Tag-arkiv: Ventrue Chronicles

Vampire litteraturliste

3 svar

Selvom jeg har en forkærlighed for både Chicago by Night og Book of Node, så tror jeg min yndlings Vampire bog er New York by Night.

Hvad er din?

Jeg spørger fordi jeg planlægger en Vampire kampagne.

Kort om kampagnen, hvor jeg gentager mig selv igen igen

Kampagnen som jeg planlægger bygger på The Ventrue Chronicle og New York by Night og kommer til at foregå i alle 4 Vampire alder: Dark Ages, Victorian Age, Moden Nights (1.-4. udgave af Vampire) og Now (Vampire 5. udgave). Altså i 1230, 1880, 1990 og 2018.

De 4 kapitaler kommer til at foregå i York (1230) og New York (resten). Der vil være 3 mellemspil i mellem kapitlerne, som kan foregå hvor som helst i verden. Hvor disse udspiller sig på lidt an på spilpersonerne, hvis en spiller laver en germansk Ventrue bliver der måske et mellemspil i Preussen, hvis en anden laver en caribisk assamite kommer der måske et mellemspil på Haiti.

Selvom jeg har spillet virkelig meget Vampire, så har jeg hvilken eller læst Dark Ages eller Victorian Age. Fx har jeg først nu fundet ud af at de tre Dark Ages grundbøger (hhv. Vampire: Dark Ages, Dark Ages: Vampire og Vampire 20th Anniversary Edition: The Dark Ages) foregår i tre forskellige tidspunkter, nemlig i 1197, 1230 og 1242. Ventrue Chronicle er fra Dark Ages: Vampire-epoken, så det foregår i 1230, men jeg kommer alligevel også til at kigge i bøger fra den tidligere Vampire: Dark Ages-epoke.

Pt. tænker jeg at kigge i:

Værkliste

The Ventrue Chronicle (som jeg har læst en gang)
New York by Night (som jeg har også har læst en gang)
Vampire 20 eller hvad 4. udgaven hedder (kommer jeg ikke til at læse, men mere bare slå op i)
Vampire: Dark Ages/Dark Ages: Vampire (læse udvalgte dele af – Ventrue Chronicle foregår i York )
Vampire: Victorian Age (læse udvalgte dele af)
Dark Ages book of Storyteller Secrets (der er der to af dem. Både en til V:DA og en til DA:V. Jeg har læst lidt i en af dem og det var godt – hvilken af dem jeg læste i, kan jeg ikke huske)
Dark Ages Europe (som jeg glæder mig til at læse i. Jeg skal først lige anskaffe mig den, men har høje forventninger til den. Den skal især bruges ift. spilpersonernes baggrunde og mellemspillet mellem 1. og 2. alder)
Dark Ages British Isles (som jeg af en eller anden grund har mindre forventninger til. Måske fordi jeg synes Mithras lyder lidt kedelig)
Victorian Age: Vampire Companion (udvalgte dele)
Victorian Age: London bogen (som jeg kommer til at kigge i. Om ikke andet fordi jeg så kan sige at jeg har læst alle Victorian Age-bøgerne)
Turen går til New York (helst en version fra 90’erne)

Hvad mangler jeg?

Jeg tænker at jeg nok også bør kigge i relevante klanbøger og citybøger (både til Dark Ages og Moden), men dem har jeg endnu ikke overblik over.

Hvis der er nogen bøger som jeg groft overset, enten fordi de er super fede eller fordi de er vigtige ift. New York og York i Vampire kanon eller noget tredje, så skriv gerne en kommentar.

Bør jeg vente på Vampire 5th edition?

2 svar

For et stykke tid siden besluttede jeg mig for at min næste kampagne bliver en Vampire kampagne – der handler om kamppladsen New York. Der kommer dog til at gå noget tid, da vi først skal spille vores Warhammerkampagne færdig, jeg skal nå at nyde ikke at være spilleder og læse en del op på en masse Vampire. Derudover er der arbejde og familie som får tiden til at gå. Sidst, men ikke mindst ser det ud til at jeg får så travlt i februar og marts med andre projekter at jeg ikke får tid til at spillede.

Derfor ville det måske være meget fornuftigt at vente til foråret, fx i starten af april med at starte kampagnen. Hvis man er heldig er 5. udgaven af Vampire udkommet der.

Vampire 5. udgave rygter

Jeg har kun hørt rygter fra spiltest og set et par videoer om Vampire 5th, men indtil videre lyder det som om der kommer:

Ny grundmekanik, der næppe er ligeså åndssvag som storyteller-systemet
Mere elegant fokus på vampyrernes blodsult, som udtryk for bæstet, som underbygges med en mekanik. Det betyder nok at der bliver mindre fokus på de mere fortolkningskrævende elementer i det gamle systemet. Her tænker jeg især på humanity og klansvagheder, som blev ret dårligt understøttet mekanisk
Samme klaner, men lidt nye vampyrevner (disciplines)
En radikal udvikling af settingen med fokus på fremmegørelse i senkapitalismen (overvågningsteknologi spiller især her en stor rolle) og til dels en opløsning af de klassiske magtfraktioner Sabbat og Camarilla. De ændre ikke på (særlig meget) kanon før den skandaløse gehenna periode, men der er åbenbart sket meget i vampyrsamfundet de sidste 25 år
Systemet skulle være bagudkompatibel
De første bøger giver kun mulighed for at spille de 7 Camarilla klaner, men senere skulle der komme flere

For og imod at vente på 5th

Udviklingen i settingen er umiddelbar ikke så vigtig for mig, da den kampagne jeg planlægger kommer til at foregå i Dark Ages, Victorian Age og Moden Nights (altså 90’erne). Man spiller hinandens sires (og grandsires) Men skal jeg alligevel vente og spille den med den nye version?

På den ene side vil jeg gerne i gang inden april 2018 – fordi det er om så lang tid. På den anden side er et nyt og bedre system end storyteller-systemet ret tillokkende. Derudover kan jeg godt se fidusen i at fokusere på blodsulten. Jeg har det lidt svært ved at man i så fald skulle hold sig til de 7 Camarilla klaner, da noget af det fede ved Dark Ages er at man netop ikke behøver holde sig inden for disse 7. Jeg er for resten den eneste der synes ideen om at man kun udgiver en lille del af settingen af gangen lyder lidt halvdyrt, hvis man som spilleder gerne vil have sabbat og uafhængige klaner med i ens kampagne?

Det er hele tiden været meningen at spilpersonerne i min kampagne skulle være venlig stemte overfor Camarilla’en, men jeg ville ikke synes det var helt åndssvagt med en Assamite eller Ravnos familie in the mix.

Kompromis

Det er meningen at kampagnen skal udspille sig over 3 generationer af samme vampyrfamilie. Hvad hvis vi evt. lod det være 4 generationer? Dark Ages, Victorian Age, 90’erne og den sidste er nu. Altså den setting som bliver beskrevet i 5. udgave. Dette sidste kapitel bliver altså spillet med den nye version. På det tidspunkt, hvor vi når dertil er der sikkert også kommet regler for Assamite, Ravnos osv.

Alt efter hvor hurtigt bøgerne udkommer kan det være at vi snyder og måske spiller 90’erne med de nye regler, men den gode gamle setting.

Lyder det ikke cool nok?

Bipersonskort og vejen tilbage til Vampire

Skriv et svar

Jeg overvejer at starte en Vampire kampagne. Det gør jeg med jævne mellemrum. Sidst jeg overvejede at spille Vampire overtalte Jonas mig til at lade være med argumenter om: At vi har fået for meget familie og anden stuff til at vi kan koncentrerer os om komplekse kampagner. Vampire kampagner med stemning, interessante bipersoner og intriger er alt for komplekse til hvad en familiefar kan overskue sådan en halvtræt onsdag hver anden uge. Disse hverdagsaftener er det lettere at overskue at baske skavens i Warhammers Carroburg.

Måske har Jonas ret. Det tænkte jeg han havde sidst vi talte om det, men jeg må også bare indset at jeg stadigvæk er ret bid af det der Vampire.

Imellem midt 90’erne og midt 00’erne var Vampire mit go to game. Jeg tror stadigvæk det er det system jeg har spillet mest (med Warhammer som en klar 2’er), men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har spillet det de siden 13+ år. Det er et helt særligt spil. Det lover måske mere end den holder – jeg tror det var derfor vi droppede det back in the day. Og jeg er da bekymret for om:

Kan vi fange stemningen uden det bliver kedeligt?
Kan vi overskue intrigen midt i vores omfangsrige liv?
Kan vi bare huske bipersonerne fra spilgang til spilgang?

Jeg tror svarene til disse spørgsmål er “forenkling” og løsningen er at finde værktøjer og teknikker der netop forenkler det kedelige huskearbejde i Vampire. Jeg har overvejet værktøjer a la bipersonskort, åbne relationsdiagrammer og åbne hemmeligheder, men andre værktøjer modtages med kyshånd.

Bipersonskort

Vampire er et spil, der for mig, handler om hoved- og bipersonernes begær og handlinger. Følelsen af en sammenhængende og ”logisk” omverden er ret vigtigt for Vampire, synes jeg. Det er super fedt når man giver dette indtryk, men det kan være svært hvis man som spiller går og glemmer bipersonerne fra gang til gang.

Fordi bipersonerne er vigtige, tænker jeg at det ville være fedt med bipersonskort. Hver spiller får en kopi af de væsentlige bipersoner de møder i kampagnen, hvor deres navne, klan og hvad de er kendt som er angivet. Nogen er mere udfyldt end andre og det er meningen at spillerne selv kan skrive flere noter til bipersonen.

Åbne relationsdiagrammer og hemmeligheder

Uden at vide helt hvordan, så kunne det være fedt at arbejde med åbne med relationsdiagrammer – ligesom vi tidligere har spillet med åbne dungeon maps.

Min næste kampagne

Skriv et svar

Min næste kampagne bliver, hvis jeg kan finde spillerne til det, en Vampire-kampagne.

Jeg er de sidste par år vendt tilbage til Vampire: The Masquerade, som var min store ungdomskærlighed når det kommer til rollespil. Det bliver et sårbart projekt, et sandt nostalgiprojekt. Ordet nostalgi kommer af græsk nostos ‘hjemkomst’ og afledning af algos ‘smerte’. Det kan næsten kun gå galt. Jeg sælger det godt, ikke? Det der særdeleshed tænder mig ved denne kampagne er muligheden for at spille generationel play, hvilket jeg mener giver mulighed for at skabe ”bigger than (just one) life”-historier.

Det bliver en semihjemmebygget kampagne, der (primært) bygger på købekampagnen The Ventrue Chronicle og by-bogen New York by Night.

Fra Savannah til New York

The Ventrue Chronicles består af tre dele, en til hver af Vampires tre periode-settings: Dark Ages (1230’erne), Gaslight (1880’erne) og Final Nights (1990’erne). Altså middelalderen, victoriatiden og det senmoderne. Hver del er henholdsvis sat i York, New York og Savannah (i sydstaten Georgia). I hver periode spiller man en ny vampyr, der er afkom af en af de andre spilleres vampyrer fra den foregående periode. Man kommer altså til at spille tre forskellige spilpersoner i kampagnen. Der er bipersoner der er gennemgående, men jeg har svært ved at se et gennemgående tema. Det kan hænge sammen med at de tre dele er skrevet af forskellige forfattere og at det ikke virker til at der er blevet brugt overdrevent meget energi på redaktionel redigering af kampagnen.

Jeg kommer kun til at bruge de to første dele af kampagnen, nemlig den historie der udspiller sig i York i 1230’erne og den der udspiller sig i New York i 1880’erne. I stedet for Savannah i 1990’erne kommer tredje del af kampagnen også til at udspille sig i New York (i 1990’erne) og lægger sig mere op af New York by Night end The Ventrue Chronicle.

Spil- og bipersoner

Som sagt skal spillerne spille et sæt vampyrer i middelalderen, et nyt sæt i victoriatiden og endnu et sæt i det senmoderne. Det er generationel play, da en spiller spiller en anden spillers sire. Eftersom vampyrer ikke dør af alderdom, så kan de ”gamle” spilpersoner fungere som spillerstyret npc’er i senere dele af kampagnen. De gamle spilpersoner skal selvfølgelig ikke havde for meget spotlys, men et enkelt besøg eller et telefonopkald kunne godt fungere.

Jeg tænker vi laver de første spilpersoner i fællesskab og de må meget gerne komme fra andre steder end York. Jeg ved ikke om alle klaner skal være tilladt, men især The Ventrue Chronicle forudsætter at man er mere eller mindre Camarilla-tro. Klan Cappadocian kunne vise sig besværlig når vi kommer ud af middelalderen, klan Tzimisce er problematisk, fordi den er så bundet til Sabbatten, som den er, men ellers tror jeg godt at resten af klanerne kunne fungere – forudsat at den blodline man spiller med i holder sig nogenlunde på god fod med Camarillaen.

Spilgange i mellem de tre hovedscenarier

Efter første del, der foregår i York i 1230’erne, spiller vi et par spilgange i perioden mellem 1230’erne og 1880’erne. Disse spilgange handler om hvordan den næste generation af vampyrer bliver skabt. Det kan være en tysk romersk ventrue (fra første periode), der sender en folk preusserne ud på en hemmelig militær opgave. Preusserne ved ikke at vampyrlivet er ”belønningen” til den der viser sig mest kompetent. Resten af preusser-spilpersonerne kan enten gå i glemmebogen eller leve videre som npc’er (gouls, npc-vampyrer eller noget tredje). Derefter en spilgang hvor en assamite fra Tunis og en toredor fra Konstantinopel (begge spilpersoner fra York 1230’erne) angriber en setite-slangerede på Sardinien. De to vampyrer får hjælp fra et par lokale sømænd/fiskerne/smugler. En eller måske to af disse sømænd ender med at blive ”belønnet” med vampyrskab efter angrebet, hvis de og vampyrerne ellers overlever.

Hvem der bliver udvalgt til vampyrlivet bestemmer den der spiller sire, men spilleren af den nylig skabte vampyr bestemmer om denne figur skal være hendes næste hovedperson (ellers bliver hun blot en spillerstyret npc, som evt. kan krydse spilpersonernes veje senere hen i historien). Når alle spillernes vampyrer har haft mulighed for at skabe et afkom og alle har fået nye vampyr-spilpersoner, så flytter vi handlingen til 1880’erne.

De nye spilpersoner bliver sendt til New York for at spille 1880’er-scenariet af deres sires (og evt. andre klanerledere) i klassisk vampirestil. Efter New York 1880’erne-scenariet gentages spillet med en række spilgange hvor tredje generationspilpersoner bliver skabt.

At spille en blodline

På den måde har spillerne både deres nuværende hovedpersoners agendaer og deres blodlines agendaer at spille på. Samtidig med at hver spiller har sin spilperson de kan fordybe sig i, så har de også forskellige fællesprojekter (blodlinens historie).

FullSizeRender

Hvis vi forestiller os at der er fire spillere, Peter, Jens, Maja og Celle, så kommer de hver især til at spille tre forskellige spilpersoner fra potentielt tre forskellige klaner. I mit eksempel nedenfor er Jens’ ventrue vampyr Brunhilde Meier blevet skabt af Baron Carl Hermann (spillet fra Peter) i 1812 og giver Emma Goldschmidt-Williamsburg vampyrdom i 1975. En klanfjerne, en nidkær engelsk ventrue vampyr ved navn Acton Millerstone fra 1230’ernes York, kunne være en gennemgående skurk, som hhv. Jens og Maja arver igennem kampagnen.

Generational play

24 svar

Ham Pendragon

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spille en generational play kampagne. Generationel play er rollespil, hvor man igennem kampagnen spiller flere generationer, man spiller både forældre der får børn og derefter afkommet som selv bliver forældre til nye generationer af spilpersoner. Man gør det i det gamle Kong Arthur-rollespille Pendragon, hvor man spiller riddere der tager på riddermissioner og i sin fritid hver har et mindre område at være herremand over. Hvis ens ridder-spilperson dør, så er ens næste spilperson ens tidligere spilpersons arving, tidligt i spillet en evt. lillebror eller fætter – senere ens egnet afkom. Det er ældre system, så det er tabeller og terningeslag der afgøre om man får levedygtige sønner (kun mænd kan arve), om det går godt med ens herregård og hustru (det gør det som oftest ikke).

Jeg kan godt lide den fornemmelse man får af historiens vingesus i Pendragons generational play, men jeg tror resten af systemet er lidt for gammeldags til at jeg kan overskue det. Plus jeg er ikke helt klar på riddermissioner og Kong Arthur settingen.

40 spilgange senere

Alternativt kan man spille ridder/adelige, der fører deres hus videre i et andet system. I Pendragon spiller man år for år, spilgang for spilgang. Det betyder man mindst er 16-18 spilgange inde før ens første spilperson kan død og sønnike på 14-16 år kan overtage. Hvis målet er at man bare skal igennem 3 generationer snakker vi minimum 24 spilgange og nok snarere 40-50 styks. Det er en meget lang kampagne.

Men hvis man alligevel skal bytte Pendragon systemet ud kunne man også spille kampagnen på mindre klassisk Pendragon måde. Man kan jo springe i tid. Spille et scenarie på 2-4 spilgange med første generation som unge og et scenarie med dem igen som ældre, hvor deres afkom/familier også bliver introduceret. Derefter kan det 3. scenarie være med deres afkom i fokus osv. Tre generationer giver seks scenarier med 2-4 spilgange hver – altså max 24 spilgange, men mon ikke om man kan gøre på under 18 spilgange? (Som stadigvæk er en forholdsvis lang kampagne).

En fordel ved den ovenstående kampagnemodel med de seks scenarier er at spillerne har mulighed for at spille hinandens afkom. Det betyder også at man lettere kan spille på tværs af generationer (i 3. scenarie kan en meget gammel 1./2. scenarie spilperson være med i en scene og give sit afkom småsenile råd mm.).

House Busted

Der skal selvfølgelig være en historie, der gør at det giver mening at spille den generational play’sk. Det kan være noget gennemgående såsom kampen imod en arvefjende (svensken, den onde baronfamilie i det næste len, en udødelig vampyr, en dæmon og dertilhørende dødskult), kampen for at generhverve familiens hjerteland eller noget tredje (kom gerne med bud).

Det kan også forskellige historier i de forskellige scenarier, som så er tematisk bundet sammen. Et tema kunne være den adelige families opstigning i et fantasy rige, en kongefamilies storhed og fald eller noget tredje (kom gerne med bud).

Non-fantasy varianter, tak

Det behøver ikke være fantasy. I Vampire the masquerade kampagnen “The Ventrue Chronicle” spiller man først en Dark Ages-vampyr i et Dark Ages scenarie, som laver et Victorian Age-childe der er hovedperson i et Victorian Age scenarie, som laver et Modern Nights-childe der er hovedperson i et Modern Nights scenarie. Jeg er ikke særlig vild med selve scenarierne, men ideen om generational play på denne måde åbner op for nogen ret interessante vampire-kampagne muligheder.

Man kan også lave en ikke fantasy, men historisk kampagne. Fx under 30 årskrigen eller før, under og efter den russiske revolution eller a la filmen 1900 eller noget der minder om en Will Eisner tegneserie.

Og det kan selvfølgelig være okkult uden at skulle være vampire. Det kan være fortællingen om en troldmandsorden med mestre og lærlinge og evig kamp imod noget ondt og mystisk. Det kan være en mystisk ridderorden i moderne tid, hvor vi følger 4-5 magiske sværd og de forskellige personer der svinger sværdene igennem tiden (lidt a la Knights of the Cross i ”Dresden Files” serien). Eller det kan være en western familiehistorie eller flere generationers rejse igennem det uendelige rum.

Historiens vingesus du ved.

Sort Forsyning

– en internetlogbog om rollespil, simpelthen.