Tag-arkiv: Gustav Breidenstein

[Berlin] 2009

I mit indlæg om kanon forstod Morten at holde metaplottet som baggrund (som i tv-serier, når der kører story arc via nyhedsprogrammer i baggrunden). Det synes jeg at vi bør gøre.

Disclaimer: I virkeligheden er jeg på vej til at forgribe begivenhedernes gang, da det er meningen at spillerne (herunder også GM) skal lave byen i fællesskab, derfor er det jeg skriver her blot et forslag og hvis spillerne synes det er åndssvagt laver vi det anderledes.

Sherifferne er gået i krig

Hvis vi sætter kampagnen i år 2009, så udspiller den sig i slutning og omkring højpunktet for den store vampyr/troldsmandskrig, der en central begivhed i kanon. Krigen udspiller sig mellem den 3. bog (2001) og den 12. bog (2010) i serien mellem The Red Court Vampires og The White Council of Wizards. Læs mere om krigen og resten af kanon på denne fantastiske wiki eller nej, vent, læs serien, den er god.

Gustav_Breidenstein

Gustav Breidenstein, Vogter af Østberlin

Berlin er ikke en af krigens kamppladser, så byens to wardens (en slags troldmandssheriffer fra White Council of Wizards) Gustav Breidenstein og Wilhelm Waldburg er blevet kaldt ud og slås andre steder i verden. Byens vogterne er altså udenbys og selvom der ikke er Red Court aktivitet i Berlin er byen fyldt med alle mulige andre monstre (hvilke slags beslutter vi når vi laver byen). Det er oplagt at spillerne laver spilpersoner som kan gå ind og overtage nogen af de sager som vogterne tidligere tog sig af – men ingen pres. Næsten ingen.

WilhelmWaldburg

Wilhelm Waldburg, Vogter af Vestberlin

Fun fact: Gustav Breidenstein og Wilhelm Waldburg har været vogterne i lang tid fra før genforeningen (og måske siden Anden Verdenskrig – troldmænd kan blive pænt gamle). Derfor er Breidenstein vogter i Østberlin og Waldburg i Vestberlin. En opdeling af geografiske ansvarsområder som de ikke har set nogen grund til at ændre på trods af historiens gang og genforeningen. De to kan (selvfølgelig) ikke særlig godt lide hinanden.