Vi har spillet endnu et afsnit af min warhammerkampagne. Vi er i gang med 3. kapitel og vi har spillet i små 3 år. Dette kapitel er en fortællingen om en ung mand, der rejser ud for at finde sin fortabte storbror. Kampagnens hovedperson Otto von Griegs storbror Viggo, er eftersigende blevet fanget bag fjendens linjer efter den store krig imod kaosmagterne. Otto og følge imod kaosødemarkerne mod nord, hvor Viggo og hans dusin af pistoliers skulle befinde sig. Otto har en mindre hær med, men han skal også først forbi det krigeriske og farlige Norsca (som er warhammeriseret udgave af Skandinavien i vikingetiden). For derefter at kunne krydse ind i kaosødemarkerne (som lidt er en slags radioaktivt Nordnorge på et dårligt syretrip med Lovecraft).
Pga. en stormflod af møder på min kærestes arbejde og andre udefrakommende forhindringer havde vi ikke fået spillet i et par uger. Og selvom tiden ikke har gået indenfor fiktion, synes jeg efterhånden det kunne være fedt snart at komme ud af Imperiet. Så på en spilgang udspillede vi mange mange mil af hærens rejse fra det sydlige Middenland til byen Norden i det nordlige Nordland. Vi udspillede endda rejsen uden at kampagnens hovedpersoner (altså spillernes spilpersoner) var med i eneste scene.
Afsnittets fortælling skiftede mellem nogle røverhistorier, som 4 bipersoner fortalte på en kro i Norden, og 3 forhindringer som hæren kom ud fra undervejs på rejsen. Til forhindringerne brugte vi mit hjemmebygede hærkampspil (som ikke længere er at finde på min blog – men bare rolig det kommer op igen). Røverhistorierne handlede om fire – mærkelige – møder som Otto von Grieg og følge (altså bipersonerne) havde med von Griegfamiliens adelige venner (4 baroner). Formålet med møderne – for von Grieg – var at få disse baroner til at støtte hæren med soldater. Formålet med historierne var at lave nogle interessante historier. Jeg brugte The Extraordinary Adventures of Baron Munchausen spillet til røverhistorierne (havde dog ikke læst spillet, men kun spillet en gang). Men det var noget med nogle mønter og fantastiske historier. Som afslutning på historierne var der endvidere en skill challenges (i en meningsfuld skill), som afgjorde hvor mange mænd von Grieghæren fik. Jeg spillede også med i denne historiefortællingsspil og dermed en biperson.
De fire bipersoner var Moorpræsten Reintsch Leitdorfer, Hobbit-spejderen Jens, Troll Slayer’en Soilin Dankil og Studenten Fosten.
Det blev til fire fantastiske historier. Den første handlende om en antimoor satire og grimme nøgenmodeller på en landbaronsgård. Derefter blev hæren angrebet af røverne imens hæren bevægede sig igennem en slugt. Selvom røverne ikke var så voldsomme statsmæssigt (skade 1d6 + 1d4, stamina på 22) lavede rigtige meget skade på hæren. Den næste historie handlende om mærkelige amputeringsmani hos en adelsfamilie. Soilin var behjælpelig med at hugge det ene ben af den ældste søn og den armeløse fader (baronen) gav von Grieg nogle ekstra soldater. Derefter mødte hæren dårligt vejr og mudder (skade 1d4, stamina på 30). Især Jens’ gode humør hjalp hæren forbi denne forhindring. Derefter fulgte en lidt fjollet historie om en baron, der heller ville knalde med sin skøge end at spise middag med von Grieg. Baronen havde derfor hyret en hobbit på markedet. Hobbitten blev forklædt (med stylter) og skulle spille baronen ved middagen, men blev afsløret af Jens, da hobbitten skulle på lokum og havde stilet stylterne uden for lokumsskuret. Baronen blev meget flot over at blive afsløret, ville gerne hurtigt tilbage til skøgen og fordoblede derfor hærens styrke mange gange. Eg. Asger slog vanvittigt godt på Jens’ skill challenges. Derefter blev hæren angrebet af en flok beastmen. Pga. de mange nye mænd, gik Jonas utrolig mange terninger, da han slog for Ditwigt Dreetzmann, der forsøgte at skyde beastmen horderne. Dreetzmann havde bygget sin blunderbuss om, så den skød med ild! og slog Jonas et episk resultat, hvilket betød at fjenden var overvundet (næsten inden slaget var begyndt) og at Dreetzmann skulle skrives ud af historien. Jonas beskrev, hvor den unge Dreetzmann bliver sent af sted af et voldsomt rekyl. Og at der senere går historier om at han slog sig sammen med en adelig, der eksperimenter med luftmaskiner. Farligt. Spilgangens sidste historier handlede om en barons mystiske underjordiske huler under sit slot.
Det var den spilgang og næste gang skal vi ud og sejle.