Jeg vil gerne lave et blogscenarie, altså ligge scenariets dele op på min blog imens jeg laver det. Det er set før, først hos Thomas’ krigerne (før alle andre fik blogs) og nu her op til fastaval på en del forskellige blogs (se fx Lars, Peter B, Peter F og lidt faktisk også hos Nils). Dette projekt ligner mest Thomas’, da det ikke skrives til en bestemt con, men blot til Sortforsyning. Måske kommer det med på en con på et tidspunkt, men det gider jeg ikke tænke over nu.
Scenariet jeg gerne vil hedder ’Enhver given festag’ og da jeg ingen scenarieansvarlige har at sende synopsen til, får I min pitch.
Det er selvfølgelig en spoiler, hvis man gerne vil spille scenariet på et tidspunk (nu er I advaret)
Kort sagt er Enhver given festag et fantasy sportsscenarie – afledt af sportfilmgenren. Settingen er Warhammer verden og vores helte er 5 spiller fra et forhåbningsfuld blood bolw-hold. Selve historien er enkel og episk. Den er delt op i to dele, en reelt historie og en mulig fremtid.
Den mulige fremtid bliver fortalt som cut-scener, der til at starte med formidles som ’normalt’ rollespil, men går over til at være mere og mere fortællerartigt (og måske lidt indysystemartigt?). Her skal spillerne så rollespille og fortælle om højdepunkterne fra 4 Blood Bolw kampe, i den store turnering The Capitol Bowl, hvor deres karakter er på det vindende hold. Den sidste scene er finalen, hvor spillerne dog ikke skal fortælle om selve kæmpen, men kun om situationen når holdet går ind til kampen (hvordan har de det, hvordan har fansene og modstanderne det og hvordan kan man følge epikken i luften? – sådan lidt et slags gonzo-fortællerelement). Cut-scenerne er lagt sådan at de kommer løbende igennem scenariet.
Den reelle historie handler om hvordan Averland landsbyen Dachbachs lokale blood bolw-hold, Dachbach Dogs, mangler en træner og hvordan 4 spiller og deres halfling kok tager det på sig, at finde en. Holdet er lige mistet deres træner og uden træner kan de ikke stille op i The Capitol Bowl. En turnering holdet eller har været meget heldige og blevet udtaget til. Ydere mere har de 5 spilpersoner hver deres grunde, til hvorfor denne turnering er super vigtig for dem. Heldigt nok, er en af verden bedste trænerne, Joseph Nietzek, på druk i den nærmeste større by. Så det eneste vores helt skal, er at opsøge Nietzek og overbevise ham om han skal være deres træner. Det er så her deres problemer for alvor begynder, for Nietzek er ikke videre interesseret i at være træner mere. Han er med andre ord gået på pension. Men han går med til at træne dem, hvis de uføre et ukendt antal opgaver for ham. Disse opgaver bliver mere og mere ubehagelige, uforståelige og moralsk forkerte (dog gider jeg ikke lave et chokscenarie – så der bliver ingen børneporno eller andre smus) . Det er dog den eneste mulighed de har for at blive stjerner.
Vores helte kan, på et hvilket som helst tidspunkt, vælge at den menneskelige/moralske pris for høj, men så vil de ikke kunne stille op til The Capitol Bowl. Hvis de vælger sådan vil scenariet stoppe. Man spiller den sidste cut-scene, indgangen til finalen, der aldrig blev til noget.
Det interessant ved dette scenarie er forholdet mellem den beskidte reelle og den uvirkelige ideologi. Derfor har jeg også valgt Warhammer verden, fordi den er super beskidt, fordi den indeholder en humoristiske samfundskritik. Den verden sat op imod Blood Bowl, som er parodien af amerikansk foodball, tror jeg på vil illustrere dette spændingsforhold. Måske siger det da endda noget grundlæggende om hele det der sportsbegreb, men det må være op til spillerne Dualismen mellem det reelle og drømmen vil gå igen i kareterne, men scenariet er ikke som sådan karakterdraget. Det er et scenariet der prøver på at gå efter spilleren og ikke bolden, derfor skal spillerne også vide at spillet stoppe, hvis de siger ’nej’ til udfordringer. En anden idé er at de andre spilpersoner skal slå halflingen ihjel som en af opgaverne, men ellers uden grund.
Stats:
System: Warhammer 2 (systemkendskab er ikke nødvendigt, for at være spiller på det.)
Mekanik: Traditionelt rollespil med fortællerelementer – KSP bliver mit store systemscenarie.
Spiller: 5
Forfatter: Johannes Busted Larsen
Gerne: Fantasy Sportsscenarie
Tidlængte: ca. 4 timer
Er det en god idé?
Kom endelig med forslag!
Lyder ganske underholdende på en galninge-agtig måde. Specielt vild med ideen om at tage en af de mindst sporty subkulturer i Dk; rollespillerne (som jeg vælger at generalisere over på en måde, der nok vil gøre Klaus næsten blå i fjæset ;)) og så få dem til at agere indenfor et socialt system, sporten, hvis koder de ikke er særlig bevendt med 😀
Ej, all crap a side, lyder det som en interessant idé der tager en tidsløs ‘problemstilling’ op på en meget alternativ måde.
Har forresten opdateret min hjemmeside ift scenariet, der er dog ikke kommet noget du ikke har læst før.
Take care
Peter
Tak for de fine ord. Jeg går udfra det betyder at min synopsis er god kendt af dig 😀
Ja, men der er flere ting i det der med sportskoder. Fx er det først efter jeg fandt på ideen om et BB-sportsfilmsscenarie at jeg er så små begyndt at se sport, da det er en gammel idé.
Til gengæld har jeg altid nydt en god sportsflim 😀
Der er dog en del skjulte koder i dette scenarie – warhammer-citaterne (behøver man ikke fange som spiller, men det er sjovere hvis man gør), Blood bolw som spil (som spillederen skal have styr på) også hele ideen om en sportsflim. Det er alt sammen viden som skal overføres kort og klart til spillederen (så han om ikke andet kan forklare det videre til spillerne) – derfor længe leve den første side!
Den tidsløse ‘problemstilling’ er vel en form for ideologikritik – det kan jeg godt lide.
Nu er der jo et ganske stort forum for sport i rollespillet, cykling og football er jo meget værdsatte sportsgrene!
Jeg ved at Anders har snakket om et reelt football scenarie, hvilket kunne være fedt… Og jeg elsker jo Football, er selv virkelig dårlig til bloodbowl, men kan godt lide ideen… jeg ved ikek om jeg synes om den skjulte kritik at sporten som ligge i der opgaver ud ii det amoralske, alle ved at vold, stoffer og DUI er vigtigt for en Football og nærmest lovligt i Canadien.
Hvad med at spilleren spiller talentspejdere?
Nu er det ret kedeligt med et scenarie uden konflikter og sportskonflikter er ret kedeligt. Vinder vi eller vinder ikke – er en kedelig konflikt, især fordi i sportfilm vinder holdet altid.
Også er vi tilbage til genren – for sportfilm handler aldrig om sport. Det er lidt ligesom “Borte med blæsten”, der er en krig, men den handler faktisk ikke om den amerikanske borgerkrig. På samme måde handler sportsfilm altid om at karakterne skal ‘lærer’ noget om dem selv eller det samfund de lever i. Det gør også selve kampene mere interessant.
Spillerne kan, hvis de ellers godt kan li at spille moralske væsener, være nødt til at stoppe spillet – fint! Det betyder netop at de ikke køber præmissen om at fx Football netop indeholder vold, stoffer og DUI (? hvad det end er?), som vi gør. Selvfølgelig er cykelrytter på epo – det er det der gør cykelrytteren til en modne helt!
Vi lever i en tid, hvor kynisme er et ideal. Jeg mener efter vi kom frem til hvor naturen (hvilket i bedste fald er religiøs position og i værste fald videnskabelig realistisk position) ikke tælle som grundlag for noget som helst, så er vi ligesom et sted hvor der må nogle andre grunde til heltetilbedelse. Moralen som et fast punkt virker ligesom heller ikke, det har markedsøkonomien ødelagt for os. Derfor er der kun en måde at lave heltetilbedelse på – på trods.
Cykelrytteren, QB’en og målmanden (i spil hvor der findes sådan) er netop helte for os, fordi de er villige til at ødelægge deres krop i vanvittige kraftanstrengelser. Der er ikke sundt at dyrke sport på top plan – det er faktisk super usundt. Alle der bare har beholdt en lille snas af deres fornuft ,efter vi dræbte Kant og hans filosofi, vil tag afstand fra den praksis sport er – Hvilket netop er det fede ved det! Sport påkalder sig nogle grimme sider ved det menneskelige sind. Det er det rene begær, der fortæller en af sine bedste fortællinger. Nemlig at livet handler altid lidt om begæret begær til dets eget ophør. At være i en krop der ødelægges af sin egen overmenneskelighed og det at vi se kroppe i forfald og finder nydelse i det.
Jeg ved ikke om det er kritik. Det er sådan det er og det er en god historie synes jeg.
Det er ikke en problemstilling – det her ikke dum radikal sniksnake politik – det en fortælling om at man må gribe livet for at forstå sin død og omvendt. At jeg så bruger moralen som metafor for kroppen er vel bare et genre greb, da rollespil er den genre det er og vi aldrig er blevet gode til at fortælle fortællinger om kroppe.
Ideen var lidt at 3’eren skulle handle om en talentspejder… måske bliver det 2’eren.
Og var det ikke et boxerscenarie Anders gerne ville lave?
Lyder fedt. 🙂
Hvis du vil køre Faust-temaet helt igennem, kunne du måske lade spilpersonernes opgaver handle om at gøre ting for at vinde kampene – altså den direkte nedbrydelse af idealerne for at nå sejren. Nietzek tilbyder dem at vinde, men for at vinde er de nødt til at ødelægge det, de gerne vil vinde. Der er mange muligheder i doping, bestikkelse, afpresning, vold osv.
Og husk korrupte dværge!
Jeg synes du er sød, han har også snakket til/med mig om sportscenarier , der snakkede vi om football… men vist også bokser…
Der ligger jo også en fortælling gemt i selve kampen på banen, alle spiller og trænere er jo forskellige tråde til en fortælling om en kamp, hvilket er svært at visualisere i et medie.
Der ligger en poesi gemt i sport
men jeg synes faktisk der er noget interessant i vinde/tabe det er vel ikke meget anderledes en klassisk fantasy?(god/ond – vinder/taber)
Apollo: Ja, jeg tænkt lidt på at lave de der fortæller scener sådan, at man fik fortællerpoint for jo mere aktiv man var i løsningen af Nietzeks udfordringer. Sådan at man bliver mere og mere helt i kampene, jo mere beskidt man er villig til at være.
Jeg have ikke set det var et Faust-tema og jeg der ellers pokkers dannet 😉
Tak for det mand, plus de rare ord.
Magnus:
Det er også derfor man skal fortælle kampene og man skal fortælle dem smukt og heltartigt! Selve kampene skal være episke, både fordi det giver kontrast til ‘virkeligheden’ udenfor banen, men også fordi sport er episk! Jeg bruger begrebet episk som synonym for fx storladent – altså på den klassiske rollespillerartige måde.
Der er forresten også noget interessant i at vinde/tabe-konflikten, men jeg mener ikke det er det sportsfilmsgenren handler om. Den eneste ‘sports’film jeg kan huske at have se, hvor hovedpersonen/ holdet tabte var Million Dollar Baby og den var for det første ikke lige min kop tee og ej heller en rigtig sportsfilm – synes jeg.
Det jeg fx godt kan li ved sportsfilm er at man ved at holdet vil vinde, men samtidigt håber man også så meget på det at det gør næsten ondt i maven. Om jeg kan skabe det i rollespil ved jeg ikke. Gider ikke lave et scenarie, hvor man grundet terningslag eller dum taktik ender med at tabe alle kampe. Det er synes jeg ikke er god underholdning, så vil jeg heller at spillerne fx vælger at tabe.
Åh nej, de har en maskot der hedder Dachshund! 😛
Jeg forbinder meget sportsfilm med konflikter internt på holdet. Jeg synes det ville være trist hvis de bare skal på en quest (“Nietzek says …”), og de i virkeligheden er et party, bare i gymnastiktøj. De skal først blive venner (= sandsynligvis modvillig respekt) i det øjeblik cutscenen fører dem ind til kampen. Faren ved Nietzek er at han bliver en fælles fjende (eller i hvert fald power behind the throne). Hans udfordringer bør fremhæve de latente konflikter karaktererne imellem.
Fed idé.
Tak mand – det satte nogle tanker i gang.
Næsten for mange til at skrive her – det må blive en post istedet.
Tak.
How add your blog to google database?
Pingback: [EGF] Danger Patrol Hack < Sort Forsyning