Kinfolk Gangrel

Iris Hildurdottir kom til New York med en mission: Få sine to familiesværd Friður og Stríð tilbage. Hjemme i Reykjavik havde det taget hende over to års efterforskning at finde ud af at de var i New York. Det var første gang hun var i USA. Tidligere havde hun kun været udenfor Island, når de besøgte slægtninge i Århus, Danmark – en helt igennem røvsyg by, der måske havde været noget ved musikken for 5-10 år siden, men i dag kun var en skygge af en 80’er storhed. Sådan var New York ikke. Iris mærkede allerede i den store JFK Airport. Dette var en storby og det tog næsten pusten fra hende.

Iris vidste fra sin efterforskning at sværdene var købt af en rig kvinde, der gik under det kryptiske navn Running Deer. En efterforskning der mest af alt var forgået ved at interviewe modvillige slægtninge og rode op i barndomstraumer (hvis dette var en rigtig 90er spilperson ville jeg gå dybere ind i disse traumer, for det gjorde vi. All the time – alt for meget. Men vi er heldigvis ikke i 90’erne længere). Nu stod Iris med to muligheder: Hun kunne konfrontere rigmandskvinden med indianernavnet eller hun kunne søge hjælp hos hendes slægtninge iblandt Ulfheðnar.

Goden i Reykjavik havde fortalt Iris at der var ulvefolk at finde i Central Park både slægtninge og andre stammer. Hun tjekkede ind på et alt for dyrt hotel, flere kilometer væk, åbenbart i New York-afstand i nærheden af parken. Ift. hjemme i Island var det svært at finde ulvefolk i USA. Iris brugte 3 dage i den kæmpestore park uden at finde noget som helst og først sent på aftenen på tredje dagen at hun mødte den første ulvemand: En bums. Da den ildelugtende og langskæggede Christof Tripland indså at hun var af folket, præsenterede han sig som ”Bone gnawer”, men lovede at introducerer hende for nazi-ulvene, med et:

”De vil være vild med en nordisk godte som dig! He he! Eller hov! Altså ikke godte, fordi du er kvinde eller noget, men fordi du strutter af nordiske gener og slægt! He he?”

Et dage efter fik Iris en sms om at mødes med Tor Wolf ret sent om aften på en irsk bar nogen gader fra parken. Baren var næsten tom udover en stor flot rødhåret fyr og en lille mørk (indisk?) kvinde. Baren var tilrøget og lugtede af gammel sur øl. Tor forsøgte at være underspillet, men for Iris var han typisk amerikaner stor i slaget. Først efter nogen høfligheder på gebrokken norsk præsenterede Tor kvinden. Det var Running Deer. Running Deer fortalte at hun var helt villig til frivilligt at afgive Friður og Stríð, men på to betingelser: Iris skulle være Running Deers vampyr”hvalp”, Iris skulle blive i New York og beholde Friður. Stríð skulle Tor rejse til Reykjavik og gives til Iris’ familie. Iris havde svært ved at tro på det med vampyrer, men ellers lød det som en meget rimelig deal, så hun slog til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.