This is homebrew (London 1880-ish)

Full disclosure:

Jeg spiller ikke med i denne kampagne. Alt jeg ved om kampagnen er via tankeoverførelse.

Ovenstående er tegnet af en maskine.

Homebrew

Det er Sørens kampagne, som Peter spiller med i.

Det er lidt mystisk, for nogle gange er der andre med, nogen gange er der ikke. Som oftest er det kun Søren og Peter, men Peter har også prøvet at der har været op imod 10-12 andre spillere med. De andre spillere har altid masker på, selvom hverken Peter eller Søren har, de opgiver aldrig deres rigtige navne og de lugter også lidt underligt af vaskepulver og hostemedicin. Men de spiller fint nok, selvom deres karakterer altid hedder Smyth. Peter tror ikke at Søren kun spiller med andre uden Peter, men ved det ikke.

Historien udspiller sig i London anno 1880’ish. Det er London ligesom vi kender den og så alligevel ikke. For selvom man de fleste scener handler om at Peters spilperson, Tommy ‘Goodstuff’ Poulson, en halvudulig detektiv/kærlighedssyge gentleman ex-boxer, tager på picnic eller dyrker sejlsport på Themsen, så er der noget foruroligende ved Sørens fiktive London. Fx er der ingen i settingen som ved hvilket årstal de befinder sig i.

Er det 1881 eller 1884 eller 1889? Det er forskelligt hvem man spørger og især hvor man spørger.

Helt grundlæggende er tiden (eller stederne) ikke som sådan lineær i Sørens homebrew, hvilket gør det lidt svært at navigere i for Peter. Plottet er heller ikke klart for Peter – selvom de efterhånden har spillet de første 5-6 spilgange. Måske handler historien om tidsrejser, te- og tobakspriser plus nogle pussige hytteostfalskere fra York.

Peter er ikke sikker, men det er skide godt rollespil. Det bedste i Viborg og omegn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *