I går skrev jeg om min ungdom med Mage og spilleder Lau. Jeg skrev at vores spilpersoner mest læste bøger og lavede magi, fordi det var sejt, men ikke rigtig brugt det til noget. Det er ikke helt rigtigt. Nogen gange brugte vores troldmænd magien til at få mere tid til at læse bøger.

Vi spillede med noget vi kaldte “study points”. Jeg ved ikke om det er en del af Mage-systemet, men det var en slags xp som man kunne få ved at ens spilperson læste bøger. Vi blev altså belønnet for at rollespille at vores spilpersoner læste bøger. Pænt kedeligt – også alligevel ikke.

Min ven Anders, som er smartere end de fleste, lavede nemlig med noget tidsmagi (+ nogle andre magi-typer) et lille næsten tidsløst univers. Et studiekammer, hvor tiden gik utrolig langsomt, og derfor kunne Anders’ spilperson opnå mange flere study points end os andre.

Det skal siges at vi dengang ikke var blege for at spille 24 timer i træk. Nogle af os håbede vel på, at hvis vi bare blev ved i lang tid nok, så ville der ske noget. Det gjorde der også. Da Lau efter nogle 18 timers spil indså at vi kedede sig os ret meget, og alle de andre spillere var misundelige på Anders’ mange study points, da blev det rigtig mærkeligt. I en den pågældende kampagne opdagede Asgers troldmand at han var varulv (hvilket en af Laus mange super seje NPC’er sjovt nok også var) og min troldmand blev bidt af vampyr. Jeg tror vi droppede kampagnen derefter og lavede nye troldmænd. Det fedeste i spillet, for os, var alligevel at finde på nye koncepter.