Tag-arkiv: Rollespil/Scenarieideer

Jeg drømmer…

…om at skrive et biografisk scenarie om KSP, der både viser hans fantastiske væsen og giver folk mulighed for at digte ham frem. Et scenarie der handler om kampen for eksistens og udkæmpes med fortællinger på en bar lige bag noget, der lidt ligner, uvidenhedsslør. Kampen for væren om man vil. Denne drøm er båret af kærlighed.

Jeg drømmer også om at skrive Billy helt færdigt. Få det spillet og set hvor lidt man kan skrive før man har et godt scenarie. Denne drøm er lidt en kedelig en, da den ligner arbejde.

Jeg drømmer om, at skrive et scenarie om heksejægere i warhammerverden, men med et kortspil som det grundlæggende system. Bål og brænd. Hvem skal være den nye leder af orden? Hvem har støtter tilbage efter fingerere er blevet pejlet og mutationerne er kommet frem? Det er en ny drøm og Ask hjalp den frem igennem en hyggesnak igår.

Jeg drømmer om aldrig at forlade fantasien og kunne kaste mig ud i projekter, der ingen kommercielværdi har. Men det kan jeg ikke, da jeg skal lave oplæg om museets politiske historie og først skal jeg endda gøre rent.

Øv… jeg vil heller drømme.

Tarot lever

… eller jeg tænker stadigvæk på det.

Det jeg har besluttet mig for:

  • Det skal ikke skrives til en con som sådan – måske i reduk form eller noget.
  • Det skal være spillederløst.
  • Spillerne skal havde flere spilpersoner.
  • Det skal være aktinddelt med profetier til hver akt – skal læses på skrift af spillerne.
  • Der skal være et system der bruger Tarotkort – hvordan ved jeg ikke helt endnu. (Har nogle link jeg skal kigge på – tak, Munkholt).
  • Det skal skrives til musik af John Mogensen og det skal kunne mærkes i scenariets stemning.
  • En akt skal hedde “Havens pejle” og foregå på en grillbar.
  • Handlingen foregår i Århus i fattig 80’erne.
  • Det skal være et sjovt scenarie, men ikke en komedie.
  • Det må ikke blive længere end 10 sider (24.000 tegn) – med karakter.

Det skal nok blive sjovt.

En foromtale…

… til tugt og dannelse-projektet:

De oplyste helte stod overfor fjenden:

Døden?/Min Herre?/ En grav/ Han skal ikke leve.

Han trak blankvers.

Kamp.

Døden.

 eller

De oplyste helte stod overfor fjenden:

Efter den der fadøl, så hun da meget smuk ud.

Kamp.

Døden

(uden punktum) 

System: Warhammer2/ Blankvers

Antal spiller: Rigtig mange

Forfatter: Busted

endnu et løfte

Hvis jeg består mine eksaminer hertil sommer, så vil jeg over sommeren lave et rollespilssystem, skrive flere af de der warhammerspilpersoner der bygger på mere eller mindre virkelige fastavaldeltager og begynde på at skrive et meget kort scenarie. Scenariet skal skrives flere gange, men må ikke blive længere end 3000 ord (minus spilpersoner eller måske bare spilperson og positioner). Derudover skal det havde en stærk grafisk side side. Måske skal det handle om tegneserier for alvor denne gang. Systemet jeg skal bygge kommer til at være lidt det system jeg havde i Sort/hvid, bare mere enkelt og godt.
Men skal først igennem alt det der eksamensstress.

Sp.: Hvis du er så stresset Johs. Hvordan har du så tid til at læse alle scenarierne til Orkon?

Sv.: Fuck dig, det er det jeg overlever på. De timer hverdag er mine pauser.

Hvis jeg ikke består eksamen, vil jeg finde et job i kapitalen – hvor jeg kan undergrave den.

Ligegyldig hvad skal jeg skrive et live sammen med Marnus, det bliver rocker mærkeligt og med symboler!