FreeMarket

Manden bag Mouse Guard-rollespillet Luke Crane fortæller om hans nye spil FreeMarket på The RPG Havens podcast.

Det lyder rigtig fint og sjovt. Det handler om samfundet på en rumstation og innovention. Det kommer i et sejt boxset og man bruger seje kort. Jeg glæder mig til at købe, se og spille det. Håber ikke det bliver for dyrt. Tænker på at spiller det når jeg bliver færdig med den Mouse Guard kampagne, som jeg har gang i nu.

Lyd med her.

23 tanker om "FreeMarket"

  1. Peter Dyring-Olsen

    Hæ, sidder lige og lytter! Jeg aner meget lidt om Freemarket, men er selvsagt vildt interesseret…

    Svar
  2. johs Forfatter

    Ja. Det lyder godt.

    Jeg kan godt lide at det handler om den samfundsmæssige og dermed for mig mest interessante aspekt ved science fiction.

    Det sjovt at det handler rigtig meget om økonomi når man tænker på at der praktisk talt ikke er noget økonomisk system i MG.

    Og nu hvor vi snakker økonomi, så er 60$ jo faktisk ikke særlig mange penge.

    Svar
  3. Per

    Jeg var oprindelig interesseret, men jeg synes det er svært at finde ud af hvad hulen det er, og hvor brætspilsagtigt det egentlig er i praksis. Jeg tror bare at det bliver endnu et spil på hylden som jeg ikke kan finde spillere til.
    But then again…arg!

    Svar
  4. Peter Dyring-Olsen

    Gik i gang med at lytte og læste din blogpost umiddelbart efter 🙂

    Jeg frustreres en smule af, at forfatterne har gjort det svært at finde ud af, hvad det helt præcist er… Og til 600 kr skal det dælme være godt – og skal være noget, jeg får spillet…

    Svar
  5. johs Forfatter

    Umiddelbart synes jeg ikke det virker så brætspilsagtigt og jeg kan virkelig virkelig godt lide dimser.

    Men jeg forstår heller ikke hvorfor Crane ikke tror at de fleste rollespillere vil kunne lide det. Måske hørte jeg ikke godt nok efter på det tidspunkt i samtalen.

    Jeg køber det nok, selvom det kommer op på 104$ (forsendelse på 44$!), men regner først med at få spillet det om et år eller to. Jeg spiller med en fast gruppe og vi skal lige igennem en længere MGkampagne (forår, sommer, efterår, vinter og forår).

    Svar
  6. johs Forfatter

    Det er sjovt, Peter. For det var virkelig ud af en tilfældig overspringshandling at jeg fandt podcasten. Jeg var faktisk i gang med lytte til orientering søndag og skrive jobansøgninger.

    Svar
  7. Peter Dyring-Olsen

    Ikke meget forskelligt fra mig – jeg sad tilfældigvis og læste på Story Games og faldt så over podcasten. Vi må have gjort det nogenlunde samtidigt.
    Og hey – held og lykke med ansøgningerne!

    Svar
  8. Morten Greis

    Jeg downloadede en beta for halvt år siden eller så.
    Layout-mæssigt er det en meget flot tekst, men jeg er gået lidt i stå under læsningen.
    På sin vis virker settingen interessant, men deres spileksempler vækkede ikke interesse, og de var meget brætspilsagtige

    Svar
  9. Oliver Nøglebæk

    Jeg har kigget lidt på deres previews af Freemarket og det lyder ganske interessant, men jeg spiller kun ting jeg kan købe på pdf, jeg stoler ikke nok på post danmark til at købe rigtige ting over interwebbet længere.

    Svar
  10. johs Forfatter

    Morten: Det lyder ikke så godt. Vil du sende betaen til mig (må du?).

    Oliver: Hvorfor det? Har du mange dårlige erfaringer med PostDK?

    Svar
  11. johs Forfatter

    …og Peter nu troede jeg at du netop i år (i år, hvor jeg ikke var med) havde fundet de helt rigtige deltagere.

    Men hvis jeg køber det og jeg har tid, så jo. Er blevet usikker på det efter hvad Morten skriver.

    Svar
  12. Morten Greis

    Her er lidt mere af mine indtryk fra Beta’en.
    Der er mange informationer, rigtig mange, og en del af udfordringen kommer i kraft af, at spillet bruger sin settings sprog som spilmekaniske udtryk, spilleder er f.eks. Superuser, mens spillerne er User. Hver spilperson har 14 færdigheder kalder ‘erfaringer’ såsom Breaking, Cultivation, Mobbing, Recycling og Thin Slicing. Mobbing er f.eks. erfaringen til at lave nye interfaces (‘udstyr’) og reparere udbrændte interfaces.

    Spillet foregår i en donutformet rumstation med 80.000 indbyggere i en fremtid, hvor alt er informationer og konstruktioner, og man kan derfor handle med alt. For mig er den mest interessante del den måde, at hukommelse derfor har en særlig værdi i spillet. Noget af problemet med spillet er, at der er ikke et metaplot – f.eks. i Burning Empires er det ormenes invasion, og i Covenant er det den fejlslagne sammensværgelse – og spillet lægger op til, at man følger en flok tilfældige beboeres (spilpersonernes) liv og de genvordigheder, de kommer ud for. Setting-materialet er minimalt i forbindelse med konkrete personer, organisationer etc. Spilledervejledningen er derfor primært en guide i, hvorledes man udfordrer spilpersonernes værdier (spillernes flag etc.), og bygger spil op over det. Mit problem er, at det spillet derfor ikke fænger så godt.

    Settingmæssigt minder det meget om transhumanistisk science fiction a la Counting Heads, Altered Carbon, Snow Crash og Ken MacLeods socialistiske sci-fi. Sammenlignet med andre rollespil minder det om Transhuman Space – hvis man udspillede livet på en isoleret rumstation, men i modsætning til TS er der langtfra TS’ spændende spørgsmål ‘Hvad er menneske?’ – og en FreeMarkets tematik er ikke særligt klart udtrykt.
    Der er en setting mere, som spillet minder mig om, og det er PlaneScape, som sjovt nok har en by, Sigil, der er formet på hel samme vis, som FreeMarket, og i denne by er der en masse filosofiske/ideologiske fraktioner, der kæmper om virkeligheden, da deres verden er et MindScape og overbevisninger bliver til fysisk virkelighed. Da Sigil er de tusinde døres by, er der væsner fra hele multiverset, og byen er derved samme kakofoniske alsidige kaos som FreeMarket er det.

    Konfliktsystemer er bygget op over, at man trækker nogle kort, og matcher dem med ens evner/færdigheder og på den måde genererer udfald til at finde vindere med. Systemet har en simpel kerne, men der er mange detaljer til det, og der er derfor meget læsestof alene her. Spillet hører til de mere komplekse spil at få et overblik over.

    Jeg er sikker på, at man kan få en masse sjov ud af det, men det er ikke en regelbog, hvor jeg bliver overbevist eller solgt på ideen efter at have læst de første fyrre sider. Kun 80 tilbage.

    Svar
  13. johs Forfatter

    Ja. Men de den der fragt tog sgu lysten af købet. Derudover er jeg pisse dårlig til at få læst regelbøger.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.