[SfA] Slavehandleren er liberalist

Ok, det her indlæg handler ligeså meget om filosofi, som om rollespil. Bare rolig, det er ok.

Troels har skrevet et fantastisk indlæg om tvetydige karakterer over på Plan B-logen. Her har han et afsnit om hvordan han finder det givtigt at lave spilpersoner med et andet moralsk verdenssyn end ham selv. Hvis jeg forstår Troels ret, så mener han at der opstår en spilskabende dynamik i at se bort fra den latente konflikt mellem ens personlige identitet og spilfigurens identitet. Jeg brugte en lignede dynamik da jeg skrev Slavehandleren fra Ascalon.

Som jeg før har været inde på så forsøgte jeg, med Slavehandleren, at skrive et liberalistisk Sword and Sorcery-scenarie. Det var helt overlagt, som om jeg politisk og filosofisk er sådan ca. det modsatte af en liberalist. Den latente konflikt opstår i det at jeg ikke er liberalist. Overhovedet ikke. Til gengæld ved jeg rocker meget om liberalismens idehistorie, så den tager vi lige i forhold til hvad jeg har brugt i Slavehandleren, så vi er sikre på at vi mener det samme med begrebet ”liberalisme”.

John Locke

Locke

Jeg anser liberalismens fædre for at være moral- og samfundsfilosofferne John Locke og Adam Smith. Kort fortalt kan vi sige at det er udtryk for to forskellige filosofiske retninger indenfor liberalismen, selvom man faktisk ikke kan adskille deres virkningshistorie. I forbindelse med Slavehandleren er Locke mere central end Smith. Locke mener at hvert individ er (af Gud) og bør være moralsk fristillet til at opbygge sit eget liv. Det skal altid være muligt at starte forfra – eg. finde et stykke udyrket jord og bygge en tilværelse op og ingen har ret til at tage det fra en. Denne figur forudsætter to ting: uendelige ressourcer og en stærk forestilling om individualitet.
Med opdagelsen og koloniseringen af Amerika var der netop på Lockes tid altid nyt land man kunne opdyrke. Samtidigt var der med arbejdets specialisering og der med skabelsen af borgerskabet som politisk og økonomisk klasse også gang i en individualisering af den ellers grå masse af ret ens bønder. Vi kan definere individualitet som forskellighed indenfor en gruppe af mennesker. Selvfølgelig fandtes der individer før, men borgerskabet var den første klasse, hvor individualitet var en nødvendig betingelse for dens eksistens. En forsamling af forskellige håndværker og handelsmænd er mere mangfoldig end en forsamling af bønder. Jo flere borgerne der kom, jo vigtigere blev forskelighed og individualitet i samfundet.

Den idé om individualitet som Locke bygger sin filosofi på er meget vigtig for Slavehandleren. Især i den ekstreme amerikanske form som Henry David Thoreau på en side er udtryk for og Ayn Rand på den anden side også er udtryk for. Grundfortællingen i Slavehandleren er magtfulde individer kan fri os fra slaveriet. Grundkonflikten i scenariet er frihed overfor slaveri/fangenskab. Næsten alle de modstander spilpersonerne er fangenskabsfigurer. Fx scenen heksen, der for mig handler om at være fanget af seksualitet og list (trolddom). Det problematiske ved at give sæd er jo netop at man giver noget af en selv. Og hvis man ikke skulle havde fanget. Klarest er det dog i scenen med kæmpeedderkoppen, hvor man jo kæmper i dens net!

Der er selvfølgelig andre temaer på spil. Fx hele civilisationskritikken i de scener der foregår i Ascalon (og det at vores helte bogstaveligt kommer løbene ind i scenariet fra stepperne af), men de går også i tråd med forestilling om de stærke individer vs. fangenskab. Det definerer blot vores helte som noget naturligt, oprindeligt, rigtigt og sandt. Derudover er der noget med seksualitet: heksen og slangedæmon, hvis det ikke er en fallosfigur, så kan I kalde mig Mads. Hvordan det passer ind i den liberale ideologi ved jeg ikke helt og frygter det er forfatterens egne undertrykte issues der ligger til grund for det 😉

Alt i alt er Slavehandleren et liberalistisk kampskrift om hvordan stærke individer kan overveje slaveri og urimelighed. En påstand som jeg på ingen måder køber og derfor var det så interessant et scenarie at skrive.

Jeg mener at liberalismens forestilling om individualitet var vigtig for massens befrielse fra det før-modernes forfærdelige samfundsstrukturer, men den i dag er mere til skade end til gavn. For selvfølgelig findes der enheder som individer, de har bare ikke i sig selv nogen særlig stor betydning. Alle vigtige fremskridt i verdenshistorien er sket i samarbejde (nogle gange over tid, hvor nogen har taget udgangspunkt og arbejdet op imod, andres tidligere arbejde). Når Slavehandleren står på Lockes skulder, så samarbejder jeg faktisk med Locke om at skrive det. Hverken Locke eller jeg er vigtige i denne sammenhæng. Andre kunne ligeså godt havde skrevet det vi har skrevet. Det ville måske være formuleret lidt anderledes, men faktisk fangende jo vi nogle ideer, der alligevel var der ude i vores samtid, kultur og de andre sammenhænge vi indgår i.

I dag tager en del politiske og filosofiske argumenter udgangspunkt i at ideer, fremskridt og kreativitet opstår i enkelt individet, hvilket jeg finder ligefremt tåbeligt. Hvornår har du måske sidst fundet på noget originalt? Når du tror en kunstner har, er det ofte fordi du ved for lidt kunsthistorie og hvilken magi skulle gør menneskebørnene første bevæger i de evige kausalforbindelser?

Man kan måske skrive min egen holdning omkring individualitet i det at man selv laver sine spilpersoner og jeg på den måde kommunikere at heltenes personlighed og identitet faktisk ikke er så vigtigt.

2 tanker om "[SfA] Slavehandleren er liberalist"

  1. Frikard

    Hej Johs

    Slavehandleren har pludseligt formået at lave rav i den – og det overrasker mig i den grad. Af alle de scenarier jeg har læst var det min opfattelse at det var et af de scenarier med mindst på hjerte. I bakspejlet kan jeg godt se at jeg skulle have tillagt dig større ambitioner.

    Og hvorfor gjorde jeg så ikke det? Det gjorde jeg ikke fordi formidlingen af teksten fortalte mig at jeg skulle noget helt andet: Svælge i den barnlige begejstring for at dræbe, knalde og være en fandens karl – en slags rollespillets øl, fisse og hornmusik.

    Jeg er nysgerrig for at vide hvorfor du har valgt den barnligt begejstrede formidling hvis intentionen har været at behandle liberalisme?

    Frikard

    Svar
  2. johs

    Hej Frikardo
    Håber du har det godt på dine rejser. Tak for dine gode spørgsmål.
    Først og fremmest: jeg elsker Slavehandleren og synes det er et godt rollespilsscenarie, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at forholde mig kritisk til det. Måske netop fordi jeg holder så meget af det 😉

    Der er flere grunde til at teksten er som den er. Jeg skrev scenariet over en lille weekend og formidlingen er også udtryk for min begrænsende formåen. Det er overraskende let og ligefor at reproducere den herskende ideologi (liberalismen). Derudover valgte jeg jo at skrive et liberalistisk scenarie fordi jeg holder af ideologien. Den er ligeså smuk som den urealistisk. Jeg ville da ønske at vi alle var unikke radikalt frie individer der kunne gå rundt og producerede totaloriginale værker og kun deltog i fællesskaber pga. kærlighed og venskab.
    Også var det ikke ”meningen” at jeg ville lave et ideologikritisk værk. Slavehandleren var ikke et politisk manifest for mig. Scenariet er ikke et forsøg på at overbevidste nogen om noget. Det med det liberalistiske var ret personligt for mig. Ligesom Troels skriver i det indlæg jeg linker til, så var et forsøg på at skabe en dobbelthed som kunne fordre min kreativitet. Grunden til jeg skrive om det nu er fordi min tankegang nu engang er slået ind på den bane med indlægget om racisme osv.
    For mig er scenarier der har noget på hjertet ikke nødvendigvis gode rollespil. Generelt er der for meget hjerte og for lidt håndværk på Fastaval til min smag.
    Disse handler ikke (for mig) om at jeg ikke står indenfor mit værk eller noget andet bombastisk. Slavehandleren er som du også skriver et naivt værk – ligesom liberalismen – og derfor elsker jeg det. Ligesom jeg vil elske mine børn når de vælger at melde sig ind i Neoliberal Alliance (eller hvad det parti hedder til den tid).
    Slavehandler er sgu da ikke rollespillets svar på øl, fisse og hornmusik, det er stadium rock.

    😀

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.