Jeg er lige blevet færdig med at læse Petersen og Pedersens Ascalon Dynastiet. Det er et knalder godt scenarie. Det forbinder det episk med det personlige på en rigtig god måde. Noget jeg især godt kan lide ved det er at det er ok at tabe scenariet. Det er ok, fordi prologen næsten er federe hvis man taber end hvis man vinder. Næsten.
Sådan er det ikke med mit Ascalonscenarie. I det scenarie har jeg overhovedet ikke forholdt mig til, hvad der sker hvis vores helte taber den sidste kamp. Indtil da drives scenariet fremad ligegyldigt om vores helte taber eller vinder kampene. Nu er det sådan at vores helte godt kan tabe den sidste kamp i mit scenarie. De slås både imod en farlig slavehandler og en slangedæmon. De er pisse farlige!
Da jeg alligevel er i gang med at lave en errata, som jeg giver mine spilledere på Fastaval (og sender til dem før hvis jeg får deres email). I denne errata kunne jeg godt tænke mig at skrive, hvad der sker hvis spilpersonerne taber den sidste kamp. Jeg er bare helt blank for hvad der skal ske. Dør de? Bliver de bare slået ud? Og hvis ”ja”, hvad sker der så? Går vulkanen stadigvæk i udbrud? Eller overtager slangedæmonen Ascalon og skal jeg lave en epilog, der åbner det op for et oprør imod hende?
Hvad er fedest?
Alle forslag modtages med kyshånd. Det bedste (det jeg bruger) giver jeg en øl for på Fastaval.