Problemer i Museland

Inden jeg fik skrevet alle mine guldkorn ned døde vores Mouse Guard-kampagne. Vi fik spillet 5 gange (med et prø-vespil og de spilgange hvor vi lavede mus). Det var mig der dræbte den og det var to grunde til.

Den første grund er opdelingen mellem GM- og spillertur. Jeg kan ikke få det til at virke dramatisk i en narrativstruk-tur der formidler godt opbyggede fortællinger. Det bliver – for mig – knudret og spillerturene blev brugt enten til at komme sig over musenes conditions og indkøbsture. Hvis det er noget jeg synes er kedeligt at rollespille – så er det indkøb.

Mine spillere kunne sikkert bruge spillerturen meget bedre, hvis vi bare havde bygget nok personlige referencer ind i de byer vi gjorde stop i – men selvom de rejste rundt og mødte deres forældre, venner og fjender, så virkende det ikke rigtig alligevel. Jeg kunne sikkert, hvis jeg tænkte mig nok om få det til at virke, men det ville der simpelthen være for meget arbejde og for lidt glæde i.

Jeg har fuldtidsarbejde, gravid kæreste og en datter plus en sygelig interesse for amerikanske tv-serier. Med andre ord – jeg har ikke meget tid til overs som jeg kan bruge på rollespil. Derfor skal mit rollespil både være super let og hurtigt at forberede plus det skal være godt, hvilket bringer mig over til den anden grund til jeg dræbe vores kampagne.

Det er den primære grund: spillets tema tændte ikke min fantasi. Når jeg laver ting i min fritid er det utrolig vigtigt at det tænder mit kreative begær. Jeg skrev mit sidste scenarie på en aften/nat og det kunne jeg fordi jeg var tændt. Misforstå mig ikke, der er ikke noget romantisk forfatterpis på spil her. Det handler snarere om at der er masser af ting i mit liv som jeg laver fordi det er en forpligtigelse og min ynglingshobby skal bare ikke være en af dem.

Temaet i Mouse Guard handler om nogle mus, der er lidt for små til et meget voldsomt verden, der består af vildnis, uvejr, farlige dyr og deres relationer til andre mus. Det virker åndssvagt godt i tegneserien, men ikke som rollespil med mig som GM. Det vil sige at mine spillere synes det var meget godt – men det virkede ikke for mig som GM. Jeg forestiller mig, at de historier jeg er god til er de fortællinger der opstår i gnidningerne mellem forskellige personligheder og verdensforståelser. De er ofte politiske (i en ret filosofisk forstand) og det er for mig svært at finde så-danne politiske gnidninger i Mouse Guard-verden. I tegneserien er der en grundkonflikt omkring mellem de selvstædige bystater og Guard’en. Den historie jeg havde tænkt mig at spille handlende også om at spilpersonerne lang-somt skulle overbevidstes om at Mouse Guard’en (og nærmere bestemt de) skulle overtage overherredømmet i territorierne ud fra et hobbesk rationale. Jeg havde endda introduceret en mus ved navn Hobs, men det var meget svært at for mig at fortælle den historie, fordi vildnisset og sommervarmen hele tiden komme i vejen.

Så i stedet går vi over til at spille nogle oneshots og imens arbejder jeg på en meget politisk warhammerkampagne, der blandt andet er inspireret af den fantastiske tv-serie The Wire. Her vil jeg selvfølgelig hugge mange af de seje spilmekaniske elementer, som MG har vist os (for der er godt nok nogle seje nogle i blandt).

Men først, som sagt oneshots, og hvem ved måske skulle vi tag og spille lidt Science Fiction.

9 meninger om “Problemer i Museland”

  1. Det er da ærgeligt det ikke kørte for jer, vores MG kampange er virkelig kommet op og ringe, hvilket jeg måske vil skrive om senere. Men mit spørgsmål er:

    Hvad er det for mekanikker du især kan lide, og hvorfor?

  2. Interessant – jeg tror jeg forstår hvorfor du ikke synes det virker med dig som GM, og ikke får nok ud af spillet som GM.
    Men…indkøbsture? Virkelig? Det lyder godt nok kedeligt.
    Jeg har skrevet et MG hack til at spille The Wire – måske er du interesseret i at spilteste?

  3. Det er en vigtig erkendelse – at noget ikke fungerer og at man ikke har overskud til at ændre på det. Fem spilgange er også nok til at vurdere det. Jeg kender selv til det-der med den travle hverdag, og så er der bare ikke tid til spil, der er fine nok men ikke right on the money.
    Det er jo smag og behag, ikk? Jeg synes at lige præcis det politiske aspekt er forholdsvis let at introducere i Mouse Guard, men det er så bare mig (som åbenbart synes vi danskere er som små mus mod den store uhyggelige verden).
    Held og lykke med det videre forløb!

  4. Bedre held med det næste spil.
    Hvis det skal være science fiction, hvad med så at prøve at spille Shock: Social Science Fiction? Jeg har haft mange gode oplevelser med det spil (og der er nul forberedelse til spillet).

  5. Flere ting.

    For det første er jeg selvfølgelig glad for og lidt misundelig over at MG virker for jer Simon. 😀

    Jeg ville også gerne være spiller på MG og da vi som gruppe snakkede om at stoppe opfordrede jeg de andre spille-re til at overtage GM-posten. De havde nemlig lavet nogle rigtig fine spilpersoner, men der var ingen der var friske.

    Det handler måske ikke så meget om smag og behag, som om at jeg er meget mere kræsen som GM end som spiller. Og hvis jeg skal finde nye veje som GM skal det nok introduceres til mig igennem spil, hvor jeg er spiller. Sådan har jeg det faktisk også lidt med mange andre ting, fx filosofi, der skal jeg helst også introduceres for nye teorier igennem snak snarere end igennem tekst, men det er lidt et sidespor. Det jeg mener, er blot at jeg ikke vil udelukke MG for alt fremtidig rollespil. Overhovedet ikke!

    Der er mange ting ved MGsystemet som jeg er ret vild med. Her er nogle af dem:
    Jeg kunne godt lide hjælpe-mekanikken.
    Jeg kunne godt lide at alle længere konflikter (fx kamp, flygt, rejse og diskussion) bliver klaret på samme måde me-kanisk og jeg kan godt lide den måde det sker på (med angreb, forsvar osv.).
    Jeg kunne godt lide ideen om conditions frem for hit points.
    Jeg kunne rigtig godt lide den måde at karakterers særheder (fx lang hale, arbejdsom, store hænder, krigsprøvet) både er en fordel og en ulempe og at spilleren selv bestemmer hvornår det er det ene og det andet.
    Også kan jeg virkelig godt lide den måde man laver sin spilperson på. Det er sgu godt tænkt.
    Og det er sjovt at man kun kan bære så meget som der rent praktisk kan stå på ens skema.

    Jeg har tidligere set på dit hack Per og jeg husker det som meget fint. Dog var jeg usikker på om jeg som GM kunne få MGs narrative struktur til at passe til The Wires narrative struktur. For umiddelbart er de ikke særlig ens. Jeg vil dog gerne prøve spille det, men ikke lige nu, hvor jeg har brug for at spille noget helt andet.

    Vil gerne snakke mere om det politiske i MG en anden gang, men først noget helt andet. Jeg tror det bliver Savage Worlds før Shock.

  6. Spil noget rollespil uden at lave plot, jeg ved godt at det kan være svært som forfatter, men der er gode ting at hente derude. Jeg har fået Warhammer til at køre uden at jeg skal slide for at

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *