…eller pæne piger danser kun.

Efter mange (eller måske bare to) opfordringer har jeg valgt, at lægge mine tanker om systemet Voldsmonopol op her på siden. De er ikke særlig gennemtænkt eller velformuleret. Derfor også det lange indlæg. Jeg er ked af jeg på den måde knepper blog-konceptet – men jeg kan ikke lige overskue andet.

Det kunne være rocker fedt om nogle gad, at læse dette oplæg og give noget feedback. Det er stadig et udkast, så man har ret til, at jorde det så meget man har lyst til. Men nok snak, mere system.

Grundlaget (eller det I godt ved i forvejen):

Voldsmonopol er ved at blive lavet til scenariet sort/hvid, men der kan sikkert bruges dele af det i en anden historie (mere om det i afsnittet Stemning).

Til spillet bruger man Othello-brikker til spillet, har man ikke sådan nogle kan terninger, mønter, CD’er, bøger, LP’er eller meget holdbar porcelæn bruges, det vigtigt er at der kun er to udfald. De to udfald kalder vi ”sort” og ”hvid” efter farverne på de der brikker. I forbindelse med scenariet sort/hvid tager jeg Othello-brikker med til Fastaval. Der skal nok lige siges tak til Munkholt for ide om at bruge Othello-brikker – Tak Thomas! 😉

Den grundlæggende præmis for Voldsmonopol, er at der i en konfliktsituation er altid to modstander med forskellige udfaldsinteresser.

Voldsmonopol er et rollespilssystem til at afgøre handlingsmæssige og magt konflikter i en rollespilssituation. Disse konflikter opstår når to agenter ønsker to forskellige udfald af en sat situation. Det kan være konflikter mellem spiller (der i fortællingen udspilles mellem spilperson og spilperson eller mellem spilperson og biperson). Det kan være konflikter mellem spil-lederen og en spiller (der i fortællingen udspilles mellem spilperson og npc’er).

Jeg har delt det vi normalt kalder for bipersoner op i bipersoner og spillederpersoner. Bipersoner er de bipersoner som andre spiller spiller, som i bipersonsrollespil. Spillederpersoner er de bipersoner som spil-lederen spiller. Forslags til bedre betegnelser modtages med kyshånd.

I konfliktsituationerne bruges Voldsmonopol til, at finde ud af hvem der har fortællerretten. Altså hvem der definerer udfaldet og har fortæller magtet i situationen, indtil den bliver udforet igen. Denne fortællerret giver dog ikke fuldstændig frit spil, selve spillet, altså den måde man afgøre konflikterne på sætter naturligt rammen for hvad der kan fortælles (mere om dette i afsnittet Reglerne).

Det betyder med andre ord, at Voldsmonopol ikke kun spiller ind på det spillede niveau, men også på det udspilede niveau.

Reglerne:

Der kastes altid en eller flere Othello-brikker, alt efter nogle variabler, såsom hvad ens spilperson har i den egenskab man slår, om han/hun har dimser til hjælp og er sej når man kaster brikkerne.

Hvor mange brikker der skal lægge i en gun, en sej beskrivelse, en egenskab – ved jeg faktisk ikke endnu… kan ikke lige overskue det, så der kommer et ”Voldsmonopol 2” indlæg på et tidspunkt inden længe.

Som sagt kan der være to forskellige udfald når man kaster en Othello-brik, nemlig ”sort” og ”hvid”. Det defineres hvilken farve man kaster efter inden man kaster, det antal af den definerende farve man får er lig med ens succeser. Det er ikke ligegyldigt om man vælger ”hvid” eller ”sort”.
Slår man efter ”hvid”, så prøver man på at løse konflikten på den mindst blodige måde. Slår man efter ”sort”, så prøver man på at løse konflikten på den mest blodige måde.
Skyder man fx med guns, så har man ”ret” til at fortælle om hvordan man skyder en persons pistol ud af hånden på ham eller skyder ham i benet, hvis man slår efter ”hvid”. Hvis man slår efter ”sort” så har man ”ret” til at fortælle om hvordan man nakker ham i hovedet!
Men ikke omvendt! (men mere om dette i det nedenstående).

Man siger altid hvad man gør, hvad man ønsker udfaldet skal være af denne handling og derefter kaste brikkerne. Det er ud fra beskrivelsen af udfaldet, man bestemmer farven.

Når man er slået, bliver det så ens modstanders tur til, at fortælle hvorfor den handling man gjorde ikke faldt ud som man havde tænkt sig. Derefter skal han/hun fortælle hvad hans/hendes spilperson gør, hvad udfaldet er også kaste de der brikker (efter den passende farve). Derefter er det ens tur igen, man behøver ikke slå hvis man har flest succeser.

Så langt så godt!

Der er tre niveauer af konflikter:

Samtale – man snakker/diskutere/skændes/råber, men man rører ikke hinanden.

Vold – man rører hinanden. Altså skubber/slår (med et eller andet)/stikker med knive osv.

fucking Farlig vold – man skyder hinanden med guns eller bruger andre farlige våben som bomber, ninja-sværd eller Kong-fu!

Enhver konflikt kan altid optrappes til et nyt højere og mere farligt niveau, altså til og med ”farlig vold”. Man beholder de før slået brikker som de er slået (både succeser og ikke succeser), indtil konflikten er løst = en har vundet.

Man kan altid vælge at tag slagene, det betyder blot, at vinderen så må definere ”virkeligheden” ud fra sin før-slaget-beskrivelse – det er ok at digte mere på, fx reaktioner fra omverden osv. Men indenfor rimelighedens grænser (giver det mening?).

Man kan på et hvilket som helst tidspunkt gå fra, at slå efter ”sorte” i stedet for ”hvide”. Men man må ikke gå fra ”hvid” til ”sort”. På den måde kan man holde kampen på samme konfliktniveau.

Eksempel: Man kan havde en konflikt på samtale niveauet. Det er ens tur og man kaster 2 ”hvide” og 4 ”sorte”, man få 2 succeser, fordi man kastende efter de hvide. Hvis den anden så får 3 succeser og dermed har vundet. Kan man gøre to ting, man kan optrappe konfliktniveauet (begynde at slå) eller blot bruge de ”sorte” i stedet (dem har man jo 4 succeser i) – dog skal man her lave en mere voldelig beskrivelse af hvad man gør. Det kunne det være at man blev mere grov i munden, råbe højere eller begyndte at snakke ålborgensisk.
Vi siger man vælger, at gå efter de ”sorte”.

Derefter kan ens modstander så optrappe konflikten (hun begynder at skubbe én) og få 5 nye brikker at kaste. Hun er åbenbart glad for ”hvid”, fordi hun bliver ved med at kaste efter ”hvide”. Vi siger hun får så 3 ”hvide”, hvilket bringer hende på 6 succeser.

Her skal vores helt så vælge om han også vil optrappe konflikten eller tag skubbet. Hvis han vælger at optrappe – så skal han stadigvæk kaste efter ”sorte” (man må jo ikke gå tilbage), så han kan næsten ikke undgå, at det bliver grimt! Og det kan vi godt li’!

Så langt er jeg nu… giver det mening?

Jeg tror det går pænt stærkt med at optrappe konflikterne, men det er jo også et rock n roll scenarie.

Jeg har en forestilling om, at hvis man har lige mange succeser, så har den med mindst af det ”forkerte” farve vundet – hvis det også står lige må spillerne bokse om det (lidt semi-live dér).

Men men men… giver det mening?

[jeg har bevidst ingen handouts med i denne post, da jeg gerne vil have at folk læser den]