Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
“Kom nu far” siger Bjarne mens Ib tørrer vandet ud af øjnene, “er du gammel søulk eller hvad?”
Gustav Adolf vakler et par skridt videre, kigger op på himlen, så havet. Der er et tankskib i det fjerne, vist et klasse S. Bjarne siger noget mere, men Gustav Adolf følger ikke med. Han er ved havet med sin familie… Der er råb og skrig fra børn og unge kvinder nærmest uden tøj – de lokale ved Ny Guinea var mere blufærdige, tænker han, og de havde ikke en trævl på.
“Jeg siger, ‘hvad skal den der klat forestille?'” Bjarne og Ib står helt tæt på nu, fisker efter historierne om hans tusser. Ligesom da de var små – før han tog ud på den tur der altid tog liiige et år mere. Nu er de voksne, har deres egne markeringer fra deres korte liv, i klarere og mere strålende farver. Gustav Adolf smiler drevent, og drenge går ved hans sider hvis han skulle falde, mens han begynder; “Det har nok været i tre-og-halvtreds…”
På sin sidste badeferie fortæller Gustav Adolf endelig om hvad han lavede alle de år han var væk fra familien. De andre spillere har hver deres mening de gerne vil ligge i historiene – er det en undskyldning til familien, en opfordring til eventyr, eller en fortælling om arbejderens urimelige lod? Spillet har en hjemmestrikket mekanik, der støtter en konkurrence om historiernes stemning og stil, mere end indholdet.
Verden er i Farver
“Kom nu far” siger Bjarne mens Ib tørrer vandet ud af øjnene, “er du gammel søulk eller hvad?”
Gustav Adolf vakler et par skridt videre, kigger op på himlen, så havet. Der er et tankskib i det fjerne, vist et klasse S. Bjarne siger noget mere, men Gustav Adolf følger ikke med. Han er ved havet med sin familie… Der er råb og skrig fra børn og unge kvinder nærmest uden tøj – de lokale ved Ny Guinea var mere blufærdige, tænker han, og de havde ikke en trævl på.
“Jeg siger, ‘hvad skal den der klat forestille?'” Bjarne og Ib står helt tæt på nu, fisker efter historierne om hans tusser. Ligesom da de var små – før han tog ud på den tur der altid tog liiige et år mere. Nu er de voksne, har deres egne markeringer fra deres korte liv, i klarere og mere strålende farver. Gustav Adolf smiler drevent, og drenge går ved hans sider hvis han skulle falde, mens han begynder; “Det har nok været i tre-og-halvtreds…”
På sin sidste badeferie fortæller Gustav Adolf endelig om hvad han lavede alle de år han var væk fra familien. De andre spillere har hver deres mening de gerne vil ligge i historiene – er det en undskyldning til familien, en opfordring til eventyr, eller en fortælling om arbejderens urimelige lod? Spillet har en hjemmestrikket mekanik, der støtter en konkurrence om historiernes stemning og stil, mere end indholdet.