Tag-arkiv: Vrøvl

[Imp] Conrats personlige regel

3 svar

Conrat Faust er en tyv. Han har charme, er nede med den lokale Don Bella (Mafia don) og har fod på alt lige fra Otto von Griegs økonomi og byen unge kvinder.
.
Conrat regel er, at for et plot point kan han købe forskellige små ting. Conrat har altid – såfremt han har plot points – lige lidt penge han har fundet et eller andet sted. Han kan ikke købe hele verden, men i stedet skal man forestille sig, at Conrat har hugget en pung på markedet tidligere på dagen og derfor har penge til øl eller mad til gruppen.
.
Bagtanken bag denne regel, er at en tyv hugger ting, men når man har spillet fantasy i lang nok tid, holder det op være at være interessant spille scener, hvor tyven igen hugger en pund på markedet. Ligesom det lader den tyvagtige ved Conrat fremstå som noget usagt og naturlig del af ham, frem for noget spektakulært – hvilket giver plads til andre spektakulære (og måske endda mindre kliché) fortællinger om Conrat.

[Imp] Ottos personlige regel

I min Warhammerkampagne kører til dels på warhammerreglerne og til dels på en plot point økonomi (og selvfølgelig allermest på rocker godt rollespil fra mine medspillere). Man kan læse noget om vores plot pointssystem og hjemmelavet regler på vores wiki her.
.
Udover man kan bruge plot points til en masse ting og underspil vi spiller med i tide og utide, så har hver spilperson en personlig regel, hvor spilleren kan bruge sine plot point til en effekt der underbygger hans* spilpersons rolle.
.
Den første spilperson er Otto von Grieg, som, udover at være nobel, pistolier og næsten dualist, også er kampagnens hovedperson.
.
Hans personlige regel har faktisk ikke virket indtil nu, så den gider jeg ikke snakke om, men i stedet har jeg lavet spirt ny og det er den jeg ville fremstillig her:
.
Otto har spøgelset af en af hans forfædre, Agius Hohenbach, på nakken. Helt bogstaveligt på nakken – eller så bogstaveligt det kan blive for et spøgelse. Agius er naturligvis usynlig (for det meste).
.
Jeg tænkte at fordi Agius sidder der oppe kan Otto trække på Agius’ kræfter på to måder:

  • Først og fremmest til at komme sig hurtigt over skade (hvilket også er brugbart nu hvor han skal være dualist). Så ved at bruge et plot point kan Asger (der spiller Otto) få alle Ottos sår tilbage bare i løbet af en dag (eller hvad jeg nu synes – the speed of the plot, du ved). I den dag har Otto hammerne feber og halluciner om hans forfædre og centrale begivenheden i hans familiehistorie. Disse historier fællesdigter vi.

.
Samtidig bliver Agius stærkere, fordi hans væren bliver aktualiseret i verden via Otto som link (til virkeligheden). For hver sår Otto heler får Agius 100 xp.
.

  • For det andet kan Otto, for et plot point, autoklare et slag. Når det sker, skal der komme en super kort fortælling, om hvordan en af Ottos forfædre gør noget lignende sejrrigt. Det skal fortælle af en spiller som Asger vælger. Den person der fortæller historien skal også betale et plot point, men har selvfølgelig også vetoret.

.
Også i denne situation bliver Agius stærkere. For hver gang Asger gør det, så får Agius 2d10x100 xp (flere xp her fordi Agius og Ottos familiehistorie også bliver aktualiseret).
.
Det er nok ikke i spilpersonerne interesse at Agius bliver mere stærkere end Otto, da han tidligere har overtaget Ottos krop i kortere perioder. Derudover er det kun Otto der har to regler, det har han fordi han er hovedperson.

.

*) Vi er kun drenge og spil spiller kun drenge – det ikke noget vi har planlagt (det er sgu nok kulturelt).

[Imp] Fortællerkampsystem, nu afprøvet

5 svar

Vi fik afprøvet fortællerkampsystemet og det virkede over alt forventning. Det blev til en fortælling dannet af en række blodige og beskidte (pis og lort) billeder sat på en landevej i en skov under årets første sne.
.

Vores helte dræbte Noli Stoneshield, Henke Fortenhaffer-Heathland (hobbit outlawleder) og deres 25 røvere. Det er fucking episk på lidt en 300! måde bare med en mere beskidt og ”tilfældig” kamp. Eg. vores helte dræbte røv mange banditter, men imens faldt de selv røven gentagende gange. Spillerne fik fortalt nogen fantastiske ubehagelige beskrivelse af hvordan deres spilpersoner fik tæsk – imens de altså også udelte tæsk.

Samtidige var røverne, ikke mutanter eller orker, de var mennesker ligesom spilpersonerne selv og den Middenlandske by Senden har nu mindst hele sin mandlige befolkning. Det var grimt og smukt på samme tid. Virkelig god warhammer. Jeg tror alle spilpersonerne blev fysisk mærket af kampen. En blev ramt i foden, så han humper. Otto von Grieg, der i forvejen mangler højre øre, fik det meste af vestre hugget af og Troldmanden Thomas Reinfelt blev mærket af en pisk på kinden og ned af halsen.
.

De fik alle brugt de to ekstra regler, som Morten og jeg fandt på, nemlig ”Beskriv et negativt flashback” og ”Beskrive en andens kampmanøvre”. Jeg tror det ikke faldt dem let at tag ejerskab for hinandens spilpersoner og det skal vi arbejde med, men der kom let nogen rigtig gode negative egenskaber på spilpersonerne (kan bare ikke huske dem pt. og har ikke mine noter). Også fik jeg en eller to ”Senere sort uheld” i banken.
.

De kom også godt ned i wounds, men faktisk var det en mindre farlig kamp på det punkt. Det var mest de karakteropbyggende regler der på i spil og gjorde kampen interessant (udover fortællinger – som plotpointøkonomien påvirkende mere end jeg havde forventet).

.

Nogen spørgsmål?

[Imp] Fortællerkampsystem

5 svar

I min Warhammerkampange skal vores helte møde nogle modstanderne. Nemlig Noli Stoneshield og Henke Fortenhaffer-Heathland og deres røverbande. Men jeg gider ikke spille det med kampreglerne, da jeg gerne vil forsøge med et friere system, der har lidt mere fokuseret på fortælling. (Vi spiller tit med kampreglerne, så det her er ikke et ideologisk opgør).

§ Fortælle

Man fortæller hvad der sker. Man må meget gerne fortælle om de andre. Hvad der sker for dem. Jeg sætter scener og derefter spillerne på banen og fortæller hvad der sker.
Man fortæller næsten bare det man har lyst til – det er vigtigt med masser af fyld på fortællingen – men der ligger også et plot point økonomisk system bagved.

§ At få et slag ind koster et plot point

Når man får et slag ind, så slår man en 6 sideterning.
1: giver ingen skade.
2-5: giver et hit point i skade.
6: giver to hit points i skade.

Man bruger et plot point, slår en terning og fortæller.

§ Man kan få plot points ved at blive slået på

Når man bliver, så slåer man osse en 6 sideterning.
1: Av! Krigsmærker. Man mister et legemsdel, en finger, en tand eller man får et markant ar.
2-4: Normal skade (en d10 plus npc str.).
4-5: Senere sort uheld. Der går et slag ind, efter mit valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt  og på et senere tidspunkt i kampagnen giver slaget sig udgangspunkt i man automatmisser et terningeslag. Jeg bestemmer hvornår det kommer til at ske.
6: Skaden sætter sig. Der går et slag ind, på en kropsdel efter eget valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt for til ens næste terningeslag (efter kampen) har man minus 10%.

.
Ved ikke om jeg er helt vild med effekternes navne.

Hjælp?
.

§ Modstanderne

Håndlangerne har kun et hit point og 3 i str.
Henke Fortenhaffer-Heathland, hobbit outlawleder, har 2 hit points og 4 i str.
Bruger slynge – altså kun afstandsvåben.
Noli Stoneshield, dwarf ærkemodstander, har 4 hit points og 5 str.

Hvad synes I andre rollespillerne? Hvis jeg får nok kommentarer, så forsætter jeg måske endda blogen 😉