Tag-arkiv: foromtale

[SfA] Den endelig foromtale

foromtalen2

Slavehandleren fra Ascalon er et scenarie om en gruppe helte, der kæmper imod en ond slavehandler. Fortalt som en kampagne, der dog kan spilles på under fire timer. Det er alt det bedste fra en D&D-kampagne: levels, monstre og deres skatte.

En historie der er sat i et dramatisk Sword & Sorcery Fantasy univers med spektakulære kampe, drabelige modstandere og storslået landskaber. Et univers, som alle har ansvaret for – hvilket bliver understøttet af en mekanik, hvor din spilperson bliver bedre i kamp, hvis du undervejs digter med på spillederens beskrivelser.

Spillertype: Slavehandleren fra Ascalon er skrevet til dig, der hverken er bange for at slå terninger eller at digte beskrivelser. Noget særligt ved dette scenarie er at du som spiller selv laver din spilperson. Du kan vælge mellem 7 unikke klasser, såsom fx nekropolitaneren, ørkenløberen eller nordboeren og slår spilpersonens egenskaber.

Spilledertype: Scenariet er skrevet til dig, som elsker at spille drabelige kampe, beskrive skæve bipersoner, male voldsomme landskaber og improvisere videre på spillernes oplæg.

Slavehandleren fra Ascalon er også for dig, der bare sådan går og savner det røde bokssæt fra D&D.

Genre: Sword & Sorcery Fantasy / Action

Antal spillere: 4-6

Forventet tid: 3-5 timer

Johannes Busted Larsen startede sin Fastavalkarriere med at stå for Helcon. Senere blev han dog meget mere folkelig med en række scenarier om narko og homoseksualitet. I det virkelige liv er Johs cand.mag. i moderne kultur, har for nyligt arbejdet som boghandler, højskolelærer og anden akademisk løsarbejde. Han bor i København nordvest med kæresten Maj og datteren Embla, kig blot forbi.

[SfA] Foromtale 2. forsøg

Pga. private ting, så er jeg rocker bag ud med min foromtale. Alle forslag, kommentarer eller tilråb modtages med kyshånd.

Slavehandleren fra Ascalon

Kæmpeedderkop

Dette billede vil ikke blive brugt i foromtalen.

Ude i sumpen bliver vores helte fanget i kæmpespindelvæv.

Jonas’ muskuløse nordboer får et drøjt hug af kæmpeedderkops giftbrod.

Nordboeren knækker sammen og tager 2 sår.

Bag spindlerens behårede bagkrop hidkalder Mikes mystiske mesopotanier et flammekulde.

Imens Anders’ Hashshashiner jorder sine krumme knive ind i siden på giftmonsteret.

Nordboeren bider tænderne hårdt sammen. Ser vredt op på kæmpeedderkoppen og kaster sit meget meget store krigsøkse imod dens hundene øjne. Jonas ruller en 10er på sin røde tisidede face dice. Nordboeren rammer bæstet lige i ansigtet.

Kæmpeedderkoppen sprutter grønt giftblod fra sine ansigtets sår og giver sig hen til sine dødsspasmer. Tusind små edderkopper forlader den døde krop inden den synker ned i mudderet.

Slavehandleren fra Ascalon er alt det bedste fra D&D: levels, monster og deres skatte. Det er også et scenarie om en gruppe helte, der kæmper imod en ond slavehandler. Fortalt som en kampagne, der dog kan spille på under fire timer. Genren er Sword & Sorcery Fastasy med spektakulære kampe og drabelige modstander. Som spiller får du selv lov til laver din spilperson. Du kan vælge mellem 7 unikke klasser, såsom fx Nekropolianeren, Ørkenløberen eller Nordboeren. Du skal selv slå din spilpersons egenskaber og hjælpe spillederen med beskrivelserne under vejs i spillet.

Spillertype: Slavehandleren fra Ascalon er skrevet til dig, der hverken er bange for at slå terninger eller skulle digte med på verden og spillederens beskrivelser af den undervejs.

Spilledertype: Scenariet er skrevet til dig, hvis du elsker at spille drabelige kampe, udspille skæve bipersoner og improvisere videre på spillernes oplæg. Det er ekstra godt hvis du endvidere synes om at lærer nye interesse og simple regler.

Slavehandleren fra Ascalon er også for dig, der går lidt og savner D&Ds røde bokssæt.

Genre: Sword & Sorcery Fastasy / Action

Antal spillere: 4-6

Forventet tid: 3-5 timer

Johannes Busted Larsen startede sin Fastavalkarriere med at lave Helcon for masserne. Senere blev han dog meget mere folkelig med en række scenarier om narko og homoseksualitet. I det virkelige liv er Johs cand.mag. i moderne kultur, har for nyligt arbejdet som boghandler, højskolelærer og anden akademisk løsarbejde. Han bor i København NV med kæresten Maj og datteren Embla, kig blot forbi.