Beskrivelser af scener er næsten det vigtigste i dette scenarie. De vigtigste personer og lokationer er uddybet, men for at verden skal hænge sammen, skal der detaljer og beskrivelser af hvad karaktererne selv finder og spørger om, til – og dem skal du dele ud. Kun fantasien sætter grænser – og den håber jeg du har nok af, for her kan jeg ikke hjælpe – men der er nogle gode ting at huske:
– Farver må gerne twistes, men helst ikke fjernes helt. En vej kan blive en flod, men bevar det grålige farve.
– Funktion og størrelse er ligemeget. Ting må gerne være langt større eller mindre, og overhovedet ikke i stand til at udfylde samme funktion – det kan blive en udfordring.
– Samme form. En dør kan blive et frimærke, men ikke en telefonpæl.
– Konsistente illusioner udover alle sanser. Skal man igennem døren, må man fjerne frimærket – frem med damp eller vand 🙂
– Hvis du har svært ved at finde på noget, så hjalp det under spiltesten af have nogle film-titler liggende. Det kan være et godt startpunkt at tænke på “den scene fra den film” og så gribe noget der var i, eller som kunne have været i, eller som kunne minde om noget fra, den scene.
Når spillerne begynder at stille spørgsmål ved, hvorfor deres fejlfortolkninger er de samme skal du ikke panikke. Lad dem bare eksperimentere; deres fælles (forkerte) verden er konsistent ned i detaljerne, ganske som var det faktisk sådan verden så ud. Se afsnittet Hvad Foregår Der?
Det her billeder minder mig mest af alt om Eiyuu Tachi. Oh, Eiyuu Tachi. Det er et smukt scenarie (der dog nok ville have haft godt af en indholdsfortegnelse :-))
Om at spillede Agnosia
Beskrivelser af scener er næsten det vigtigste i dette scenarie. De vigtigste personer og lokationer er uddybet, men for at verden skal hænge sammen, skal der detaljer og beskrivelser af hvad karaktererne selv finder og spørger om, til – og dem skal du dele ud. Kun fantasien sætter grænser – og den håber jeg du har nok af, for her kan jeg ikke hjælpe – men der er nogle gode ting at huske:
– Farver må gerne twistes, men helst ikke fjernes helt. En vej kan blive en flod, men bevar det grålige farve.
– Funktion og størrelse er ligemeget. Ting må gerne være langt større eller mindre, og overhovedet ikke i stand til at udfylde samme funktion – det kan blive en udfordring.
– Samme form. En dør kan blive et frimærke, men ikke en telefonpæl.
– Konsistente illusioner udover alle sanser. Skal man igennem døren, må man fjerne frimærket – frem med damp eller vand 🙂
– Hvis du har svært ved at finde på noget, så hjalp det under spiltesten af have nogle film-titler liggende. Det kan være et godt startpunkt at tænke på “den scene fra den film” og så gribe noget der var i, eller som kunne have været i, eller som kunne minde om noget fra, den scene.
Når spillerne begynder at stille spørgsmål ved, hvorfor deres fejlfortolkninger er de samme skal du ikke panikke. Lad dem bare eksperimentere; deres fælles (forkerte) verden er konsistent ned i detaljerne, ganske som var det faktisk sådan verden så ud. Se afsnittet Hvad Foregår Der?
Spis din brokkuli,det er sundt…
Det her billeder minder mig mest af alt om Eiyuu Tachi. Oh, Eiyuu Tachi. Det er et smukt scenarie (der dog nok ville have haft godt af en indholdsfortegnelse :-))