og går i box. Stopper en eller anden der har en ond plan – og der er overnaturlige ting udover det hele. Her igen var der meget karakterspil. Historien var ok skærk. Den havde ikke de ontologiske pointer som jeg ellers elsker ved Lundes rollespil – men det var vedkommende og fint.

Så var der et GURPS indianer af larmedæmonen. Det foregik før den hvide mand (og heste, ildvand plus guns). Det var en fin lille historie om indianer der bliver til dyr når de dør. Men også meget en historien der blev os fortalt. De spilpersoner vi havde lavet synes jeg faktisk var lidt kedelige, men det var fint nok.

Det mindst vellykkede spil var et jeg stod for. Det var et system istedet for et plot eller endda scenarie. Udgangspunktet var Sin City (Du må lærer at dræbe de darlings, Johs), et meget steotypisk syn på det katolisitisk syndsbegreb og sådan som jeg menter vampyre budte spilles. Det skal laves færdig på et tidspunkt også skal jeg læse Sorcer inden jeg gør noget som helst i den retning. Der er nogle tekniker jeg stadigvæk ikke har god nok styr på.

Så var der faktisk også et to gange warhammerscenarie jeg kørte. Det var sjovt, men min historie var så meget i stykker. Heldigvis tog spillerne over og lavede fede scener i stedet. Tak.

Ellers spillede jeg en del blood bolw, men det gik ikke så godt igen.

ps. Da jeg kom hjem lå mit Bachlorbevis til mig, plus en masse andre papirer (fx en bekræftigelse på at jeg er blevet optaget på min overbygning).  – men det er jo ikke rollespil 😉

Det hedder altså TRoA

Skriv et svar

Der er en diskussion om et livescenarie som TRoA har afholdt på liveforum. Eller diskussionen er på liveforum og livet var i en eller anden skov og afholdt af TRoA. På liveforum bliver min gamle klub blandt andet kaldt nazi’er, fordi de valgte en meget dårlig metode til at få folk til at ryde op. På trods af barske ord, så har jeg det fint med kritikken. At kalde andre for nazi’er er det man gør på internetfora. Derudover er der en del af TRoAs medlemmer der har et meget underligt forhold til demokrati og anden venstreføjlspjat. Selvom der selvfølgelig også er fornuftige folk i TRoA, så har foreningskulturen alle dage være glade for topledelse og en general mistro til andre mennesker. Men det var ikke det, denne post skulle handle om. For jeg elsker jo den klub og mange af de der mistroisk mennesker i den.

Men klubben hedder altså The Realm of Adventurers forkortet TRoA. Altså stort T, stort R, lille o og stort A. Ikke Troa eller TROA som nogle skriver. Det er ikke så svært og sikkert overhovedet ikke vigtigt. Men det er lidt ligesom at skrive Aalborg med Å – altså Ålb…(nej, jeg kan ikke). Det gør ondt på os. Så vil folk ikke gerne lade være?