Tag-arkiv: julekalender

[Dec. 10] <3 AD&D

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 10., er det:

Advanced_Dungeons_and_Dragons_2nd_Edition_Player's_Handbook

Jeg har aldrig været spilleder i en AD&D/D&D kampagne, men jeg har igennem tiden været spiller en lille håndfuld. AD&D er et åndssvagt system, hvor man er ting som fighter eller wizard og hvor man som udgangspunkt har ens værdien af ens grundstat i sine “non weapon proficiencies” (evner) – det er så dyrt at købe sig op i evne at man undlader at gøre det. Det er udtryk for en næsten forældet ærlighed at evner i AD&D hedder “non weapon proficiencies”. Alle handlinger der ikke er at slås er semantisk underordnet dine kamphandlinger. Det efterfølgende D&D 3ed(?) var et bedre system med et bedre evnesystem, men det er alligevel i AD&D hvor jeg har fået de bedste oplevelser som spiller. Jeg har oplevet en række gode spilledere, der brugte AD&D, og pga. dem er systemet, for mig, en stjerne. Også er der skrevet så mange fede settings til AD&D.

Jeg synes sgu at AD&D er helt ok og dejlig ærlig.

[Dec. 9] <3 Toon

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 9., er det:

steve-jackson-toon

Da jeg gik i folkeskole synes jeg Toon var bomben. Jeg tror det var det første engelsk sproget rollespil jeg læste, men har kun spillet det et par gange med de andre unger i Bofællesskabet. Jeg kunne aldrig finde på at spille Toon igen, da jeg er vokset fra humoren i spillet.

som jeg voksede fra for længe længe siden, men ov manner, hvor jeg morerede  over det da jeg 14.

 

Jeg griner stadigvæk (lidt) når jeg kigger på Toon.

[Dec. 8] <3 Call of Cthulhu

3 svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 8., er det:

coc5e

Jeg har faktisk aldrig spillet særlig meget Call. De store købe Call kampagner har jeg styrret udenom, ligesom jeg kun har været spiller i et klassisk Call scenarie et par gange. På trods af det har jeg brugt Call utrolig meget  både basis-systemet og som okkult inspiration til kampagner i andre systemer (især Vampire). Personligt synes jeg mythos er bedst når det er blandet op med en hellboysk plup og når jeg skal opnå det vender jeg gentagende gange tilbage til Call grundbogen og det okkultebaggrundsstof i forskellige scenarier.

Jeg bliver meget inspireret af Call of Cthulhu.

[Dec. 7] <3 Vampire

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 7., er det:

Vampmasq

I gode ti år, fra da jeg gik på sidste år på efterskole og indtil jeg flyttede til København, spillede røven ud bukserne på Vampire. Det er klart det system jeg har spillet mest. Jeg spillet en del lange og et hav af kort Vampire kampagner – både som spiller, som spilleder og som live (her både som spiller og spilleder).

Jeg kan lide det hele ved Vampire: settingen, metaplottet, stemningen (som man aldrig rigtig rammer dog) og reglerne som er så lette at hacke. Jeg elsker klanernes historie og politik der er på vej til at ødelægge verden og de individuelle vampyrers uundgåelig bevægelse imod at blive et bæst. Der er undergang på drengen – både almen og partikulær. Hvem er ikke en suker for undergang? Men jeg har også fået spillet det lidt for meget og derfor er jeg færdig med Vampire, men ov manner det var fedt i rigtig rigtig mange år.

Jeg vil altid elske Vampire.

[Dec. 6] <3 Paranoia

1 svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 6., er det:

paranoia-cover

 

For mig er Paranoia en ungdomsting. Det er fjollet dystopisk sci-fi, hvor mennesker bliver klonet lystigt væk og lever under jorden i et proto-sovjet kommunisk samfund der er styret af en computer. Der er samfundsfjender overalt – de værste er kommunisterne. Ironien er totalt. Da jeg var 13-14 og spillede det på TRoA con’er var en sådan fjollet samfundssatire noget af det morsomske jeg kunne forestille mig. Jeg husker intet fra systemet, men kan huske ret mange detaljer om kloner der dør på urimelige måder og den helt urimelige bureaukratiske computer.

 

Jeg er vokset fra humoren og kommer nok aldrig til at spille spillet igen, men jeg har sjove minder fra Paranoia.