Død over Banketten

Med de to nye brætspilsottoer er vi oppe på vel oppe på 13+ priser, der skal uddeles fra scenen til Ottofesten. (Regnestykke: 4 brætspilsottoer, 7 scenarieottoer, en æresotto, en gylden svupper og evt. en scenariekonkurranceæg og en brætspilskonkurrancepris).

Jeg synes, at vi bør tage en debat om vi ikke bare skal droppe de der priser til afslutningsfesten? Eller bare gøre noget andet end vi gør i dag. Jeg har et bud (og en forklaring på mit bud) i det nedenstående, men føler ikke at det nødvendigvis er den rigtige løsning.

Back in the day

For ti år siden lavede jeg min første banket på Fastaval. Jeg har været med til Banketten siden engang i slut 90’erne og virkelig haft det meget blandet med det. Før mine egne scenarier blev nomineret og før jeg rigtig kende de forfattere, hvis scenarier blev, synes jeg især prisuddelingen var røvsyg og kedelig til Banketten.  Men det var også formen på festen. I gamle dage spiste man en treretters menu og banketten tog derfor alt alt for lang tid – selvom mange gode kræfter forsøgte at gøre det bedre.

Så kom Lars og jeg til i 2012. Den første banket vi lavede var en “stå op”-banket. Det skulle gå strækt, hvilket Lars og Mads (der var Ottovært det første år) fik gjort ved at skære programmet hårdt ned. Mads, det skarpe program og især Dancing with the Clans (Oliver, Sigrid og Tims vampyrdansehelcon), som sluttede aften af gjorde det til en kæmpefællesfest.

De næste år, hvor Lars og jeg lavede banket holdt vi fast i det stramme programkoncept, men desværre ikke ligeså meget i kæmpefest-delen. Og Mads er stadigvæk den bedste vært, der har været til Ottofesten.

Drømmen om en anden Ottofest

Ottofesten har de seneste år handlet rigtig meget om repræsentation, mangel på det og kampen om det.

Hvor Fastaval ellers er det her dejlige og kreative inklusive rum, hvor der selvfølgelig er plads til en brætspilskonkurrance, da der begyndte at vokse et DIY-bærtspilsmiljø op og hvor der selvfølgelig også skal være plads til udenlandske scenarieforfattere, der med deres erfaringer og tranditioner går i direkte dialog med vores fastaval-rollespilstradition, så er festen mere en kampplads. Det er let at tage imod brætspilsdesignerne selvom man ikke går op i det når det bare betyder at de laver deres hyggelige og stemningsskabende demoer ude i fællesrummet.

Det er noget andet når brætspillernes to nye ottoer betyder at ottofesten enten bliver længere (og der er mindre festfest) eller at uddelingen af alle priserne skal overstås hurtigere hverisær. For mig, som er utrolig ligeglad med hobby-brætspilsdesign og hånden på hjertet heller vil se en uddeling af prisen til bedste figurmaler, sætter fire brætspilsottoer min tålmodighed på prøve.

Og er jeg sikker på at der er brætspilsdesignere som har det helt på samme måde med scenarieottoerne. For ikke at tale om nutidenssvar på slut90’er Johs. Hvis jeg ikke var så investeret i bare en af de to grupper ottoer, så ville jeg gå banans halvvejs igennem årets ottouddelingskompleks. Så hvorfor ikke droppe priserne fra festen?

Vi kunne uddele dem til et eller to korte, men fucking fancy, arrangementer før festen:

  • Først de to konkurrance + evt. vinder af helcon, så pause,
  • så brætspillene (med tid til takketaler), så pause
  • også scenarierne (med tid til takketaler).

Også gemme fællesskabspriserne (altså den gyldne svupper og hvad der ellers er), de der scenarie- og brætspilstitelvideoer og opråb af forfatterne og designere til festen. Også fuld fokuspå rigtig underholdning, masser af dans, repræsentation af de grupper som er underrepræsenteret + klappe af årets general, bunker, rengøring og næste års general.

Lade festen være en fest for fællesskab og ikke en konkurrence. Og give de forskellige kreative konkurrencer det rum de har brug for uden at andre vi skal kedes med det.

Ottofest 2022

Det bliver nok ikke lavet om inden Ottofesten i år – om lidt. Og i virkeligheden regner jeg med at Ottofestarrangørerne har tænkt længere og bedre over at gøre festen relevant, interessant og kick ass for alle deltagere – hvilket jeg principelt gerne vil støtte op om, men indtil jeg ser det ske så vil jeg gerne give en hånd med i udførelsen af to (eller flere) adskilte arrangementer søndag i Påsken i Hobro.

11 tanker om "Død over Banketten"

    1. johs Forfatter

      Tak 🙂
      Det fik skabt lidt debat over på Facebook-gruppe RPGforum og selvom nogen mente at jeg havde/har en pointe, så var de fleste ret uenige i min løsning. De ser helst bare et (mere) skarpt flow i afviklingen.

      Min bekymring er at vi kan også godt ende med et alt for skarpt flow, hvor der ikke er tid til at folk siger ordentlig tak for Ottoen.

      Svar
  1. Kristian

    Jeg kan, efter gennemtrawl af både indlæg og FB-tråd, ikke helt lure, hvad det er du gerne vil have fra festen om aftenen – udover Ottoerne væk?

    Fællesskab og repræsentation, skriver du? Er det flere små grupper, arrangører og andre, på scenen til klapsalver? Mere show? Kortere eller længere event på scenen eller skal den lukkes (helt) ned, så folk kan danse mere?

    Svar
    1. johs Forfatter

      Hey Kristian

      Det er et godt spørgsmål og jeg har nok ikke et klart svar. Jeg vil nok gerne have en fællesfest uden (de fleste) priserne med plads til underholdning, bifald til infoen, “hvor er vi seje”-øjeblikke og, ja, dans.

      Men i virkeligheden vil jeg helst gerne finde en model hvor der er (mere) plads til priserne.

      Måske ønsker jeg simpelthen en Otto-festdag 🙂

      – også har du blandt andre nok overbevidst mig om at festen ville blive tam uden otto-uddeling og eftersom jeg elsker spændingen omkring (især 7 af) dem, så kan jeg godt købe det.

      Men jeg synes det skaber unødvendig konflikt og kedelige shows med mange prisuddelinger. Samtidig med at jeg principielt synes der brude være syv Ottoer til brætspilsdesign.

      Jeg synes selv at jeg er inde på noget af det rigtige med analysen, men løsningen mangler stadigvæk arbejde 🙂

      Var det svar?

      Svar
      1. Kristian

        Njaaa. Ikke rigtigt.

        En af de skarpeste observationer fra FB-tråden, synes jeg, kommer fra Lars (selvfølgelig), der skriver at Fastaval ikke er så meget ét fællesskab, men en masse små fællesskaber. Det synes jeg festen afspejler… men på en god måde. Vi fejrer de små fællesskaber – også dem vi ikke er personligt investerede i. Be it ting-der-udløser-svupperen, DB eller noget andet. At rolle- og brætspil så fylder mere/mest, synes jeg er helt naturligt, fordi det er derfor vi er der, og alt det fede udenom er der. Hvis der ikke var rolle- og brætspil var der ikke brug for toast-stjerner og natvagts-champs.

        Du skriver flere gange, at du gerne vil have mere tid til de enkelte Ottoer – til en reception eller lignende. Hvorfor? Man kan sagtens fri på 2 minutter og jeg tror virkelig ikke lange takketaler vil være et plus for noget gig – heller ikke om eftermiddagen? Samtidig er det ikke min oplevelse, at tingene er blevet jappet igennem de senere fester – og jeg ser altså meget få (Troels V måske…) der siger det skal være endnu kortere eller at folk generelt oplever tingene som træge eller langsomme, fordi der skal deles Ottoer ud? Igen, de Ottoer er alle funderet i det vi er der for, og som laaangt de fleste Fastavalgængere har berøring med i hele Påsken, nemlig bræt- og rollespil. Det vil jeg altså markant hellere have end “underholdning” og dans… som igen, der er rig mulighed for fra kl 21.30.

        Jeg synes det bliver lidt en mærkelig jagt på et problem.

        Svar
        1. johs Forfatter

          Jeg er blevet overbevist om at der ikke er interesse for en opdeling. Mit løsningsforslag er ikke rigtigts.

          Det er helt tydeligt at du synes det er et mærkeligt og falsk problem jeg stiller op. Alle priserne er fede for nogen og værre er det heller ikke for resten. Det har været din position fra din første kommentar og det er jo fint.

          Jeg har det ikke helt på samme måde, så problemet er ikke mærkeligt for mig, men er blevet overbevist om at vi trods alt nok har den bedste model pt.

          Svar
  2. Kristian

    Klart. Agree to disagree.

    Grunden til at jeg reagerer er, at jeg nok synes at dit indlæg er noget polemisk – og, formoder jeg ubevidst, jokker på både nye Ottoer og fest-arrangører. Jeg ved godt, at du har uddybet på Facebook og det giver fint mening. Jeg er dog stadig ret meget i mørket omkring, hvad og hvem du egentlig gerne så på scenen om aftenen og hvor meget længere/kortere. Jeg er egentlig ikke stor fan af “du må kun kritisere, hvis du har en bedre idé”-konceptet, men her kan jeg virkelig ikke gennemskue, hvad forbedringen kunne/ville være… og hvorfor det ville blive en bedre fest.

    Men igen – vi behøver ikke være enige.

    Svar
    1. Johs

      Altså så handler det vel også om at jeg ikke synes at designerbrætspil skaber værdi for min gruppe af rollespillere. Du synes det gør for din. Jeg får tricks hver gang du eller andre siger “Bræt- og rollespilskongres”, men jeg ved også godt, at jeg skal styre mig, fordi Fastaval ikke kun handler om mig 🙂

      Og Fastaval er de aktives demokrati – man stemmer med frivillighed. Hvilket betyder at man skal udelukke vetoer og komme over individuelle antipartier imod fx designerbrætspils mere og mere centrale rolle.

      Vi er uenige og det er ikke rart, fordi vi ellers er ret enige, tror jeg.

      Ift at jokke på arrangører, så synes jeg selv, at jeg holder en ret godt, respektfuld og dog ærlig tone. Vi bliver nødt til at snakke om hvordan enhver kritik eller kvæk ikke bliver lukket med “nu jokker du på arrangørerne”-udsagn. Hvis vi ender der, hvilket vi ikke er, så har vi ikke længere de aktives demokrati, men de aktives diskurs diktatur.

      Den snak vil jeg gerne tage op på den anden side af påsken når vi har mindre travlt og er inde i en mere refleksiv periode.

      Svar
  3. Thomas Munkholt

    Sååå … som jeg forstår det, så fik I en skarpt skåret prisuddeling og så en efterfølgende fest “fri” for taler? Hvordan var det, i lyset af dine ønsker?

    Svar
    1. Henrik Dithmer

      Nu er jeg ikke Johns, men jeg var personligt helt pjattet med det. Jeg havde faktisk en god fest, hvor jeg normalt er ved at falde om a træthed når showet er ovre. Jeg har også et par venner i opvasken der virkeligt værdsatte at de var færdige før kl. 12.

      Jeg tænker at det godt kunne forbedres/omprioriteres, der var jo tid til overs, men jeg tror et ultra-skarpt forsøg der lykkedes er et godt skridt på vejen til noget der er lidt mindre hektisk, men samtidigt skarpt.

      Svar
      1. johs

        Det var mega skarpt. Næsten for skarpt.
        Jeg var klart den med de længste taler og det er min opfattelse at de ikke var overdrevne lange (men til gengæld utrolig gode).

        I det hele taget kom min frygt til skamme, men efter jeg blev nomineret i 5 kategorier blev showet heller ikke mindre interessant for mig.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.