Tag-arkiv: Rollespil

Forlade rollespillet for rollespillets skyld

4 svar

Kampagnen er grunden til jeg spiller rollespil. Det har det altid været og jeg ser gerne det forsætter sådan. Conner er sikkert fine nok, men jeg kan mærke jeg er ved at være lidt træt af dem igen. Faktisk tror jeg en del har det sådan. De kommer for at drikke driks eller lave sociale ting, men de spiller ikke på conner. Hvorfor disse mennesker kommer på con, ved jeg ikke. Det er sikkert noget med at man har nogle gammel venner dér. Eller at det måske bare er vane. Måske har de en kærlighed til konceptet Fastaval, fordi det har givet dem masser af oplevelser. Måske er de bare gode mennesker, der godt kan li at lave ting for andre. Der er sikker også noget anerkendelse i det – hvilket sgu er vigtigt. Folk har deres grunde. Det er fint nok, men udover anerkendelse, som vi alle har brug for, så er det rollespillet der gør det for mig. Eller med andre ord: Det fedeste ved rollespil er stadigvæk rollespil, for mig.

Jeg tror det er Frederik der er inde på, at Fastaval næsten er hverdag. Det er der noget rigtigt i. For det har aldrig været dramaet ved conscenariet der har gjort det for mig. Især fordi gennemsnit conrollespilleren er ret dårlig skuespiller. Det går tit ud på at råbe op eller græde. Hvis det så er folk jeg ikke kender – så bliver jeg utryk. Er ikke så god til at give mig hen til en fremmed.

Det kan godt være jeg så ikke er en god rollespiller. Sikkert. Men det er ikke det, det handler om. Det er også her at diskussionen på rpgforum om opdragelse af conspillerne – bliver til sort snak for mig. For conspil for mig er noget andet. Det er ikke drama, men en form for vidensdeling og udvikling af evner. Det er ikke et mål, men til for kampagnerollespillet. Jeg har lært rigtig rigtig meget af at spille med andre på conner. Har lært rigtig rigtig meget af at spille andre scenarier på conner. Og lært rigtig rigtig meget af fremmede spiller på conner. Og jeg er taknemmelig. Men i år var det anderledes. I år var der ikke noget rigtig nyt for mig.

Ingen nye teknikker eller fortællinger. Ingen inspiration. Så selvom jeg stemte at var den bedste Fastaval nogensinde på rpgforum og stadigvæk mener det, så var det også en flad Fastaval. Jeg har aldrig set så gode scenarier samlet og jeg læser jo også stadigvæk på dem;) Aldrig har de scenarier jeg har spillet kørt så godt. Og aldrig har det været så hyggeligt. Den var god indenfor sine egne parameter, de er bare ikke mine. Så måske er det den sidste Fastaval for mig i et stykke tid. Måske bliver Orkon den sidste con i et stykke tid. Hvor lang tid? Jo, sidste gang jeg hold pause for Valen, var det på en 5-6 år, så måske noget i den stil.

Men hvad vil jeg så lave? Jo, jeg vil spille kampagne og ikke en hvilken som helst kampagne. Jeg vil spille en kampagne, der skal løbe over 10 år. Men mere om det en anden gang.

den nat i Randers

2 svar

Noget af det fedeste, jeg har været med til, var engang mig og min ven Anders T blaffe hjem fra Langå. Vi havde været nede og besøge dansk rollespils smukkeste mand og spille noget vampire eller noget. Det var før han blev dansk rollespils smukkest mand – dengang var det bare Ask og vi var stadigvæk håbefulde ynglinge. Så håbefulde at mig og Anders var kommet til Randers og prøvede at blaffe ved motorvejen imod Aalborg om aftenen. Som jeg husker det prøvede vi i ret lang tid og der kom ingen biler der ville tag os op. Så vi gik tilbage og købte to togbilletter til Aalborg. Men da billetterne holdte hele natten og den stadigvæk var ung, valgte vi at gå ud og se på Randers. For i Randers havde ingen af os været før. På et tidspunkt er vi på vej tilbage imod stationen og der ser jeg nogle brikker i et vindue. Det er små papbrikker og jeg synes at havde set nogle sådan i TRoA engang. Det er simpelhed Randers’ rollespilsklub Ametyst vi er kommet forbi og vi går ind. Her møder vi Danni Börm og venner. Vi købte en pizza for vores sidste penge og spiller Thomas’ Welshbury Brook med dem. Det var rocker. Jeg tror ikke det var den store rollespilsoplevelse som rollespil. Men hele situationen var fantastisk. Jeg husker jeg lærte meget af det spilgang. Kan ikke huske min karakter eller noget. Kan sådan ca. huske historien. Men vil altid huske situationen – den var smuk.

Næste morgen tog mig og Anders hjem. Efter vi havde overtalt en billetdame om, at vi altså godt måtte bytte vores billetter til denne dagen efter de enlig var købt til. Det var en god dag.

Hvis der er nogle pointe er det vel noget om, at det ikke altid er selve oplevelsen der er vigtig når vi spiller rollespil.
Det synes jeg godt man kan huske når man diskutere opdagelse af spiller. Men læs den ovenstående post om det emne.

endnu et løfte

3 svar

Hvis jeg består mine eksaminer hertil sommer, så vil jeg over sommeren lave et rollespilssystem, skrive flere af de der warhammerspilpersoner der bygger på mere eller mindre virkelige fastavaldeltager og begynde på at skrive et meget kort scenarie. Scenariet skal skrives flere gange, men må ikke blive længere end 3000 ord (minus spilpersoner eller måske bare spilperson og positioner). Derudover skal det havde en stærk grafisk side side. Måske skal det handle om tegneserier for alvor denne gang. Systemet jeg skal bygge kommer til at være lidt det system jeg havde i Sort/hvid, bare mere enkelt og godt.
Men skal først igennem alt det der eksamensstress.

Sp.: Hvis du er så stresset Johs. Hvordan har du så tid til at læse alle scenarierne til Orkon?

Sv.: Fuck dig, det er det jeg overlever på. De timer hverdag er mine pauser.

Hvis jeg ikke består eksamen, vil jeg finde et job i kapitalen – hvor jeg kan undergrave den.

Ligegyldig hvad skal jeg skrive et live sammen med Marnus, det bliver rocker mærkeligt og med symboler!

Om størrelser på fantasyverdener

Skriv et svar

Meget kort:

Det handler om afstande i rollespilsverdener – men tit fantasyverdener, da det tit er der man bygger en ny op. Det måles ikke i km, mil eller hvor lang tid det tager at rejse fra by A til by B. Men i begivenheder, altså spillede* fortællinger på rejsen. Hvis man kan komme fra den ene ende til den anden på en spilaften er det bare ikke en særlig stor verden. Tolkins verden er rocker stor, fordi der sker så meget i løbet af rejsen i ringenes herrer. Fantasyverdeners geograf måles i fortælleringe eller i Historie/Km-intensiteten – Tak til KSP for det begreb.

*) Her er jeg selvfølgelig ligeglad med om det er spillet i fortæller, bi- eller normalt rollespil. Og ja jeg ved godt at jeg brøjer at spille forkert i brødteksten.