Jeg havde mit Slavehandler rock ‘n’ roll scenarie med på Viking Con i år. Og selvom der kun var spillere til et hold (med mig som GM) var det fedt at spille det igen. Faktisk så fedt at jeg overvejede at lave en 2’er.
Jeg kom så langt i mine overvejelser at jeg bestemte mig for at det skulle være en 2’er i samme setting, men måske 100 år efter 1’eren. Det skulle være mere roadmovie end 1’eren og kaste respekt til Mad Max: Fury Road. Måske skulle der også skrives noget femi-rock ‘n’ roll ind i det. Ellers havde jeg overvejet en vikinge setting, en russisk folklore setting a la Hellboy tegneserien “Darkness Calls” med Baba Yaga og Koschei the Deathless og måske også noget med nogen dværge.
Dette ville blive et scenarie med med masser af ørken og en død kæmpe, der trækkes igennem ørken af slaver imens den går mere og mere i forråelse. I kæmpens døde krop bor scenariets skurk. Megafedt!
Men så fik jeg spillerne tilbagemeldinger. De var ikke dårlige, men det var tydeligt at de ikke var ligeså glade for scenariet som mig, så jeg opgav projektet. Der skulle ikke mere til end seks spillere, der ikke synes det var det fedeste de nogensinde havde spillet. Det ændre ikke på at jeg elsker Slavehandleren og at det for mig er det perfekte actionscenarie, men måske behøver han ikke en lillesøster.
Jeg synes helt sikkert du skal gemme, og bruge, konceptet “skurk der bor i en kæmpes rådnende kadaver”. Det’ sejt.
Det er sejt, men jeg er bange for at det er ikke er sejt nok til at jeg endelig får den anerkendelse som længes efter.
He… jeg føler mig også tit som et miskendt geni. Jeg syntes mine scenarier er fine, og lige som det, jeg gerne vil spille.
Jeg må så også konstatere, at de sjældent får særligt rosende feedback, og at der heller ikke rigtigt er så mange andre, der har lyst til at skrive den slags scenarier.
Men derudover syntes jeg ideen lyder fin – og jeg vil selv meget gerne spille Slavehandleren en dag.
/Thomas
🙂
Mit indlæg er poletisk (og især mit svar til Kristian er). Generelt mener jeg at man skal skrive de scenarier som man gerne vil spille også selvfølgelig også have sin modtager gruppe i tankerne undervejs på den måde får vi en masse forskellige gode scenarier og det er dejligt.
Men det ville være lettere, hvis flere havde den samme smag som mig. Jeg skriver action fantasy, fordi jeg håber at få skrevet et scenarie som jeg selv synes er fedt at spille og fordi jeg håber på at kunne overbevise andre om det er fedt. Med Slavehandleren lykkes det første. Det andet, nemlig at overbevise andre, lykkes desværre kun til dels (jeg fik gode tilbage meldinger, men ikke overdreven gode tilbage meldinger). Jeg havde håbet at spillet havde været ligeså godt for spillerne som det var for mig, det var det desværre ikke.
Det overraskede mig at læse, for jeg havde sgu godt nok en god og inspirerende oplevelse med Slavehandleren. Og følte også lyst til at skrive en spinoff om gorillasoldaterne og deres kamp for deres eget land 😀
Og rollespil er ikke altid lige godt for alle involverede. Jeg har gået fra rollespilsoplevelse som jeg gav bundkarakter, hvor at andre gav det topkarakter. Det gælder også for scenarier som vi selv har investeret følelser og energi i at skrive dem. Det sutter til tider virkelig meget ,men ting kan jo desværre ikke være lige godt altid. Ift action fantasy, så tror jeg egentlig at der er et publikum for det (de sidder desværre bare ofte og kun spiller Pathfinder Society). Jeg er i hvert fald en del af det publikum, så jeg håber på at du skriver flere action fantasy scenarier. 🙂
Jeg er derudover rørende enig i “skurk der bor i en kæmpes rådnende kadaver” er fucking møgsejt.
Der er bare en ting, jeg ikke forstår … hvorfor er det en kæmpe, der bliver trukket rundt i ørkenen. Ville det ikke være sejere, hvis det var King Kongs storebror?
Derudover lyder det lidt som et Dark Sun scenarie (ud fra hvad Morten skriver om den slags).