Tag-arkiv: julekalender 2016

Postmodern Ravnos

På den igen med julekalender. I dag med citater. Citater er en 90’er Vampire-ting, ikke?

Hvor er Brittana Jones fra?

Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne.

Når man er vokset op som barn af engelske diplomater, så er man fra all over, baby. Brittana er halvengelsk, halvegyptisk, halvtyskland, halvindisk, halvukrainsk, halvspansk og 100 procent åben for nye kulturer og mennesker. Brittana er all about møde nye mennesker, men på en seriøs måde. Det er aldrig for sjov. Da hun levede var det en søgen efter noget autentisk. Noget mere ægte end de forlorne diplomatiske møder og højpandede skoler, som hendes forældre indskrev hende på. Hun har ikke tal på hvor mange gange hun er løbet bort og ud i Londons, Cairos, Berlins, New Delhis, Kijevs og Madrids arbejderklasse kvarterer. Brittana har altid været frygtløs og naiv nok ikke få den slags oplevelser som ikke er det frygtfulde flertal undt.

Frygten er moralismens moder.

Allerede som ung lærte Brittana sig selv at omgås alle slags mennesker. Forstå deres perspektiver. It is all about perspektiv. Det har hun indset for nyligt i disse måneder efter hendes embrace. Nu rejser hun sammen med sin sire John C. På tværs af USA, væk fra alfarvejen, ud til den sande og ægte amerikanske befolkning. Her har hun lært meget, både om mennesker og hele virkelighedens beskaffenhed. Læring, der udspringer fra en legende tilgang til vampyrtilværelsen, hvor illusionsmagi både er drivkræft og omdrejningspunkt. Helt konkret har John C. lært Brittana bruge og påvirke folks fordomme igennem illusioner. På den måde navigerer de igennem stat efter stat. Brittana forstår ikke helt formålet med rejsen, men hun nyder til fulde de mange forskellige autentiske miljøer de møder på deres vej.

I en mands liv er der to tragedier: at have nået sine mål, og ikke at have nået dem.

Brittana har endnu til gode at møde andre vampyrer end hendes sire.

Hard Rock Brujah

Så er der julekalender! Bag første låge er der en Brujah, fordi vi jo alle elsker 90’erne, Vampire og hard rock!
motorcykelFør Torn blev embracet kørte hun på motercykel med sine venner i området omkring hendes hjemby. Efter Torn blev embracet kører hun på motercykel med sine venner (ghouls) i området omkring nabobyen St. Peter’s. De er ikke taberrockere og har ikke rygmærker, men bare nogen venner der er glade for motercykler og ikke går af vejen for en rask nævnekamp på den lokale.

 

Torns sire var en gammel pirat artig hollænder og havde tydevis en eller anden vampyr-politisk agenda, som Torn aldrig rigtig fangende. Hun har dog forstået at hendes opgave at holde St. Peter’s fri for vampyrer og at være parat, hvis den gamle pirat har brug for hendes støtte inde i St. Louis. Indtil videre har hendes bande klaret et par enkle forbipasserende vampyrer, der begge er røget ud af byen på røv og albuer.

Imens Torn overvejer går og overvejer om hun skal embrace hendes højre hånd James er en lille gruppe ældgamle klanfælder på vej St. Peter’s for at give hende et tilbud hun ikke bør afslå.

De udødelige 90’er

 

I år kommer min julekalender til at handle om 90’erne og rollespilssystemet Vampire: The Masquerade.

90’erne

I starten af 90’erne blev jeg 11 år og ved udgangen af 90’erne var jeg 21 år. I mellemtiden sluttede min barndom og min ungdom blev skudt godt i gang med alt hvad det indebærer. 90’erne er derfor en periode med sex, drugs and rock n roll for mit vedkommende, men det er også begyndende modenhed og mine første møder med romantisk kærlighed, filosofi, politik, kunst og, ja he, endda rollespil.

johs-90erne

Som alle andre i min generation, så er jeg, på godt og ondt, rundet af 90’erne. Jeg har et dyb nostalgisk og personligt forhold til det årti: fra tab af barndom til den særlige åbenhed over verden, som man kun oplever som teenager og i ens spædeungdom. 90’erne er dog ikke kun gyldne minder. Der er dele af 90’ernes tidsånd, som er ligefrem rædsomme fx ironien, store dele af popmusikken, socialdemokraternes “tredje vej” og new public management. For slet ikke at nævne folkemordet i Rwanda, krigene på Balkan eller mediernes perverse forelskelse af Den Første Golfkrig.

På trods af disse holder jeg utrolig meget af årtiet og det er en af to grunde til at årets julekalender skal handle om 90’erne.

Vampire

vampir2_3400Den anden grund er rollespillet Vampire: The Masquerade. Vampire er i høj grad et 90’er rollespil. De tre første versioner af det udkommer i hhv. 1991, 1992 og 1998. Det var mit go-to-rollespil fra midten af 90’erne og de første år af 00’erne. Manner, jeg elskende Vampire, men i de sidste par år var det ligesom et parforhold, hvor begge godt vidste at vi skulle videre i vores liv – hver for sig. På den måde minder det om så mange andre 90’ernes fænomener.

Jeg har ofte tænkt på Vampire. Det er trods alt måske stadigvæk det system jeg har spillet allermest og det kan altså noget. Tror jeg. Som en lang og stormfuld ungdomforelske har det givet mig nogen af de mest skelsættende oplevelser, både søde og sure.

Tilbage til min udødelige ungdom

Derfor vil årets julekalender handle om 90’erne og Vampire spilpersoner. Hver dag vil jeg poste en neonate-vampyr, som er blevet embracet i 90’erne. I figuren vil 24 forskellige vampire claner og bloodlines blive præsenteret. Samtidig vil hver af disse også indeholde mindst et 90’er fænomen, det være sig elementer såsom grunge rocken i starten af starten af årtiet og den økonomiske højkonjunktur i sidste halvdel af årtiet.

Jeg glæder mig og håber du vil læse med.