I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 17., er det:

Da jeg gik i folkeskole var det lidt svært at finde folk at spille rollespil med. I aalborgforstanden Gug var vi ikke mange der var ramt af the rollespilsbug, men jeg fandt en fyr ved navn Martin, som jeg gik spejder med. Han blev spilleder for en gruppe bestående af sin lillebror, en anden fyr jeg ikke kan huske navnet på og mig. Vi spillede en mindre kampagne i Rifts. Rifts-settingen er sat i vores verden i en nærfremtid. Efter en stor nuklear krig er der opstået en række rifter i virkeligheden, hvor ting og væsener fra andre dimensioner vælder ind. Det noget af det mest postmoderne sci fi, jeg nogensinde har set. Alt hvad forfatterne synes kunne være awesome er med: cyborgs på narko, mutant hundesoldater, et amerikansk nazist imperium, kæmpehjerner, drager, feer, krigere fra Atlantis med magiske tatoveringer, et vampyrrige i Mexico, mechas, dæmoner og bonderøve. Også er det skalerbart: Store ting såsom dæmoner, mechas og drager kan kun dræbes af ”mega damage” som er sin helt egen kategori af skade. Jeg kommer aldrig til at spille Rifts igen, men holder af det fordi:

Rifts er princippet om ”more is more” med 220 km/t.