Tag-arkiv: On the Road

[M&R] Rejser

Hvordan man spiller og fortæller rejser i rollespil er et område, som jeg altid har fundet interessant. Nok mest fordi jeg synes det er svært (for mig) at gøre ordenligt. Rejsen er en spændende dramatisk begivenhed og helt grundlæggende som sådan i klassiske litteratur og moderne fortællinger (fx Odysseen og On the Road). Sådan er det sikkert også i masser af rollespil, men jeg har ofte haft svært ved at håndtere det udstrakte rum geografisk (hvor lang tid tager der at rejse 100 km på fantasy muldyr? og hvor langt er 100 km i det hele taget?) og udfordringen med at proppe fede historier ind i fortællingen af rejsen samtidig. Det første er så det virker realistisk for dem der går op i metermål mm. Det andet er så det virker realistisk for dem der går op i følelsen af en ikke bare stor, men også rig verden.

I min nye fantasy-”vi er alle kongesønner”-kampagne har jeg forsøgt at løse mit rejseproblem med inspiration fra Mouse Guard. I Mouse Guard spiller årstiderne en rigtig stor rolle. Til vores kampagne har jeg lavet en oversigt over årstiderne, som vi bruger som kalender. Det er forskelligt hvor lange de forskellige årstider er. De er mellem to og fem slots (hvis der findes et dansk ord for det, så skriv det gerne i en kommentar). Vi burger et slot hver spilgang og hver gang spillerne rejser. Der går altså et eller to årstidsslots per spilgang (alt efter om de rejser).

Det virker. Tiden flyver af sted og efter fem spilgange er vi godt inde i efteråret. Det er dog alligevel lidt ligesom om at systemet ikke helt holder. Måske går tiden alligevel for hurtigt. Derfor har jeg tænkt at komplicere reglerne lidt mere.

Reglen om rejseslag

Der findes tre slags rejser: korte, lange og meget lange.

Kort 5

Kort og lang rejse

En kort rejse er fx fra Westport til Ester’s home eller fra Thorn Watch til Falcon Tower, hvis man kan gøre rejsen over vand kan man komme endnu længere og det er stadigvæk blot en kort rejse, fx fra Lionsport til Westport.

En lang rejse er de fleste rejser. Fx fra Thorn Watch til Athercott, fra Uzel til Athercott eller endda fra Uzel til Westport.

En meget lang rejse går fx fra det grønne område, over det blå, til det hvide.

En meget lang rejse er når man fx krydser et helt land. Fx fra Uzel (Carhol) til Wittbur (Ashton) eller fra Athercott (Brinet) til Avance (Wickmont).

Langt

Når man rejser langt, hvilket man ofte gør når man rejser, så kan man vælge om man vil rejse hurtigt eller sikkert. Hvis man rejser sikkert bruger man et årstidsslot. Hvis man rejser hurtigt, så bruger man ikke et årstidsslot (som udgangspunkt). Til gengæld skal man slå et rejseslag, som afhænger af forholdene (vejr, vejforhold, sikkerhed mm.). Hvis man ikke klare slaget, så opstår der problemer, vi zoomer ind på og rollespiller plus vi bruger et årstidsslot. Ved delvis succes er det enten rollespil eller årstidsslot.

Kort

En kort rejse er altid sikker og hurtig. Der behøver man ingen terningeslag.

Meget langt

Ved meget lange rejser bruger man som udgangspunkt et årstidsslot. Ellers er det ligesom en lang rejse: Hvis man rejser sikkert bruger man endnu et årstidsslot. Hvis man rejser hurtigt, så bruger man kun et årstidsslot, hvis man klare sit rejsetegningslag. Hvis ikke er der rollespil og endnu et årstidsslot brugt.

;

Hvilke rejseregler bruger I?