[LG] Den der virkelighed

Her skulle der stå en lang og god anmeldelse af Den spejlvendte virkelighed, men da opgaver i den virkelig virkelighed har taget alt min tid, så havde jeg ikke tid til at læse hele scenariet.

Jeg har dog læst det afsnit som hedder “Forfatteren skriver”. Her står der en række interessante ting. Den står fast at dette spil snarre er en novelle end et rollespil og at oplevelsen mere er oplevelsen af at opleve en fortælling end et interaktivt spil.

Og hvorfor er det fantastisk? Fordi vi aldrig havde skrevet de gode scenarier, som vi skriver i dag, hvis vi ikke også havde lært at bruge litterære teknikker i vores scenarieskrivning. I den Den spejlvendte virkelighed tør forfatter Michael G. Schmidt at skrive litterært og bevæge sig væk fra at skrive i en udfoldret spiltekststil. Det er nok ikke sådan man skal skrive gode scenarier, men det er fantastisk at han gør det. Tror jeg, for jeg har jo ikke læst scenariet.

Den spejlvendte virkelighed infobox:

Forfatter: Michael G. Schmidt

Skrevet til Fastastival 1995, scenariet blev nomineret til en Otto i kategorien Bedste Scenarie.

Det findes her på Alexandria og findes som download på projekt R’lyeh.

Scenariet er det 2. scenarie, som vi læser i læsegruppen. De andre anmelder kan ses her: læsegruppen.

9 tanker om "[LG] Den der virkelighed"

  1. Elias Helfer

    Hej Johs.

    Endnu engang viser du dig som ham, der ser en trend i scenariet, mens vi andre anmelder, meget konkret, som rollespil.

    For du har for så vidt ret: det er ret fantastisk, at det, med scenarier som dette, blev tilladt at have literære ambitioner med sit rollespil. Og, som jeg også kommer ind på med de “subjektive” beskrivelser, så er der noget meget fantastisk ved intentionen. Desværre gør det det ikke et lettilgængeligt scenarie

    Svar
  2. Johs

    Jo. Jeg lover den næste anmeldelse bliver bedre. Undskyld.

    Og den kommer helt sikkert til at handle om sex og ikke så meget trends (sextrends måske).

    Svar
  3. frikardellemand

    hej johs

    Hvad skal der staa her: “I den Den spejlvendte virkelighed tør forfatter Michael G. Schmidt at skrive litterært og bevæge sig væk fra at skrive i en udfoldret spiltekststil”?

    Du skriver Den står fast at dette spil snarre er en novelle end et rollespil og at oplevelsen mere er oplevelsen af at opleve en fortælling end et interaktivt spil.

    Det kan jeg simpelthen ikke se. Heller ikke med de soede laesebriller paa. Der staar tvaertimod at scenariet udmaerker sig ved at vaere et scenarie hvor “det ikke længere nødvendigt at man hele tiden trækker
    folk rundt ved næsen.”
    Ydermere staar der at “spillerne får større mulighed for personlig udfoldelse”. Scenariet indroemmer med andre ord ikke at det ikke er et ikke-interaktivt forloeb. Der staar faktisk at det er baade novelle og mere spiller-frihed. Uanset hvordan man tolker spiller-frihed er der intet af det scenariet.

    Mht. paastanden om brugen af litteraere teknikker i den danske spiltradition har beriget selvsamme tradition er det saa noget vi kan forvente paavist i laesegruppe-forloebet? Jeg selv kan kun komme paa et eksempel paa staaende fod der vinder ved brugen af litteraereteknikker.

    Du kan have ret i at forsoeget paa at skrive noget der for sin tid var nyt er prisvaerdigt selvom det mislykkedes. Og forsiden er ogsaa nice.

    Og saa er det sloevt at du kun har laest det ene afsnit.

    Frikardellemand

    Svar
  4. Pingback: [Læsegruppen] Den spejlvendte virkelighed « Stemmen fra ådalen

  5. johs Forfatter

    Jonas: det er sløvt og jeg skal nok være mere på for eftertiden. Undskyld.

    Jeg er ikke super fan af det litterære, men jeg anerkender de folk der har følt at det litterære har bidraget deres rollespiloplevelser. Mede hensyn til om scenariet lover noget andet, så lover det blot at der i dette scenarie er større mulighed for personlig udfoldelse end der var i forløberen (hvad var det det hed?). Det er jo ikke nødvendigvis meget.

    Svar
  6. FrikardEllemand

    Hej Johs

    Du behoever ikke at sige undskyld. Det er (foerst og fremmest) dit og Mortens projekt. Og det er bare lidt demotiverende at se en af initiativ-tagerne slacke. Saa hvis du synes projektet er fedt saa kloe paa istedet for at undskylde.

    For at vende tilbage til scenariet, saa lover det, modsat tidligere tiders scenarier, at “det ikke længere nødvendigt at man hele tiden trækker
    folk rundt ved næsen”
    . Eller mao det haevder at vaere interaktivt. Selv med flinkebrillerne saa staar det ikke til at redde. Jeg er simpelthen lodret uenig naar du skriver om forfatterens forord at Den står fast at dette spil snarre er en novelle end et rollespil og at oplevelsen mere er oplevelsen af at opleve en fortælling end et interaktivt spil. Jeg forstaar godt at vi skal vaere flinke fordi vi er i en skroebelig rygklapper-oekonomi, men vi skal heller ikke goere ting bedre end de er. Og jeg mener at tilskrive forfatteren den (selv)erkendelse af scenariet som benhaardt railroading oplevelses-scenarie uden valgfrihed er forkert.

    Hvis der er noget at laere her er det bedre at kigge paa oprindelsen til den vildfarelse at noget baade kan vaere en novelle og et interaktivt forloeb. Hvordan opstod den ide? Jeg har selv abonneret paa den selvom det oplagt er en selvmodsigelse. Hvad er saa tiltraekkende ved ideen og hvordan er den opstaaet?

    Og saa kan jeg stadig ikke regne ud hvad udfoldret betyder.

    FrikardEllemand

    Svar
  7. Johs

    Jeg har sikkert skrevet det forkerte ord.

    Men jeg mente “skrive en teknisk anvisning af hvordan man spiller spillet”.

    Schmidt skriver i en litterær stil, som jeg på nogle måder virker tillokkende, men som let også ender i en genreforvirring (hvilket jeg mener der er sket med scenariet, når forfatteren tror han skal skrive en novelle).

    Jeg ved ikke hvor bevidst Schmidt har været i sine valg. Det er for mig også ret ligegyldigt, ligesom scenariet spilbarhed (i denne sammenhæng). Og fordi jeg vælger denne vinkel, så er jeg ikke unødig venlig.

    Når han skriver at scenariet er interaktivt, så tror jeg mest han mener det i forhold til det foregående scenarie og ikke til rollespil universelt. Derudover forfalder han sikkert også til fejlagtigt at tro at en dunkel og litterære scenarietekst faktisk skaber en mere åben og interaktiv spil.

    Det gør det selvfølgelig ikke, men jeg kan godt følge tanken og finder den på sin vis sympatisk.

    Svar
  8. Frikard

    Hej Johs

    Du kan have ret i at det kan vaere lige meget om forfatteren tror at scenariet er frit eller ej. Jeg er interesseret i hvad du finder sympatisk i den litteraere spillestil? Ambitionsniveaet? Alvoren?

    FrikardEllemand

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.