Hvis spillerne har brug for støtte eller viden om sidste gang Byen gav efter for presset, kan de besøge den gamle bankohal hvor veteranerne sidder og spiller hver aften. Deres bankospil er et langt ritual for at opretholde normalitet og tradition i byen, men de falder en efter en for alderdommen. De er derfor altid på jagt efter nye spillere, men vægrer sig ved at fortælle sandheden om hvorfor spillet er vigtigt af frygt for at skræmme folk væk.
Hvis man medbringer frisk timian vil de være langt mere åbne overfor at snakke om deres minder og kampe den gang Byen tabte slaget med naturen og store dele af den voksede over. De kan udpege steder hvor man kan befri Byen fra væksternes greb og måske vinde dens tillid eller måske endda pege i retning af okkulte våbenlagre fra den tid.
Rage, Rage, Against the Dying of the Light (appendiks I.i – karaktererne).
De fire karakterer er kort opsummeret for dig, spillederen, herunder. Med noter om deres styrke (livskraft) og svaghed – samt lidt om hvordan de dør (medmindre de vinder og bliver den sidste, naturligvis – så fortæller de selv scenen).
Simmons, Lt (retired).
Simmons holder fast i hvad han var, og hvad han gjorde – især under krigen. Han kæmper ikke for sig selv, men sine venner der skal huskes for hvad de gjorde. Hans svaghed er at han lever i fortiden. Simmons vil dø mens han kæmper en indædt, ynkelig kamp for at nå toilettet i tide.
Mrs. Adams.
Marcy tror. Hun tror på Gud. På kirken. På at samfundet snart genfinder sine værdier. På at hendes seksuelt forvirrede søn snart genfinder sin værdier. Hun er ikke så bange for sin krops forfald, men er til gengæld bange for hvad hun glemmer og bliver forvirret over – hun er begyndt at huske hendes bibel forkert! Mrs. Adams dør mens hun ikke kan huske fadervor.
Julia.
Der er ikke meget fest på Elysium hjemmet, men Julia formår alligevel at være midtpunkt. Hun er stadig skarp, kender alle, arrangerer bingo og er ved godt mod. Til gengæld kan hun føle sig meget ensom, og har svært ved de alvorlige snakke. Julia dør af en lammende hjerneblødning, mens alle ser Jeopardy i fællesstuen og ingen opdager noget.
Mr. Nicols.
Nicols omgiver sig med sine børnebørn – billeder, ler-askebægere (han ryger ikke), emails og breve. Han er godt tilfreds med, at have sat sig spor og lever forholdsvis godt og lykkeligt så længe der er kontakt og andre gider høre om de kære små. Det er dog dalende med begge dele… Nicols dør i panikangst, mens en flok fremmede med en kæmpe børneflok står omkring ham og påstår de er hans familie.
Hvis spillerne har brug for støtte eller viden om sidste gang Byen gav efter for presset, kan de besøge den gamle bankohal hvor veteranerne sidder og spiller hver aften. Deres bankospil er et langt ritual for at opretholde normalitet og tradition i byen, men de falder en efter en for alderdommen. De er derfor altid på jagt efter nye spillere, men vægrer sig ved at fortælle sandheden om hvorfor spillet er vigtigt af frygt for at skræmme folk væk.
Hvis man medbringer frisk timian vil de være langt mere åbne overfor at snakke om deres minder og kampe den gang Byen tabte slaget med naturen og store dele af den voksede over. De kan udpege steder hvor man kan befri Byen fra væksternes greb og måske vinde dens tillid eller måske endda pege i retning af okkulte våbenlagre fra den tid.
Rage, Rage, Against the Dying of the Light (appendiks I.i – karaktererne).
De fire karakterer er kort opsummeret for dig, spillederen, herunder. Med noter om deres styrke (livskraft) og svaghed – samt lidt om hvordan de dør (medmindre de vinder og bliver den sidste, naturligvis – så fortæller de selv scenen).
Simmons, Lt (retired).
Simmons holder fast i hvad han var, og hvad han gjorde – især under krigen. Han kæmper ikke for sig selv, men sine venner der skal huskes for hvad de gjorde. Hans svaghed er at han lever i fortiden. Simmons vil dø mens han kæmper en indædt, ynkelig kamp for at nå toilettet i tide.
Mrs. Adams.
Marcy tror. Hun tror på Gud. På kirken. På at samfundet snart genfinder sine værdier. På at hendes seksuelt forvirrede søn snart genfinder sin værdier. Hun er ikke så bange for sin krops forfald, men er til gengæld bange for hvad hun glemmer og bliver forvirret over – hun er begyndt at huske hendes bibel forkert! Mrs. Adams dør mens hun ikke kan huske fadervor.
Julia.
Der er ikke meget fest på Elysium hjemmet, men Julia formår alligevel at være midtpunkt. Hun er stadig skarp, kender alle, arrangerer bingo og er ved godt mod. Til gengæld kan hun føle sig meget ensom, og har svært ved de alvorlige snakke. Julia dør af en lammende hjerneblødning, mens alle ser Jeopardy i fællesstuen og ingen opdager noget.
Mr. Nicols.
Nicols omgiver sig med sine børnebørn – billeder, ler-askebægere (han ryger ikke), emails og breve. Han er godt tilfreds med, at have sat sig spor og lever forholdsvis godt og lykkeligt så længe der er kontakt og andre gider høre om de kære små. Det er dog dalende med begge dele… Nicols dør i panikangst, mens en flok fremmede med en kæmpe børneflok står omkring ham og påstår de er hans familie.
Gode tekster.