Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

En af grundene til jeg gerne ville spille denne kampagne er fordi 1920-1930erne er så fucking stillet.

Se bare et udsnit af disse politi mugshots:

Se alle billederne på http://imgur.com

I en mail beskrev Ask vores spilgang som:

“Så vidt jeg husker gav vi varulven endnu et forsøg, denne gang med sølvkugler, men den opløste sig, månen blev rød og granny var tilbage til sindsyge hospitalet. Hverken James Kingmaker eller præsten vidste besked om den røde måne. Endvidere, blev LOC’s to politi kollegaer involveret i varulve situationen og den unge døde, men den gl. beat cop overlevede og vi fandt på en passende historie til politiet han skulle fortælle. Det er godt og vel hvad jeg kan huske. Tror vidst også Allan’s karakter snakkede med granny’s luny bror, men kan ikke huske om der kom noget ud af det.”

Ask har skrevet en dejlig tekst, som jeg gerne ville lade stå.
Jeg har, desværre dog, nogle ekstra punkter:

1) Allans karakter hedder “Ben(jamin) O’Conner”
2) Granny er varulven – det er ikke en hemmelighed, men indforstået i Asks tekst.
3) Der kom noget ud af Bens samtale med varulvens luny bror. Det kom frem at luny manden havde været på jagt.
4) Det der med politiet og varulven er ikke helt godt og vel.
5) Mest fordi vi stoppede spilgangen hvor varulven meget sikkert er gået på jagt igen. På jagt i den park, hvor alle LOCs kollegaer er udstationeret til.

Tak Ask.

(Hvis du er spiller i kampagnen må du ikke bruge resten af links’ne i teksten).

Tordengudens fisketur

I starter med et drømmeartigt bipersonsspil. De mytiske væsener Tordenguden, Retsguden, Forsterbroren og Menneskebarnet er på besøg hos Trolden ved havet. Asger spillede Trolden ved havet, de andre tre spillede Retsguden, Forsterbroren og menneskebarnet plus forskellige aspekter af Tordenguden (som altså var en slags fællesspilperson). De fik et skriftligt oplæg.

Tordenguden og Trolden tog ud og fiske. De fiskede efter et Kaosbæst, en orm. Da de den på krogen gik voldsomt for sig. Der var både en voldsom havdal, regn og lynild. Det blev så voldsomt at Trolden så sig nødsaget til at klippe fiskelinjen (der stod i Asgers papir at han havde ansvaret for at stoppe scenen og den gjorde den når Trolden klippede fiskelinjen).

Derefter vågner spilpersonerne og action!

Rettere sagt så vågner alle spilpersonerne på nær Eric (Rasmus’ spilperson), der er ligger i en form for komatilstand. De sidder i Erics bil i et industrikvarter i Providence. Det er søndag morgen. De er våde og bilen er våd indvendig. De kører Eric på hospitalet. Hører bank fra bilens bagagerum – dernede er den mumificeret blæksprutte! Den er tør og død, men banker på bilen når de lukker den ind i bagagerummet.

Hurtigt kører de hen til Als bar for at kunne overbringe blæksprutten til Don Vito Cuccinni. Her møder de Raymond L.S. Patriarca og dennes mænd og disses tommy guns. De har dræbt Don Vito, Al og to andre gangsters som spilpersonerne ikke kender. Det kommer hurtigt til kamp og vi opdager at tommy guns er farlige. Under kampen opdager Harry at han er ekstra hurtig, da han på et tidspunkt forsøger at hoppe om bag bardisken. Ben føler sig lidt mere holdbar, det gør Giuseppe også og Liam (LOC) er mere overvågen end normalt (og det er derfor sværere at ramme ham). Savage Worlds er et hurtigt kampsystem og dødeligt*, så på et tidspunkt bliver Asger ved at slå aces på sit skadeslag og giver Patriarca åndssvagt meget i skade. Den kommende historisk rigtige gangsterboss og keyplayer i min kampagne dør (og det eneste han nående i kampen var at forsøge at flygte). Oh well.

*) Det gik op for mig at han kunne godt havde overlevet, fordi man ikke dør af skade i Savage Worlds, men at man bliver ”incapacitated” og spilpersonerne ville nok ikke havde dræbt ham i koldt blod.

Edit: Der er også soaking regler som jeg ikke lige havde fået læst, men eftersom Patriarca faktisk havde 4 bennys (SW’s plotpoints) tilbage, så tror jeg faktisk han kunne havde soaked det hele. Oh well.

Resten af spilgangen gik med:

• At spilpersonerne “overtalte” en overlevende gangster til at tag til Innsmouth og være deres spion der oppe.
• At Giuseppe var til familiemiddag og blev på den måde fri for skade. Her han nødt til at fortælle at det var Tysker Otto der havde gjort søsteren gravid. Der blev grædt, skældt og planlagt bryllup. Vi spillede bipersonsspil og fik alle udlevet vores indre italienske stereotyper.
• At de to irer Ben og LOC gav blæksprutten til Fader Finnegan O’Doran.
• Til slut kom de alle til møde hos James Kingsmaker der fortalte at han gerne ville give 1000 $ for blæksprutten.
  Derudover ville han gerne betale dem for at finde Maria Lopes dos Reis som er blevet væk. James Kingsmaker er meget underlig og antyder at han kender spilpersonerne, selvom han påstår at han først just nu er flyttet til staterne fra Storbritannien.

Vi har spillet os frem til tirsdag d. 7. juni 1938, altså små fire dage in game på to spilgange, det bliver en lang kampagne. Ellers er vi godt i gang

De fem spilpersoner blev præsenteret:

• Brandmanden Harry Millwall slapper af på hans vagt, før han skal ud og spille Baseball om eftermiddagen (han er kvarterets sportsstjerne).
• Ben O’Conner passer sin frugtvogn.
• Mekanikeren Giuseppe etellerandet italiensk roder i familiens værksted og forsøger at undgå sine tre brødre, da der er nogle familieproblemer.
• Politimanden Liam O’Ceallaigh går en kollegas beat, fordi han har arvet en gæld til mafiaen fra sin familie (laaaang baggrundhistorie).
• Wannabe gangsteren Erik Johnson er ude sammen med sit idol Al og tæske gæld ind før dagens kamp.

Liam ser Erik overfalde en skyldner og stopper Erik i hans forehavende. Al træder til og husker Erik på at han stadigvæk skylder og at han skal møde op samme aften på Als sted (en bar).

Der er Baseball kamp. Giuseppe og hans tre brødre har taget jernrør med til kampen, fordi de regner med at deres søsters hemmelige kæreste David Miller også er til kampen. Problemet er blot at Giuseppe godt ved at David Miller ikke er søsterens kæreste, da han kender den rigtige kæreste: Tysker Otto. Efter kampen, ved at involver Liam, undgår Giuseppe at hans brødre tæver en uskyldig. Under kampen spiller Ben (hos Erik som bookmaker) på at Harry slår en home run. Jonas, som spiller Harry, slår ikke godt nok på terningerne, taber dermed Bens penge og baseballkampen.

Al kontakter Ben, som skylder penge, og Harry, der tilfældigt står sammen med Ben og Erik, og lover dem 100$, hvis de henter noget for ham i en fiskerby oppe nord på. Nu har Ben, Harry, Liam og Erik (fordi han i forvejen løber ærinder for Al) lovet at komme til mødet om aften.

Men som GM manglende jeg stadigvæk at få Giuseppe til at komme til mødet. Det er ender med at vi får spillet os frem til at søsteren er blevet gravid og Giuseppe finder ud af at Tysker Otto skylder penge til Al. Det er ikke den mest elegante historie, men vi spille det frem sammen og de andre spillere spillede diverse bipersoner.

Til mødet finder vores helte ud af at det faktisk ikke er Al der er opgavestiller, men overgangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni. De finder også ud af at de skal til Innsmouth og hente en mumificeret blæksprutte. For ti år siden var der er et militært (politi)raid i Innsmouth, men siden er byen blevet bygget op igen. Blæksprutten er i en efterladt Frimurerloge.

En lang biltur 5-6 timer senere er vores helte i Innsmouth og med lidt besvær og et møde med en mærkelig mand finder de logen. Den er dog ikke helt forladt og der går pulp’ed vold i den – de dræber to indavlet kultister. De roder rundt i huset og efter noget tid finder de kælderen. Hernede finder de tre ødelagte staturer og en overkultisk. Ham får de også dræbt, men i det han dør strømmer der saltvand ud af hans sår. Samtidigt kan de høre at der er flere kultister på vej. De finder en underjordisk gang som de løber ned af. Der kommer mere og mere vand ind i gangen og på trods af flere paniske handlinger drukner de. De finder ikke den mumificeret blæksprutte.

Erik er den første der vågner. Han sidder i sin bil (bilen som kører til Innsmouth i). Den er fuld af vand og han åbner døren. Vandet løber ud og vi stopper spilgangen. Næste gang starter med at spille hvad spilpersonerne drømte efter de var druknet. Spiller synes det var en ret syret afslutning, men var alt i alt ret vel tilfredse med vores første spilgang.

.

Refleksioner

Bipersoner

Vi fik nogle bipersoner i spil: Gangster Al, Gangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni, Giuseppes familie (minus moderen), David Miller (lidt), Tysker Otto, en unavngiven skyldner og nogle jeg ikke har nævnt i det ovenstående: Baseballtræner Steve (good guy), Brandmajor Jeppers (bad guy), den unavngivende skyldners 5-årige datter og plus nogle Innsmouth kultister. De ryger ind på det store bipersonsark hvor jeg har angivet navn, ”profission”, spilgang og relation og så bliver de hentet frem, når jeg skal bruge dem igen.

iPad

Jeg brugte min ipad hvorpå jeg havde to pdf’er som jeg skulle bruge undervejs. Det blev lidt noget rod når jeg skulle skifte mellem de to pdf’er. Næste gang printer jeg de sider jeg skal bruge, men jeg var løbet tør for blæk, broen var oppe osv. Ydermere brugte jeg ipad’en et at slå ting op på Wikipedia og det virkede faktisk ok. Jeg er i forvejen en GM der godt kan finde på at trække mig lidt tilbage imens spillerne spiller hinandens bipersoner. Der slår jeg som oftest ting op i regelbøger, så når jeg slog ting op på ipad’en var forskellen den samme.

Baseball

I baseballkampen, som var en central scene i aftens spil, lavede vi et lidt interessant sæt op. Ben (Allan) ville gerne gamble på udfaldet. Vi bestemte at Harry ville afgøre kampen og det derfor var Jonas der skulle slå for om hans hold vandt kampen og om Ben vandt sit væddemål.

Jeg satte nogle odds som Allan kunne vælge imellem alt efter hvor mange penge han gerne ville kunne vinde og hvor svær en sværhedsgrad Jonas skulle havde. Ben havde 10$ at spille for og skyldte i forvejen 17$ til Erik fra tidligere spil (baggrundshistorie).

Odds 1: Hvis Jonas blot skulle klare en sværhedsgrad på 4 ville Allan få sine penge igen (10$) og 5$ oveni hatten.

Odds 2: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 8(!) ville Allan få sine penge igen (10$) og 10$ oveni (altså 20$ i alt).

Odds 3: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 12 ville Allan få sine penge igen plus 20$ oveni!

Allan valgte odds 2. Det betød at hvis Jonas kom op på en 8er så ville Allan stå med 20$ i hånden efter kampen – nok til at betale sin gæld og stadigvæk have 3$ at hygge sig for. Jonas slog (med et re roll vha. Bennis) 7. Det virkede virkelig godt. Der var tre spiller involveret i konflikten, de to andre var også på, fordi der er noget på spil – især for Allans spilperson Ben. Derudover er det sjovt at en spiller sætter sværhedsgraden for en anden spillers handlinger.

Savage Worlds

Jeg bør blive bedre til Savage Worlds reglerne, men det kommer nok hen af vejen. Det er et ret fedt system. Også er det vigtigt at huske spillekort (de endte med at bruge en app på Allans iPhone) til initiativsystemet.

Den sidste tekst var et oplæg til forventningsafstemning af spilstil:

Brev til spillerne:

Ok, vi har efterhånden spillet sammen i lang tid, men måske fordi Allan er ny på holdet, måske fordi jeg bare er har glædet mig meget til at være spilleder igen, har jeg forsøgt at formulere nogle tanker omkring hvordan vi spiller og (mest om) hvordan jeg synes vi bør spille i den nye kampagne. Det er ikke fordi jeg synes vi spiller dårligt eller noget, jeg synes vi har en rigtig god gruppe, men som projektleder er jeg blev ret van til tænke i forventningsafstemning.

Arbejdsskade?

Det nedenstående er et oplæg og kan naturligvis diskuteres, men forvent at der nok er et par darlings iblandt.

Det sociale: Karakterspil & Kage

Det vigtigste for mig ved vores rollespil er at vi ses og hygger os med at rollespille med hinanden. Det er megavigtigt at der er kage og hyggelige drillerier og snak og whatnot. Vi har det godt sammen og det er vigtigt. Men det er selvfølgelig også vigtigt at vi spiller noget godt og rørende rollespil. Når man spiller kampagnerollespil gør man ikke det hele tiden, men jeg synes vi generelt er gode til at mærke hvornår man kan være fætter fiffy og hvornår man bør være mere på. Lad os blive endnu bedre til det – for jeg vil helst ikke undvære nogen af de to dele.

System basis: Savage Worlds

Vi spiller rollespilssystemet Savage Worlds. Jeg har sendt en gratis version af reglerne med – I må meget gerne læse dem ved lejlighed. Det udmærker sig ved at man slår mange forskellig sidetegninger og er et såkaldt universalt system, som skulle kunne bruges fra alt til Fantasy til Moderne Superhelte, dog er alle de officielle settings der er skrevet til systemet ret Pulpet. Det er et hurtigt system der er godt til at håndter slåskampe og ”klassisk” rollespil i den systemlette afdeling. Ellers udmærker systemet sig ved at man bruger spillekort til initiativ, at man har nogle helt særlige point Bennies – som er meget ligesom fate points i Warhammer som man kan bruge når man er presset og der forskel på om ens modstanderne er håndlanger eller bosser.

System overbygning: Indie love

Udover Savage Worlds vil jeg bruge et vel af systemer og mekanikker som jeg enten finder på eller låner fra andre spil. Fx skal vi spille Klodsmajor på et tidspunkt. Jeg forbeholder mig retten til bygge ovenpå det vi spiller. Jeg laver ikke om på selve grundsystemet (Savage Worlds) med minde vi alle bliver enige om det er en god idé, men jeg vil indfører flere og nye regler som vil påvirke vores spil fra spilgang til spilgang. Vi har gjort det før og det virkede rigtig godt da vi spille Warhammer – med undtagelse af en eller to gange, hvor jeg lavede reglerne om undervejs i spillet. Jeg lover at jeg ikke vil lave reglerne om når de først er introduceret og spillet er i gang – med mindre vi alle bliver enige om det.

Terningeslag: Roll dice or say yes

Det skal være interessant at fejle. Jeg vil ikke lade jer slå terninger om I finder et spor eller ej, hvis det er nødvendigt for historiens gang at I finder sporet. Man auto-finder vigtige spor. Ligesom at hvis I får en god ide til at gøre noget, så lykkes det automatisk, indtil jeg kan finde på hvorfor det skulle interessante om det fejlede. Med andre ord: Hvis der er en konflikt mellem to interessante alternativer, så slår vi terninger – ellers kører vi mere fristil. Det gælder også den anden vej rundt: jeg kan også finde på at digte løs og alt hvad mine npcer/omgivelser foretager sig overfor jeres spilpersoner lykkes automatisk indtil I siger stop! og jeres spilperson forsøger at modsætte sig mine npcers mærkelig handlinger. Sig ”ja” eller slå terninger gælder begge veje.

At det er interessant at fejle betyder ikke det er rart at fejle, men jeg vil forsøge at tydelig omkring hvad der sker, hvis I ikke lykkes i jeres terningslag. Derudover er Savage Worlds (så vidt jeg kan gennemskue det) et system hvor ting ofte lykkes.

En sidste ting er: at hvis vi har en situation hvor der er to interessant alternative udfald, så har vi en konflikt også slår vi terninger! Det betyder at man ikke nødvendigvis kan rollespille sig til at ens spilperson overtaler borgmesteren til et eller andet. Man kan få bonusser til ens terningeslag, hvis man rollespiller, men man undgår ikke terningslag.

Det ovenstående er en målsætning og jeg vil ikke altid kunne ramme det helt dead on hver spilgang, men det er mit ideal som spilleder og jeg lover jer at det bliver fedt.

Corbin Hotel, hvor James Kingmaker boer, er omringet af mærkelige mænd i røde jakker. De er spøgelser af de britiske soldater fra revolutionskrigen i 177oer og 1780erne. Kingmaker er en udødelig magtkatalysator – han tiltrækkes af kommende Imperier og hjælper dem fuldfører deres skæbne. Han blev udødelig i det antikke Rom, hvor han kom til som slave fra de Britiske Øer. Siden har han flyttet fra Imperie til Imperie, som de har opstået og gået under igen. Sidst det Britiske Imperium.

James Kingmaker kan ikke forlade sit hotel og derfor kan han ikke udøve sin magt/magi. Det der holder ham tilbage er gruppen af redcoats-spøgelser. James Kingmakers mænd og spillerne kan ikke rigtig gøre noget imod spøgelserne, da de ikke bliver såret af normale våben, derfor ønsker Kingmaker at spillerne finder ud af hvem der står bag spøgelserne. Spøgelserne kan selvfølgelig godt såre spillerne (og alle mulige andre).

Richard Prescott

Spøgelsernes leder er General Richard Prescott, som selvom han døde af naturlige årsager i hjemme i England, går igen i Rhode Island. Han holder til på the Prescott Farm et stykke væk fra byen. Måske skal spillerne ud og besøge ham.

Prescott er et problem der går væk af sig selv i den forstand at kort før oversvømmelsen i kampagnens finale taber han noget af sin magt (fordi havet optager det eller noget i den stil) og der kan han rammes. På det tidspunkt kan spillerne “dærbe” ham, hvilket de er nødt til hvis de ønsker at befrie Kingmaker. Det lærer de langsomt i forbindelse med det går op for dem at “noget” er på vej.

Indtil nu er jeg kommet frem til en række film:

Oh brother, where art thou?

The Aviator

Chinatown

... og selvfølgelig Indiana Jones

Derudover er der: The Green Mile, Changeling, Bonnie and Clyde, The Sting, Carnivàle og Public Enemies.

I kategorien bøger snakker vi vel en masse Hemingway og Steinbeck (udover Lovecraft), men hvad mere?

Indenfor kunsten kan jeg kun komme på fransk surrealisme.

Politik er et vanvittigt område på det her tidspunkt og musik?

Lund skriver:

Her er idéen, den har det hele: et muligt plot, en klimaks-scene indbygget, jødisk mysticisme, amerikansk historie, og fra Lovecraft; en stålfast, modbydelig racisme. Alle forbehold herfra, selvfølgelig; men det var nu engang Lovecraft’s udgangspunkt, og det er en fucked up, vild historie. Jeg ville ikke turde spille den med folk jeg ikke stolede på (…stolede på mig, holdningsmæssigt) og slet ikke “offentligt”.

Anyway, here goes:

Negeren Buzi, lederen af en forsamling sorte, der undslap syden med ‘The Underground Railroad’ før borgerkrigen. De har levet ret isoleret, et kort stykke udenfor Providence. De har kun den kultur og religion de har fået banket ind i kroppen, og hvad de har bygget videre på herfra (der er altså noget religions-sammenblanding/kritik her, cf. cargo cults og voodoo). Resultatet er selvfølgelig frygteligt og mystisk.

De de har fået at vide er:

Gud har lavet en aftale med jøderne (racen), nu er der en ny aftale (men kun med de hvide, race igen). Det sidste er noget med Jesus, men fuck jer – I skal får stadig tæsk, tæller ikke med, må ike have en kirke, etc. De skal dog stadig kende historierne, synge sangene, døbes, etc.

Jøderne står bag alt det onde i verden, Guds aftale med dem er forvansket. Gud vil nok gerne ud af kontrakten (som de ville ud af deres købskontrakter).

De hvide har lige nu den bedste aftale med Gud – aftalerne bliver altså bedre og bedre.

De har hørt om Ezekiel der så guds trone.

Efter flugten nordpå har dette ført til det følgende forvanskninger igennem generationer:

Ezekiel så engang gud på hans trone, hvor Gud fortalte alt dette her – at Jødernes aftale var rendt ud og jøderne uværdige, men at der ville komme en ny aftale med de hvide.

Gud er en mand af ild, som kan fremmanes på den rette trone.

Man kan slå en aftale af, med Gud – og overtage den hvide mands ret til verden.

Buzi har arvet en trone; han mener den er sendt af Gud – om den er gravet frem, skyllet op på stranden eller bygget af hans tipoldefar ved ingen længere…

Fader Buzi er en stolt mand, en kæmpestor, vred neger med svulmende muskler, dirrende næsebor og store røde læber. Han er dum, men så vred hele tiden at man ikke opdager det lige med det samme. Han har også en stålfast tro, og et indædt had til de hvide, som de bor i nærheden af. Han er religiøs leder for en 10-12 familier, der kalder deres lille by af skure for Cheba. De lever af lige dele landbrug, kvægtyveri, prostitution og daglejer-arbejde og er altså ret parastitiske på Providence og de hvide. Som de hader.

Fader Buzi sidder for foden af Guds trone (det har han hørt i en sang engang) og bestemmer. Han er gift med alle kvinderne i byen, og det har hans forfædre nok også været. Det står ikke så godt til, på sygdoms-, medfødte defekter- og intelligens-fronten, i den lille by…

Hans krigere kommer i alle afskygninger: store og stolte, små og underkuede, unge og forvirrede, forsmåede og rænkespillende. Kvinderne er, fordi det er Lovecraft det her, fuldstændig ens og totalt i baggrunden.

Cheba kunne blive en Dungeon – skurene kunne være del af et naturligt hulekompleks, måske ligge ved en strand hvor der er gravet ind i en skrænt. Der er gode mulighed for encounters: grædkvalte stakler der trygler om hjælp, fælder med gift eller grædkvalte stakler med knive, vilde dyr der slippes løs, sovende krigere, etc.

Buzi har fundet et ritual, der virker – det skal ikke forklares hvorfor, men der er et eller andet med tronen.

Ritualet er:

• Den store stentrone, malet blå og besat med blå glas trækkes frem og overhældes med petroleum.
• På de fire påsatte hjulkapsler, sættes der hovederne fra en Løve (det vil sige en los), en ørn (det vil sige en fugl), okse (det vil sige kvæg), og et menneske (det vil sige en fra stammen).
• På tronen sættes en af Guds folk, en kidnappet Jøde der skal læse op af deres bog (eller hvad de nu kan findes af tekst), alle synger og når det bliver til at kaudervælsk af Hosianna og Hallelujah, tændes tronen og Buzi hvisker med den døende Jøde der kan tale med Gud.
• Bagefter har Buzi en ny del af aftalen; der er en ny regel for hvordan man skal leve, og Buzi (og måske stammen) får noget nyt.

Indtil nu har Buzi og slægterne før ham sikret disse aftaler (find selv på flere/andre):

• Børnene skal omskæres, men kan ikke dø af sygdom herefter (men kan blive meget syge).
• Kvinderne skal være skaldede, men vil aldrig forlade stammen.
• Krigerne skal slå sig selv til blods før kamp, men kan ikke bevime (virker faktisk – ingen negative effekter ved sår).
• Faderen må ikke drikke mælk, men kan påkalde sig torden, uvejr og lynild.
• Så længe et af faderens børn ligger dødt for fuglene og de vilde dyr, kan Faderen ikke dø.

Straight-up historien er selvfølgelig at jøder kidnappes, de besøger Cheba og ser noget mistænkeligt, checker dem om natten i skjul, ser et ritual eller stopper det, dræber Buzi. Et godt twist kunne være, at for at overvinde Buzi, skal man få ham til at bryde et tabu – altså en del af aftalen. Det kunne en rænkespiller fra Cheba fortælle om. (Kræver måske god tid og et fejlslagent angreb). Man kunne sagtens forberede på historien løbende, ved at de møder en prostitueret fra Cheba, eller en sort henrettes for et jøde-mord, etc.

Efter historien, bør tronen ødelægges eller forsvinde mystisk. Det ville være fedt, hvis jøderne nappede den – eller bare en del af den. Det kunne være en ægte safir, som var en del af den blå, skinnende belægning (ifølge Ezekiels bog er guds trone af safir).

Hooks:

• En prostitueret der grædende, rasende eller i et øjebliks ømhed fortæller om Buzi. Enten som en vanvittig tyran, eller en leder der vil redde hende en dag sammen med ham der Gud.
• En daglejer der går amok på en jødisk arbejder, fordi han jo er skyld i alt det onde.
• Tyveri af en okse, efterforskning/afhentning i Cheba (oksen er slagtet, kun hovedet mangler).
• Drab og/eller kidnapning til trone-ritualet.
• Forsvindinger af (socialt lavtstående) jøder kunne føre til en efterforskning; en jødisk gangster kunne sende dem på opgaven, eller kræve den blev løst for at stoppe ballade fra hans side.
• En rænkespillende mand fra Cheba vil selv udføre ritualet, og overtage rollen som Fader. Måske i smug og med hjælp udefra?

Jeg har tænkt mig at planke af Mouse Guards recruitment-regler når mine spillerne skal lave deres spilpersonerne. Blandet andet så jeg ved hvem der skal have hvilke powers. Hvordan jeg linker Mouse Guard med Savage Worlds kommer i et senere indlæg, men først mangler vi de sidste tre skabeloner.

The Fast Controler

Speed level 1: Han er hurtig. 2 gange sin normale hastighed. Når han opnår denne power så bliver han en anelse gennemsigtig hud.

Matter Control (Water): Hvis han vand indenfor 24’’ kan han kontrollere op til 10000 Ibs. af det. På vore helts ryg vokser der lange gennemsigtige gele-artige ”hår” ud.

Speed level 2: 4 gange normal hastighed og andre får -1 i angreb på ham. Han bliver umenneskelig gennemsigtig så man i skarp lys kan se hans indvolde og skellet.

Gliding: Han kan ride på/bevæge sig i vandet han former. Vandmansmanden er født og han er hurtig.

The Frog

Wall Walker: Han kan bevæge sig på loft og væge. Hans lår og tunge vokser sig større.

Leaping: Vertical Distance: 32’’/Horizontal Distance: 64’’. Større øjne, mund og dårlig holdning.

Ensnare: Vores helt kan spytte sin sin utrolig lange og stærke tunge ud og fange andre med den. Tungen slipper, men der er masser hvor den kom fra. Vores helte har utrolig meget tunge og derfor også store kæber og hals.

Super Strength og Agility: En højere step i de to attributes. Froglike hud og generelt udtryk.

The Strange One

Altered Form: Kan forlænge eller forkorte sin krop. +3 til armor (ikke energi angreb). Kroppen er mere gummiartig også når han ikke bruger sin power.

Duplication: Kan lave en “Extra” copi af sig selv, der dog skal være 5’’ indenfor orginalen ligesom copi er lidt off (sveder ikke). Vores helt mister alt sit hår og begrynder at tabe tænder.

Super Agility og Smarts: En højere step i de to attributes. Har en del overskydende hud og næsten hvid kulør.

Fell-proff: Tager kun halv skade fra fald og sammenstød. Kan ikke dø af et fald (men kan stadigvæk tag meget skade af det). Er bare mærkelig – find på noget.