Jeg har i 11. time skrevet en synopsis og alle kommentarer er mere end velkommen.
Er den forstålig og lyder det som et godt scenarie?
Jeg tror godt at man kan læse synopsen selvom man gerne vil spille selve scenariet.
Pitch:
Enhver Given Festag er et Blood Bowl sportsscenarie sat i Warhammer verden. I scenariet følger vi holdet Wolfenburg Zealots i den store The Imperial Cup. Samtidigt fortæller vi historien om the Zealots fem stjernespillers privat liv der forvikles i takt med den berømmelse de opnår undervejs i turneringen.
Enhver Given Festag er en undersøgelse af spændingen mellem berømmelse og privatliv. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og inderligt karakterspil og udnytter dette skift dramatisk.
Stats:
Antal: Fem spillerne og en spilleder.
Type: langt scenarie, der tager omkring 5 timer.
Forfatter: Johannes Busted Larsen, johsbusted@gmail.com, 22573044.
Sportsfortællingen:
I scenariet er der fem spilpersoner og fem blood bowl-spillerpositioner. De kan sammensættes på krys og tværs til fem unikke karakterer. Positionernes fortælling er bygget op som en sportsfilm. Vi spiller et Blood Bowl holds rejse igennem cup’en. Enten vinder de adgang til The Capital Bowl i hovedstanden eller også må de rejse ødelagte og slukøret hjem. Det er vigtigt for mig at begge udfaldsmuligheder bliver fede at spille: enten klassisk sportsfilmsepik eller Eastwoodsk sportsfilmssocialrealisme (a la Million Dollar Baby).
Spilpersonernes historie:
De fem spilpersoner er fem ynkelige personligheder der kæmper med at leve op til egne idealer. Der er en ældre spiller der ønsker at vejlede de andre og ikke mindst være far for sin søn, men han må først overveje sin rullestensmentalitet. Der er hans søn, som også spiller på holdet. Han er så fuck op på faderopgør at han ikke ser hvor meget han ligner den gammel. Der er to krigsveteraner den ene har et stofmisbrug, den anden ser kaosokkultister over alt. Begge har et betændt kærlighedsforhold til holdets skøge. Den sidste hovedperson er den adelige gambler, der både flygter fra og tiltrækkes af sin egen fortid (nobels & gangsters). Bipersonerne spilles af både af spillederen og de andre spillere.
Mekanik:
Til selve kampene bruger vi et hjemmelavet hack fra indiespillet Danger Patrol.
Kampene spilles på tid: to halvlege af 20 minutter per kamp.
Der indgår en amerikansk football i spilmekanikken.
Hvis man klare sig godt i kampene bliver man belønnet med stjernescener uden for banen, hvor alt man forsøger at gøre vil lykkes og hvor de andre spillere skal hjælpe med at udspille ens spilpersons håb og drømme.
Når spillerne udspiller deres spilpersonernes tragiske skæbner bliver de bedre til at spille Blood Bowl.
Baggrund:
Da kaosbæsterne stormende Imperiet blev Wolfenburg overløbet og brændt ned hele to gange. Der er gået 4 år efter den store forsvarskrig og de nordlige egne af Imperiet er stadigvæk et hullet kludetæppe af ødelagte landskaber. Den Imperiets sydligdel er dog kommet sig og sulter efter underholdning. Kejser Karl Franz vælger at udskrive The Imperial Cup, en imperiel blood bowl turnering.
Det er den første turnering efter invasionen, men den første hvor næsten der ingen nordlige hold er med. Der er kun et: Wolfenburg Zealots. Zealots repræsenterer ikke bare Ostland provisen, men alle de nordøstlige proviser.
Scenegennemgang:
Carroburg:
Kamp imod Drakwald Pistoliers. (selvom de taber dette kamp er de ikke ude turneringen).
Efterfølgende dramascener i Carroburg: Spilpersonernes problemstiller og konflikter præsenteres. Konflikt med Reikland Reavers på en kro.
Middenheim:
Kamp imod Middenheim Marauders (den her kamp skal de vinde ellers er de ude).
Efterfølgende dramascener i Middenheim, her kommer konflikterne for alvor i spil. Evt. rejsen hjem (hvis de har tabt kampen).
Montage 1: I fællesskab og ved hjælp af den amerikanske football fortæller vi om tre kampe, som vores hold vinder: Averland Longhorns, Solland Sigmarist og Wurtbad Bears.
Dramascener på rejsen rundt i Imperiet. Konflikterne skal spilles op imod klimaks.
Montage 2: Siegfriedhof Ravens, Talabheim Titans og Nuln Canons.
Altdorf:
Dramascener: Ankomst til hovedstanden, her skal de spilles deres sidste og afgørende kamp. Konflikter skal udredes.
Kamp imod Reikland Reavers.
Evt. prolog (det skal afprøve i spiltest).
Det lyder jo mega fedt. Jeg tror den der scene gennemgang er lidt overkill, men på den anden side viser den du har en god idé til opbygningen af scenariet. Man kunne nok også bare skrive noget med “Scenariet bygger på 2 eller 3 kampe, og dertilhørende montager og dramascener.”
Du skriver lidt om scenariet kan tage 2 drejninger, enten sportsepik eller socialrealisme, men jeg vil gerne vide hvordan scenariet håndterer dette. Er de ligeligt vægtede? Og hvorfor skal det kunne blive begge dele?
Et afsnit til sidst det lige opsummere alle de fede ting ved dit scenarie er altid godt. Sådan et unique selling point kapitel, bare på en 2 linier.
Hvis du ved hvordan kampene kommer til at fungere, ville det være fedt at høre om. Du snakker om en amerikansk football. Kan man få lov at kaste med den?
Jeg syntes det lyder rigtig fedt. Jeg ville klart tage det med :).
Tak for dit feedback. Det jeg forsøger at skrive er at hvis vores helte taber så går i socialrealisme a la Million Dollar Baby.
At det altså ikke gøre noget at de taber, hvilket man jo normalt ikke gør i en sportsfilm. Målet er dog at de vinder, scenariet må bare ikke gå i stykker hvis de ikke gør. Jeg vil forsøge at skrive det mere tydeligt eller droppe det helt.
To linjers unique selling point er en utrolig god ide.
Man pass’er football’en og på den måde bliver det afgjort, hvis tur det er. To personer kan godt pass’e den mellem sig og holde de andre udenfor.
Tak for ros.
Jeg vildt helt vildt gerne spille det. Konceptet er fedt og navnene på holdene er epic.
Men jeg synes virkelig det ville være ærgerligt, hvis holdet ryger ud inden finalen. Jeg synes “rejsen hjem”-vinklen lyder utilfredsstillende fra både et scenarie- og spillersynspunkt – jeg tænker ikke socialrealisme delen skal fylde SÅ meget.
Kan man ikke lave et snyde kunstgreb, så spillerne, såfremt de ryger ud, kan få et fripas, ala Danmarks kvalifikation til EM 1992 eller som det de får i Dodgeball, så det andet hold bliver afsløret som Slaanesh-dopede eller de alle blive tvangs conscripted til en pludselig opstået borgerkrig? Så kan spillerne stadig nå at opleve nedturen og den pinlige tilbagevenden efter nederlaget og samtidig total optur når de alligevel får en livline?
Nej. jeg har ikke lyst til at lave et EM 1992 kunstgreb, men måske skal jeg løse det på en anden måde.
Pingback: [EGF] Hvad hvis de taber? < Sort Forsyning
He, mit blod bowl hold hedder Talabheim Titans! 😉