Tag-arkiv: Walter Benjamin

[LG] Reproducerbarhedens Zombies

Den tyske filosof og litterært Walter Benjamin har skrevet et ret berømte* kulturkritiske essay Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. Det essay er desværre det eneste jeg har læst af Benjamin, men det er for mig en ret vigtig og problematisk tekst. Med andre ord: jeg er helt tydeligt betaget af den, men ikke helt sikker på jeg forstår den.

Tropical Zombies

Tropical Zombies

Jeg har det lige omvendt med Tropical Zombies og alligevel hænger de to tekster uløseligt sammen. I sin tekst beskriver Benjamin ikke kun hvad der sker med kunstværket, som det teknisk kan reproduceres (altså masseproduceres, så det kan komme ud til masserne, såsom især film var et udtryk for på Benjamins tid – i dette tilfælde er Benjamins tid start 30erne). I efterordet beskriver Benjamin hvordan særligt nazisterne, som han politisk var i opposition til, kunne bruge de virkemidler som hans tids nye kunstneriske udtryk gjorde muligt. Noget han begræder.

Det fantastiske ved Tropical Zombies er netop også dens reproducerbarhed. Det er for det første nok det første scenarie, hvor ideen om at genspille scenariet som spiller bliver formuleret. Ligesom scenariet har formået at komme ud på flere medier (først som fastavalscenarie, så i bladform – for derefter at blive lagt på nettet i flere omgange). Det er ligesom reproducerbarheden i scenariet bliver det centrale.

Scenariets helt grundlæggende greb er opfordringerne til spillederen om at bruge platte gysergenrensvirkemidler, hvilket gør scenariet en humoristisk parodi på genren. Noget der Jeg forstår hverken gys eller humor, så jeg er ikke rigtigt målgruppen, men jeg kan se det er gennemført og forstår alligevel klichéerne – og en formidlingspræsentation i sig selv.  Sådan som jeg forstår scenarieteksten er den tygge parodi på gysergenren noget der er kommet til i en senere omskrivning, men en viderebygning som en papirtynde handling allerede i sig selv lage op til.  I dette greb indfanges Tropical Zombies reproducerbarhed også. Det er et scenarie, der kan spilles igen og igen – ligesom man kan se en b-film igen. Man kan se det som et kunstværk i sig selv – forestillingen om en spilgruppe der igen og igen gennemspiller scenariet på ny. Samlingen mellem denne spilgruppe og scenariets zombies ligger lige for. Man kan se det som billede på en tendens i vores samtid – som Benjamin gjorde det med filmen. Og man kan se det som at de danske rollespilsscenariet blev så virkningsbevidste at de som medier kunne sammenlignes med filmmediet.

*) Berømt iblandt litterære, kulturteoretiker og de filosoffer som læser den slags filosofi.