Dette er en 90’er Vampire julekalender.

Det er ikke svært at være en god daytrader, ikke i denne økonomi. Det er bare ikke nok kun at være en god daytrader og det er svært at være den bedste daytrader. Kun igennem blod, sved og tårer lykkes det Ayn Milliner at blive den bedste – især blod.

Familiens blod har altid været en del af Ayns opvækst. Hun husker som barn at falde i søvn til lavmeldt messen fra slægtninge og lugten af blod fra dagligstuen når onkel Francis var på besøg. Uskyldige barndomsminder.

Det er længe siden. Hun voksende op, blev en talentfuld daytrader og ansat i Blair W&P, en af familievirksomhedens underselskaber. Efter hun tjente sin første million som 22 årig blev hun inviteret med til onkel Francis’ seancer i hendes barndomshjem. Hendes forældre var så stolte, da hun tråde ind i cirklen og blev tildelt nogen dråber af Francis’ magtfulde blod. Ayn lærte hurtigt at hun var bedre, klogere og dygtigere på børsen i dagene efter seancerne. Med årene, erfaring og blod viste hun gang på gang at hun er den bedste daytrader og tjente mange millioner ind til familievirksomheden.

Det var derfor naturligt at blev hun tilbudt at træde rigtigt ind i familien i 40 årsfødselsdag. Et tilbud man ikke afslog. Stefano Giovanni fra hovedgrenen af familien gav hende hendes belønning ved en smuk seance. Nu udødelig og færdig som daytrader er Ayn blevet flyttet til Texas, hvor det forventes hun styrker Houston-kontorets indtjening markant.

Dette er en 90’er Vampire julekalender.

Polly blev embraced til en Pearl Jam koncert i hendes hjemby Aberdeen, Washington af en sød fyr, der viste sig at være en vampyr ved navn James. I virkeligheden har Polly aldrig været særlig vild med Pearl Jam. Hun var mere en Nirvanapige, nu var hun vel mere en Nirvanavampyr.
De første par nætter efter embracet hang James ud med hende og fortalte hende lidt om efterlivet som Vampyr, men så blev det søndag og han skulle videre nordpå.

De sidste 5-6 måneder siden koncerten har Polly bare hængt ud i og omkring Aberdeen. Hun har overvejet at rejse indtil Seattle, men har ikke rigtig kunne overskue det. Selvom hun drømmer om at bryde op, rejse ud og finde andre vampyrer hun kan slå følgeskab med, bliver det ikke rigtig til noget. Så i stedet drømmer hun om at en gruppe vampyrer vil komme forbi og simpelthen samle hende op. At de tager hende med.

Polly har lært sig selv at jagte uset og ellers bruger hun nætterne på at læse eller høre Nevermind på hendes discman. Der er alligevel aldrig noget seværdigt på tv midt om natten.

Her den 3. er der en dejlig svensk nosferatu. Dette er en 90’er Vampire julekalender.

Da den 18 årige Karl Johan Nyström, udvekslingsstudent fra den lille svenske by Åmål, forsvandt sporløst fra et forstadskvarter i en forstad Mountain View, Californien var der en del medieopstandelse. Der kom en hel lille horde af svenske journalister til Californien, ligesom flere lokale medier tog hisotrien op. Det var meget mere medieopstandelse end hvad de ældre Nosferatus fandt ønskværdigt, men Green-Eared Johnson tog sig ikke af det. Klanen havde brug for flere IT færdigheder og den unge ”KJ” var et teknologisk naturtalent. Derudover var den unge mand på ingen måder genkendelig efter sin genfødsel som nosferatu-vampyr og med tiden blev journalisterne optaget af andre nyhedssensationer.

Her 3 år efter sin embrace ligner KJ mest af alt en skrækkelig parodi på en computernørd: han udøde krop er blevet en sygelig fed bumsebetændt blob. Han klæder sig i shorts, star trek t-shirt og en cap med et Netscape logo. Men på trods af sit nørde look kan KJ ikke følge med den hæsblæsende kommunikationsteknologiske udvikling. Et vampyrsind er ikke særlig smidigt og især ikke over teknologiske paradigmeskift, så hvis det ikke var for KJ’s store netværk af nørder på internetforums og e-mails, så ville klanen være lost.

Med tiden er den introvert teenager Karl Johan Nyström blevet til KJ: Nosferatu teknologisk go-to-guy og mestermind. En udvikling han, personligt, har det meget ambivalent med. Ydermere savner han sit svenske hjemland og den fremtid med villa, Volo og voksenliv som han aldrig fik. Men når han sidder foran skærmen, modemmet arter sig og han har masser af THC-mætte blod i kroppen har han det helt ok.

På den igen med julekalender. I dag med citater. Citater er en 90’er Vampire-ting, ikke?

Hvor er Brittana Jones fra?

Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.

Når man er vokset op som barn af engelske diplomater, så er man fra all over, baby. Brittana er halvengelsk, halvegyptisk, halvtyskland, halvindisk, halvukrainsk, halvspansk og 100 procent åben for nye kulturer og mennesker. Brittana er all about møde nye mennesker, men på en seriøs måde. Det er aldrig for sjov. Da hun levede var det en søgen efter noget autentisk. Noget mere ægte end de forlorne diplomatiske møder og højpandede skoler, som hendes forældre indskrev hende på. Hun har ikke tal på hvor mange gange hun er løbet bort og ud i Londons, Cairos, Berlins, New Delhis, Kijevs og Madrids arbejderklasse kvarterer. Brittana har altid været frygtløs og naiv nok ikke få den slags oplevelser som ikke er det frygtfulde flertal undt.

Frygten er moralismens moder.

Allerede som ung lærte Brittana sig selv at omgås alle slags mennesker. Forstå deres perspektiver. It is all about perspektiv. Det har hun indset for nyligt i disse måneder efter hendes embrace. Nu rejser hun sammen med sin sire John C. På tværs af USA, væk fra alfarvejen, ud til den sande og ægte amerikanske befolkning. Her har hun lært meget, både om mennesker og hele virkelighedens beskaffenhed. Læring, der udspringer fra en legende tilgang til vampyrtilværelsen, hvor illusionsmagi både er drivkræft og omdrejningspunkt. Helt konkret har John C. lært Brittana bruge og påvirke folks fordomme igennem illusioner. På den måde navigerer de igennem stat efter stat. Brittana forstår ikke helt formålet med rejsen, men hun nyder til fulde de mange forskellige autentiske miljøer de møder på deres vej.

I en mands liv er der to tragedier: at have nået sine mål, og ikke at have nået dem.

Brittana har endnu til gode at møde andre vampyrer end hendes sire.

Så er der julekalender! Bag første låge er der en Brujah, fordi vi jo alle elsker 90’erne, Vampire og hard rock!
Før Torn blev embracet kørte hun på motercykel med sine venner i området omkring hendes hjemby. Efter Torn blev embracet kører hun på motercykel med sine venner (ghouls) i området omkring nabobyen St. Peter’s. De er ikke taberrockere og har ikke rygmærker, men bare nogen venner der er glade for motercykler og ikke går af vejen for en rask nævnekamp på den lokale.

Torns sire var en gammel pirat artig hollænder og havde tydevis en eller anden vampyr-politisk agenda, som Torn aldrig rigtig fangende. Hun har dog forstået at hendes opgave at holde St. Peter’s fri for vampyrer og at være parat, hvis den gamle pirat har brug for hendes støtte inde i St. Louis. Indtil videre har hendes bande klaret et par enkle forbipasserende vampyrer, der begge er røget ud af byen på røv og albuer.

Imens Torn overvejer går og overvejer om hun skal embrace hendes højre hånd James er en lille gruppe ældgamle klanfælder på vej St. Peter’s for at give hende et tilbud hun ikke bør afslå.