Næste års Fastavalscenarier

Ligesom resten af internettets rollespiller, så er jeg meget begejstret over synopserne til næste Fastaval. Jeg kan vitterligt ikke finde en idé, som ikke både er enorm gevinst for udviklingen af vores scenarietradition og potentielt en fantastisk spiloplevelse for de rette fastavaldeltagerne. I år er der for resten større chance for at de rette scenarier rammer de rette spillere, da Klaus og Kristo har lovet, at fokusere på foromtaler.

Og det selvom jeg simpelthen ikke forstår gys og horror og er lidt bange for at Jeep-form rummer mere (og flere forskellige ting) end jeg kan overskue. Det skal dog ikke afholde mig fra at hype alle årets kommende scenarier. Her kommer en form for begrundelse af, hvorfor jeg synes hvert enkelt af årets synopsescenarie er fucking fantastisk.

Salvation af Simon Steen Hansen – er både indlevelse og gys, som der traditionelt ikke tænder mig, men det er jo også cowboys også er det Simon. Hvis nogle skulle lave uhyggelige indlevelse, som jeg skulle gide – så skulle det være Simon. Derudover er det en virkelig god titel.

De syv dødssynder af Sanne Harder, Tina Arbjørn, Cecilie Balling, Eva Fog, Regitze Illum, Helene Willer og Maja Krone. Femiantologien, det er så godt og vigtigt, det er et vigtigt skridt imod et mere ligeværdig kønsforhold i vores ellers meget mandsdominerede bordrollespilsmiljø. Derudover er dødssyndstemaet en grundlæggende god og genkendelig idé til et antologitema, om end den ikke emmer af originalitet. Et antologitema behøver heller ikke at være originalt, så længe novellerne er det – og med de forfattere er de det sikkert. At novellerne flettes sammen virker også som en god idé, så længe det gøres elegant og da Sanne er den mest elegante danske scenarieforfatter, så er jeg sikker på det nok skal gå. De får ikke Specielprisen, fordi der ikke er nok hardcore feminister i juryen – men det burde de.

Dungeon af Lars Andresen er bygget på ren nostalgisk kærlighed til 80er D&D. Det kunne ende i det rene Darlin og blive for klædt, hvis nostalgien får fri løb. Lars har heldigvis et scenariehåndværk så han kan bygge nostalgitikker ind i scenariet, så det bliver en drivkraft, men ikke æder hele scenariet. Derudover er billedet af en gruppe småfede nørder i 40erne der finder en dungeon, ligeså fed som titlen.

Fucking Mental! af Kristoffer Rudkjær og Kristoffer Apollo bliver provokerede, godt håndværk, der samtidigt gerne vil lege med forskellige værktøjer indenfor rollespil. Kristoffer og Kristoffer er så dygtige og erfarne forfattere, så når de ønsker at arbejde med værktøjer, så virker det også. Tematisk så forherliger scenariet fodboldtosser, hvilket er et dejligt brud med samfundets konsensus og et spændende politisk projekt. Det her er den socialdemokratisk politik som de europæiske socialdemokratier burde lave, men som de ikke tør, hvilket er en af grundene til at middelalderliberalisterne vinder kampen om hvem der skal definere Europa de næste 10-20 år. Og det betyder at vi alle vil gå til grunde. Jeg synes – tydeligvis – at det er et vigtigt scenarie og derudover har vi at gøre med endnu en fantastisk titel.

Stjernetegn af Simon James Pettitt. Simon JP er den nuværende scenarieforfatter der tænker, skriver og arbejder mest med sine vilde scenarieideer. Jeg kan virkelig ikke lide live, masker (som ikke bruge i voldelige sammenhænge) og stjernetegn og pga. disse personlige idosynkratier, så kan jeg ikke sige om Simon JP er ved skrive det mesterværk, som han uundgåeligt vil skabe indenfor de næste par år.

Imperiet 40K af Peter Fallesen, René Toft, Kristian Bach Petersen, Elias Helfer, Morten Greis Pedersen (red.), Mads Brynnum, Kristoffer Rudkjær (red.) og Martin Svendsen. Modsat sidste år skrives årets Warhammer novellesamling af fanboys, der har et personligt forhold til universet. Jeg håber det er en god ting.

Som sendt fra himmelen af Andreas Liberoth Wadum og Rasmus Boldt. Bodega Himmelhunden? Jo tak!

Når kineserne kommer af Marie Oscilowski. Et politisk scenarie (uden jeg behøver analyser det politiske frem) – og det er altid dejligt med lige i sylten politiske scenarier. Og det selvom at når jeg ser Dala Lama får jeg allermest lyst til slås (med ham).

Villa Clichélla af Milton Felice Brambati Lund og Anders Bo Skov. Jeg ville ønske dette scenarie var skrevet, da jeg troede jeg skulle humor- og gyserscenarier. Måske ville det havde de to genre for mig. Milton og Anders kan rede en virkelig misbrugt genre for masser af unge nørder – der ligger et enormt pres på deres skulder, men jeg tror på dem. Klicheer kan rede os alle.

Magician: Impossible af Kristian Bach Petersen. Kristian vidste sidste år hvordan man gentænker fantasy. Jeg er sikker på at han revolutionær 1000er af D&Dkampagner med det her scenarie. Og det er sgu vigtigt! Det her er et scenarie, som jeg spille på et tidspunkt.

Previous Occupants af Tobias Wrigstad og Frederik Berg Østergaard. Det handler ikke om historien, men hvordan den fortælles. Det scenarieshistorie kunne være skrevet i start 90erne, men først nu bliver det for alvor interessant at spille. Det bliver så godt.

Quis custodiet ipsos custodes? af Peter Fallesen. På trods af Peters arbejdstitel måske er den dårligste titel i feltet, så har han fundet på af de bedste fortællinger (hvis ikke den bedste). Også er der lava. Lava er sejt. Jeg vil også lava i mit scenarie. Derudover er Peter det bedste blik for den særlige samfundskritisk drama, som han har sat sig for at skrive. Det bliver så nice.

Passion Fruit af Nathan Hook. Ud fra Klaus’ korte beskrivelse af Nathans scenarie har jeg ingen idé om hvad scenarier kommer til at handle om. Men jeg forstiller mig et kammerspil med Indieteknikker og om kærlighed. Jeg tror på det. Jeg tror helt sikkert på det.

Tandhjulets krav af Carsten Andreasen og Martin Horn Pedersen. Jeg elsker det her scenarie af antijeep grunde (Jeepen siger bland andet: forveksl ikke setting med historie). Men jeg elsker steampunk, jeg elsker politiske agenda og så elsker jeg videnskabsmænd – altså behøver jeg ingen historie for at elske dette scenarie. Fantastisk titel!

Kat af Lars Blichfeldt Hansen er en simpel og god idé.

Magicide af Louise Pirat Floor Frellsen. Her har vi årets store klassisk scenarie, som masserne vil elske. Det er så vigtigt et scenarie.

Ascalondynastiet af Troels Ken Pedersen og Morten Greis Pedersen. Jeg vil spille dette scenarie inden Fastaval, så jeg kan kører det på Fastaval. Det her scenarie er det jeg glæder mig mest til. Simpelthen.

Epifani af Michael Sonne. Hver gang jeg møder Michael snakker han om soundtracket til dette scenarie. Bare lydsiden bliver tydeligvis fantastisk. Michael har arbejdet med det her i 1000 år og er klar. Det bliver så godt.

Farmers Maze af Regitze Illum og Malik Hyltoft. Er investigation, sådan som det skal spilles. Det bliver et godt scenarie. Derudover er der vel ret mange Intet hjem. Tusind stjerner fans og hos dem kommer scenariet til at gå rent ind.

Vasen af Mikkel Bækgaard. Bækgaardsk socialrealisme med en pensioneret socialrådgiver. Det lugter langt væk af bedste spilpersoner det her og det lugter dejligt.

De uskyldige af Mikael Erik Næsby. David Riis er tilbage og denne gange med en virkelig god og farlig idé.

Drengen og byen af Anne Vinkel og Niels Ladefoged Rasmussen. Så fint så fint. Jeg vil gerne spille det her scenarie.

Tre nyrestød til romantisk kærlighed af Frikard Elleman. Fuck Yes!

Sense and Sensibility af Anna Westerling. Austenadaptation. Det er godt tænkt.

Resan/The Journey af Fredrik Axelson. Mccarthyadaptation? I så fald endnu bedre tænkt.

Hva’ du værd? af Charles Bo Nielsen og Lasse E. Oszadlik. Jeg forstår jo ikke live og derfor har jeg svært ved at se det fantastiske ved dette scenarie. Men det lyder som noget af det jeg tror liver er vilde med. Og jeg mistænker liver for generelt at havde bedre spiloplevelser end sur bordspillere som mig. SÅ de behøver ikke engang mit hype – de har jo vundet (på så mange planer) på forhånd.

Genfærd af Troels Barkholdt. Selvom jeg ikke forstår lives, så tror jeg forstår Troels scenarieidé.  Og hvis den er det jeg tror, så holder det 100!

Lev vel af Max Møller. Jeg tror at Max kan skrive, det scenarie som er forsøgt skrevet en del gange før, men aldrig er blevet gjort ordentligt (måske med undtagelse af Fredrik og Dennis’ Straks vinden har lagt sig, hvisker ingen hans navn). Hvis han formår det, er det i sandhed en milepæl, hvor dansk rollespil måske endelig er blevet helt voksen. Jeg forventer mig meget af det her scenarie. Smuk titel.

Et rotteræs af Klaus Meier Olsen. Fed titel. Jeg elsker skavens og kan ikke lade være med at tænke på James Kings fantastiske skavenslayer. Det er en klassisk scenarieidé, som kun kan blive helt fantastisk med Klaus Meiers som forfatter.

What to do about Tam Lin af Emily Care Boss og Julia Ellingboe. Hvis jeg skulle begynde at spille live igen, så skal der netop alfeblod og keltiske myter!

2 tanker om "Næste års Fastavalscenarier"

  1. Pingback: Fastaval: Nu for folk…

  2. Pingback: Stjernetegn – Foromtale « Simons scenarie sludder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.