Det handler om voldsniveauer…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Konflikter har tre niveauer:

Samtale – man snakker/diskutere/skændes/råber, men man rører ikke hinanden.

Vold – man rører hinanden. Altså skubber/slår (med et eller andet)/stikker med knive osv.

fucking Farlig vold – man skyder hinanden med guns eller bruger andre farlige våben som bomber, ninja-sværd eller Kong-fu!

Man kan niveauoptrappe konflikten fra samtale til vold eller fucking farlig vold. Man kan niveauoptrappe konflikten fra vold til fucking farlig vold. Man kan optrappe alle de gange man ønsker også inden for samme runde.

Man kan ikke nedtrappe.

I niveauoptrapningen beholder man sit kast fra det tidligere niveau.
Men man beslutter først farve, efter man har kastet.

Når man optrapper slå man de stats der passer til den givende optrapning.

Så hvis vi forsætter konflikten fra før:

Spillederen er smålig og ønsker ikke at Mikko! skal vinde konflikten.

Så i stedet for blot at lade Mikko!s spiller vinde konflikten, vælger spillederen at optrappe konflikten. Men da han slog efter hvid før, bliver han ved med det. Han slår kollegaens stat jeg er har været i slåskampe før der er på 4.

Og kaster: hvid, sort, sort, sort.
Sammen med kastet fra før, som han har beholdt, så har han altså:
3 x hvid og 5 x sort.

Hvis spillederen vælger den blide udgave (hvid), så kan han ikke overgå Mikko!s kast på 3 hvid fra før, da han netop blot har 3 hvide succeser.
Her har spilleder altså et valg; han kan enten vælge at han ikke har lyst til at være rigtig voldelig overfor Mikko!, og trække kollegaen ud af konflikten, eller han kan vælge at være at det er pisse lige meget og nu skal Mikko! bare ha’.
Den meget smålige spilleder vælger det sidste og har altså 5 succeser imod Mikko!s spillers 3 succeser.

Spilleder beskriver derfor hvordan kollegaen tag fat i Mikko!, for at trykke et ribben ind på ham. Imens han lader kollegaen sige: ”Du bliver her, vi skal spille poker og du skal fandeme hygge dig!”

Mikko!s spiller giver ikke op så let og kaster sin stat Jeg er intet imod at uddele slag, der er på 6.

Det bliver dog: sort, hvid, hvid, hvid, hvid, hvid.

Mikko!s spiller har i alt:
3 x sorte og 7 x hvide.
Men hun kan ikke bruge de hvide til noget, da hun allerede har valgt sort og ikke kan gå tilbage til hvid.
De 3 sorte slår ikke spillederens 5 succeser.

Mikko!s spiller er ikke vild med, at Mikko! skal havde trykket ribben, så hun vælger at optrappe konflikten til Fucking farlig vold. Det er nemlig så heldigt, at Mikko! har sin pistol med på arbejde (spørg ikke hvorfor, jeg finder på det her undervejs) og har 5 i staten Jeg kan da også godt finde på at skyde folk.

Mikko!s spiller kaster: sort, sort, sort, hvid, hvid.
Mikko!s spiller har altså 6 sorte (succeser) og et vel af hvide (som hun ikke kan bruge til noget).

Med de 6 succeser har Mikko!s spiller flere succeser end spilleders 5.
Så hun beskriver hvordan kollegaen griber ud efter Mikko! og prøver på at sige noget, men Mikko! tager i samme øjeblik sin pistol frem. Mikko! hører ikke hvad kollegaen var på vej til at sige, fordi drønet fra pistolen overdøver det. Spilleren beskriver videre, hvordan kollegaen hoved omformes til en springvand i gråt og sort, med små kødklumper (hvad der gik i stykker).

Spillederen vælger at kollegaen ikke har en pistol med på arbejde, så han kan ikke optrappe til fucking Farlig Vold og akceptere sit nederlag.

Mikko!s spiller forsætter med sin fortælling:
Mikko! vender sig om og går hjem ad (hvad der er på spil).
Resten af kollegaerne hører ikke døren smække, da de har for travlt med at stå måbende som forstenet (bare fyld).

Det var det, giver det mening?
Hvad har jeg glemt (skal jeg fx beskrive blocks), skal jeg lave en 8’er?

Det handler om Othello-brikker…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Konflikter illustreres igennem kast med Othello-brikker:

Othello-brikker har to sider, en hvid og en sort.

Efter man kaster vælger man om man kaster efter den hvide eller den sorte side. Hvis man ikke siger hvilken kaster man altid efter den hvide.

Antallet af brikker der lander med den valgte side op ad, er antallet af succeser.
Man kaster altid imod en anden modstander.
Når konflikten går videre, skal man kunne overgå den andens antal af succeser.
Man beholder sit kast, men det kan forekomme at man skal kaste flere brikker.

Den hvide side er den rare side, den sorte side er den ubehagelige side.

Hvis man kaster efter den hvide side, går man efter det mindst blodige udfald.
Hvis man kaster efter den sorte side, går man efter det mest blodige udfald. Ved sort er der altid noget der går i stykker, som ikke kan laves igen – det er vinderen af konflikten der vælger hvem hvad der går i stykker!

Man kan altid går fra hvid til sort, men ikke fra sort til hvid.

Det ovenstående sat ind i eksempelet med Mikko! fra før:

(Vi kommer ind efter spiller og spilleder har fundet ud af, hvad der er på spil)

Mikko!s spiller kaster Mikko!s stat social enspænder der er på 4.
Da der ikke er nogle grund til at Mikko! bliver unødvendig uvenner med sin kollega, kaster Mikko!s spiller efter hvid.

Spilleren kaster: hvid, sort, sort, sort.

Mikko!s spiller lader Mikko! sige: ”jeg skal altså hjem nu!”

Spillederen bruger kollegas stat jeg går op i fællesskab der er på 4. Hun kaster også efter hvid, da der ikke er grund til andet end lidt hyggelig overtalelse.

Spillederen kaster: hvid, hvid, sort, sort.
Spillederen har vundet indtil videre.

Spillederen lader denne kollega sige: ”Nej, bliver du ikke? Det er jo din fødselsfest og vi har købt disse pokerbrikker til dig!”
Og spillederen forklarer hvordan kollegaen tager en mørk flad mappe frem.

Det er Mikko!s spillers tur. Hvis hun ikke går over til sort, hvor hun har 3 succeser, så har Mikko!s spiller tabt konflikten. Mikko!s spiller vælger at gå over til den sorte side, men hun ved så også at hun er nødt til, at lade Mikko! være hård og brutal.

Hun lader Mikko! råbe: ”Luk røven din gamle ost! Kan du ikke forstå, at jeg ikke gider ha’ dit lorte spil eller hvad det er! Nu går jeg, I ringer bare asshols!”

– fordi Mikko!s spiller valgte den sorte side, var det nødt til at være grimt. Kollegaens følelser kan ikke undgås at lide under en sådan udtalelse. Mikko!s spiller vandt konflikten, og spillederen tabte. Mikko!s spiller vælger at det er kollegaen og Mikko!s forhold der går i stykker.

Men her behøver konflikten ikke stoppe, fordi…

Det handler om hvor langt aktøren vil gå…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Man kaster ligeså mange Othello-brikker som man har i stats.

Stats er ikke egenskaber, som i hvor god spilpersonen er til at skyde.

Stat beskriver hvor langt spilpersonen vil gå.

Så i stedet for egenskaber som:
Skyderi 3
Armbrøst 4
Løbe 5
Hoppe 6

Er der stats med navne som:
jeg står ikke tilbage for at skyde folk i ansigt 3
Jeg kan også godt lidt, at ramme dem med min armbrøst 4
Jeg er ikke bleg for at løber fra en kamp 5
jeg dansker op byens tage om natten 6

Man kan også godt blive presset ud i situationer man normalt ville være utryk ved. I sådanne situationer har man altid 2 i potentiel stat. Så selvom en spilperson ikke har jeg står ikke tilbage for at skyde folk i ansigt, så har spilpersonen altid 2 brikker at kaste til at skyde folk i ansigtet.

Selve systemet i aktion kommer næste gang…

Det handler om aktører…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3, der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Alt skal forklares igennem aktører, i starten af en konflikt vælger man sin hovedaktør:

Spilleren har kun sin spilperson og få gange en biperson spilleren kontroller.
Dog har spilleren aldrig mere end en aktør, at bruge i en scene.
Så spillerens valg er ofte ret let.

Spilleder kan skabe alle de aktører han/hun har brug for.
Aktører behøver ikke være personer, det kan også være dyr eller objekter.
Det skal bare være plausibelt, at aktøren kan handle i konflikten.

For det meste vil det dog være personer, men noget sådan som et stykke håndsæbe kan vi godt se som noget handlende, så frem vi ikke kan få fat på det.
Ligesom et lækkert stykke kage kan synes æggende.

Objekter kan dog ikke optrappe konflikter.

Alle andre aktører der indgår i konflikten efter dens start, kan kun bruge som props.

Props er ting og sager ens hovedaktør kan bruge og få flere brikker ved at bruge. Det mest normale eksempel er en guns!

Næste post handler om stats

Eller det handler om det fortalte & forløb…

(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)

Fortællingen:

Alt der ikke fortælles eller vises i fortællingen findes ikke!

For at være deltager i en konflikt, skal man forklarer hvad man ønsker at opnå ved konflikten!

Altså: hvad der er på spil!

I vores eksempel med Mikko! vil Mikko!s spiller gerne have Mikko! hjem og spillederen vil gerne havde Mikko! til at blive. Mikko!s spiller forklarer at han vil hjem, spillederen forklarer at han gerne vil havde Mikko! til at blive.

Når man kaster brikkerne, skal man også hele tiden forklare hvad der sker. Denne handling skal kunne indgå som en plausibel del af fortællingen.

Forløb:

Konflikten går frem i et forløb, hvor fortæller retten går på skift.

Eksempel på del af et plausibel forløb:

Mikko! siger: ”jeg skal altså hjem nu!”

Spillederen bruger en kollega til, at indvirke ind i fortællingen.
Spillederen lader denne kollega sige: ”Nej, bliver du ikke? Det er jo din fødselsfest og vi har købt disse pokerbrikker til dig!”
Og spillederen forklarer hvordan kollegaen tager en mørk flad mappe frem.

Også er det Mikko!s spillers tur til, at sætte noget i spil.

Eksempel på del af et ikke plausibel forløb:

Mikko! siger: ”jeg skal altså hjem nu!”

Spillederen bruger tyngdeloven til, at indvirke ind i fortællingen.
Spillederen forklarer hvordan tyngdeloven ophører og Mikko! ikke kan bevæge sig!

Også er det Mikko!s spillers tur til, at sætte noget i spil (måske blysko?).

…nej vel?

Næste post handler om aktører!
…
Note: Spillerne skal på den måde varetage deres spilpersons interesser.
I en nyere version vil jeg arbejde med dette problem, da det også kunne være fedt, hvis man kunne kæmpe imod ens spilpersons interesser.
Der er vel ikke nødvendigvis sammenfald mellem spiller og spilpersons interesser.