Nu er det snart jul. I dag skal vi snakke om hvad Alexandria fortæller os om Warhammer scenarier skrevet til danske con’er.
Ifølge Peters database er Warhammer Fantasy Roleplay med 139 scenarier det femte mest brugte rollespilssystem. De fire systemer der slår WFRP er: Systemløst (614), AD&D (293), Call of Cthulhu (276) og Basic Roleplaying (157). GURPS, der ligger på 6. pladsen, har næsten ligeså mange som WFRP, nemlig 113.
Der er kun 13 warhammerscenarier til download, hvilket er synd. Det ældste, som ligger til download, er Mette Finderup og Thomas Munkholts Festival Des Totes fra Fastaval 1992. Martin Skovmand-Svendsen (Martin Svendsen på Alexandria) har fem ret fede Warhammer-scenarier, som man kan downloade og dermed den forfatter der har flest Warhammer-scenarier til download.
Med 11 scenarier er Jeanet Kirch Jensen den som har skrevet flest, desværre er ingen af dem til download. De er alle skrevet til nordjyske coner (Calling All Heroes og TRoA-con). Det tidligste warhammer-scenarie er Warhammer FRP (VC7) fra Viking-Con 7 i 1988 og den dag i dag bliver der stadigvæk skrevet Warhammer-scenarier. Det nyeste er Chaos in Line (ingen forfatter angivet), som skal spilles på VannaCon 7 i marts 2016. Kristian Bach Petersens På røven i Marienburg til Fastaval 2016, der ligger lidt senere i marts, har ikke fået angivet WFRP som system og er derfor ikke opgivet under listen af Warhammer-scenarier i databasen. Jeanet skrev sit første i 1995. Det havde den smukke titel: Ved Solens Første Stråler.
Jeg lurede faktisk lidt på at skrive et WFRP scenarie til Viking Con… men nu må vi.
Ja, det må vi vel 🙂