Det er nat og Rachel er lige vågnet. Hun tager ikke tøj på, men går fra direkte sit soveværelse over til spejlrummet, der ligger lidt længere nede af gangen. Hun sætter fodspor af jord, fra sin hjemegn, på det hvid malede trægulv i den lange gang. Det må hun feje op senere.

Det er ikke til at gennemskue Rachels alder. Hun har altid set meget yngre ud end hun er, end hun var. Når man stopper med at spise som teenalder, så stopper ens naturlige udvikling også. Da hun boede hjemme, da hun var levede, forstod hendes forældre aldrig hvad hun havde gang i. Hun forstod det heller ikke helt selv dengang.

Først troede de bare at hun blev mere og mere kræsen. De var bekymret, men slog det hen.

Det var først efter et stykke tid, de begyndte at tage det alvorligt. Så kommer der et hav af samtaler, nogen bekymret og sårbare, men også nogen med råb og skrig. Derefter kom psykologsamtalerne og senere indlæggelserne. Psykologerne forstod det heller aldrig. De troede det handlende at alle mulige andre ting. Symptomer på et dybere psykologisk problem eller et forsøg på at få kontrol og magt.

Men det handlende aldrig om kontrol for Rachel. Det handlende om skønhed, som er meget mere magtfuld end simpel kontrol. Skønhed er en universel størrelse og større end livet – større ulivet for den sags skyld.

Det skønneste skønne er smukke tynde høje retvinklede hvide menneskekroppe. Skønne monstre. Rachel kunne kun nå så lang som dødelig, men her som udø kan hun med sin sire Ross’ hjælp nå uanede højder. Hun kigger sig i spejlet. 2 meter høj, umenneskelige tynd om livet, lange ben, lange arme, en spis brystkasse, et langt benet ansigtet med små fine horn. Udover denne krop er symmetrisk fordelt bone spiks. Hvis bare hendes forældre kunne se hende nu eller endnu bedre når de er helt færdige.

De er der ikke endnu, hendes sire og hende, men de er godt på vej.

Lige siden Ross embracede Rachel har han været er fanget i hendes fantasi. Klansygdom Vicissitude er vokset og udviklet sig i ham parallelt med arbejdet med Rachels krop. Han ved det er en blindgyde, som de ikke kan komme ud af igen. Den ældstes meningsløse hævn. Ross ved det ikke kommer til at gå godt og alligevel kan de ikke holde op. Nu håber han mest af alt på et Camarilla, der kan sætte en stopper for det hele. 

De sidder på et støvet bagkontor i Independence, Missouri og venter på en fyrste. Det har Xena og hendes sire Leon gjort mange gange før, bare i andre byer og andre fyrster. Som dødelig var Xena først soldat og med i Golfkrigen, derefter indkøber i en varehus. Da hun først blev introduceret for hendes klans historie efter hendes embrace, tænkte hun at det var fordi hun var soldat at hun var blevet udvalgt. Det var det ikke.

Fyrsten, en høj kvinde, Ventrue ved navn Franka Simpson, kommer ind. It’s on.

Det var nu ikke fordi Xena så særlig meget action under krigen. Hun sat ligesom så mange andre og ventede ude i ørken når hun ikke lige kørte og planlagde forsyningsruter. Enkle slag vindes måske med teknik, men krige vindes med logistik. Forsyningsruterne i ørken var en form for grundtræning der gjorde at hun kunne få et job som indkøber i et lokal varehus, da hun kom hjem.

De giver ikke Fyrsten hånd, men hilser formelt. Leon lærte hende hurtigt at man ikke giver hånd. Det er for farligt, hvorfor ved Xena endnu ikke helt.

Det var på en bar i nærheden af varehuset, hvor Leon passede hende op. Han havde holdt øje med hende i et stykke tid forstod hun, senere.

Xena åbner sin Micron laptop, som hurtigt starter op med en svag summen. Leon rømmer sig.

De første mange måneder efter hendes embrace blev hun trænet i kampsport, knivkamp og assamite historie. Xena kunne mærke hvordan hun langsomt blev bedre og bedre, farligere og farligere. Kampsport var vigtigt, for selvom hverken hun eller Leon selv skal udfører de opgaver de forhandler, så er det alligevel vigtigt at de kan forsvare sig selv. Xena og Leons funktion i klanen er vigtigere end de enkle snigmord.

Leon starter med at spørge om det er rigtigt forstået at Fyrsten har tre problemer, som hun ønsker hjælp med. Fyrsten nikker. Xena finder spreadsheetet med klanens lejemorderressourcer frem. Umiddelbart virker det til at de kan klare det med to agenter, hvis de planlægger og optimerer på mord og rejsetider. Xena smiler – mord og rejsetider kunne ligeså godt være sko og vareruter, men det er det ikke. Imens klare Leon og Fyrsten resten af forhandlingerne. De nikker og lader Fyrsten forlade rummet først.

Roger er på overvågning med sin erfaring fra politiet finder han venten let. At være betjent og beskytte sit lokal samfund har altid været hans største drøm og som et barn af Queens bydelen i New York var det naturligt at søge ind hos NYPD. Han klarede sig godt under uddannelsen. Roger havde spillet football og besidder stadig en rolig autoritet. Efter en af de afsluttede mødte han også Winnie Cooks, en ung lægestuderende, og hun var et tydeligt hans livs kærlighed.

Det kørte på skinner. Først fik Roger sin eksamen, så fik Winnie sin. Begge kom hurtigt i job og Winnie blev gravid. Datteren Reva kom til. Stille og roligt. Roger tog sig en del af det hjemlige med , fordi Winnies karrierer som hjertespecialist for alvor begyndte at tage fart. Roger fik en fin aftale med sine overordnende om nedsat tid, Winnie var alligevel den der hentede flest penge hjem, men det var vigtigt for Roger stadigvæk at havde nogen timer på stationen.

Også kom et tilbud Winnie ikke kunne afslå. En cheflægestilling på et af USA’s førende hospitaler i LA. De var nødt til at sige ”ja” og flytte. Roger søgte ind hos LAPD og kom ind. Her opdagende han der var nye boller på suppen. Hvor han før havde været en af NYPD’s politifolk var han nu en af LAPD’s sorte politifolk. NYPD var cops all the way og der var helt sikkert en rå kultur på en del stationer, NYer en rå by, men var ikke på samme måde en racistisk og ydmygende stemning i korpset. En stemning Roger viste nogen af hans kollegaer også handlede ud fra.

Roger overlevede ved at holde helt lav profil. Det var hverken rart eller rigtigt, men nødvendigt. Så kom Rodney King-opstanden. Om aften d. 29. blev Roger sat ind ved Parker Center for at slå opstanden ned der, men det var som hele byen havde rejst sig imod LAPD’s lede stemning og slette handlinger. Det var her under opstanden at Roger blev embracet. Hans sire, en Gargoyle ved navn Tre Styles, tog Roger, fløj væk og ind i en mørk, men mere rolig verden.

Nu sidder Roger og overvåger den etagebygning, hvor hans datter Reva og hendes kæreste har bosat sig. Han venter, men han finder venten let.

Efter Willy far fik nyt job i Athens, Alabama og familien flyttede der ned, gik det ned af bakke for 15 årige Willy. I de næste par år drømte Willy gik der ikke en dag, hvor Willy dagdrømte om at komme nord på igen. Komme hjem. Fri.
I Alabama snakkede de så underligt og for den forholdsvis liberalt opdragede Willy virkede den bibelbæltske befolkning vanvittige. Så den nørdede Willy blev mere indelukket og nørdet. Han brugte mere og mere tid med at spille Quest for Glory og på at samle Magic kort. Aktiviteter som ikke blev anset for opbyggelige af den religiøse omverden i Athens. Da han startede på South Athens High fandt Willy hurtigt en lille gruppe som også spillede Magic.

Dengang var kun ét sted i Athens, Alabama hvor man kunne købe Magic-kort, nemlig tegneseriebutikken X-Comics. Her kunne man også købe Dungeon & Dragons-rollespil med mærkelige navne: Dark Sun, Planescape og Ravenloft, semiokkulte litteratur også Magic-kort udover tegneserier. Det var dog mest af alt også et sted man kunne hænge ud, hvis man alligevel ikke gik til kristne efterskoleaktiviteter. Willy gik ikke til efterskoleaktiviteter og derfor hang han i butikken Det var her Willy lærte at sætte pris på Vertigo tegneserier og Marijuana.

Der var flere af de lokale kirkeledere og mødre der gerne så X-Comics lukket, så den lille kundekræs, som næsten kun bestod af teen alders, blev mere og mere udstød af lokal samfundet. Dette sociale pres betød at nogen af kunderne helt holdt op med at komme i X-Comics og resten var mere hemmelighedsfulde omkring deres besøg der, men ikke Willy. Willy tog hele outcast-rollen på sig og fik endda overbevist et par venner til også at gøre det. De begyndte at gå i sort tøj. Hører rock og gå med halvsatanistiske band t-shirts, som de fik Johnny fra X-Comics til at bestille hjem.

De blev hurtigt lokalt kendt som The Athens Satanists (ikke et navn de selv valgte) og den lokale tv-station lavede endda et indslag om dem. Tv-indslaget skabte en mindre bøjle af andre unge, der blev interesseret i denne spændende og halvfarlige provokation. Over night gik det forrygende godt for X-Comics’ salg af, ja, alt muligt. Men det var ikke kun unge der så indslaget.

Før Willy fik set sig om var han embracet og kidnappet af Darla, en gennemrejsende Baali. På vej hjem, nord på, mærker Willy, hvordan hans sind og tanker langsomt ændres. Hvordan hans nye og dog ældgamle baalinatur vokser frem i hans fornyelige afdøde krop og det eneste han fik med fra Athens, Alabama er et grønt/hvidt magic deck.