Forfatterarkiv: Johs Busted

johs’ hoved

Der kom ikke meget scenarie ud af mit Thyophold, men der kom mere orden i Johs’ hoved.

Jeg har det godt sådan rigtigt, for første gang i år 2006 – måske er jeg lykkelig. Nu skal jeg blot bruge denne lykke til at producer et scenarie. Værket er alt der står tilbage når vi er væk.

THY

Jeg er taget på ferie til Thy for at skrive scenarie og gå turer med Lars.

Næste afsnit af tegneserien er næsten færdig, men det kommer først op når jeg kommer hjem. Scenariet går langsomt frem, men det er stadigvæk noget rod – mere orden i johs’ hoved tak!

Tegn johs, tegn!

Jeg tegner stam også… ligefor tiden har jeg brugt mine få evner på nogle spilpersoner til Troles’ KI23. Jeg ville gerne ligge det op, men jeg skal lige snakke med T om det først. Det er lidt hans tegninger – derudover er jeg ikke helt tilfreds med dem. Men jeg er begyndt at arbejde med blæk, hvilket ikke er så let som man skulle tro. Og nu har jeg glemt mit blæk i Aalborg, så jeg skal købe noget nyt.

Når blækket er købt skal jeg tegne noget til Dobbelt A, det er vist min opgave i denne omgang. Måske bliver der også tid til at lave en lille (bi)scene til scenariet, men Sort/Hvid er mit hovedområde for tiden. Scenen skulle ellers foregår i min hjemforstad Gug, oppe ved gravhøjen ad – lige ovenfor bofællesskabet. Det bliver noget med hippier og hip hopper – og måske lidt en gentagelse af sidste års 1000frydsscene. Det bliver rocker nok, men nu skal der først tegnes en masse.

– Hvis der er nogle der ved om hvilken blæk eller stifter der er gode at bruge, så skrive det.

Feberår 2006

Som det fremgår af overskriften, så startede mit år med feber og sygdom. Jeg er kommet ud på den anden side og verden er så småt holdt op med at dreje rundt igen. Den onde feberdæmon har spist min eksamen og sygeeksamen ligger selvfølgelig lige oveni den periode jeg har afsat til at skrive scenarie i. Så jeg har gjort det eneste fornuftige, valgt rollespil frem for årsværk.

Det betyder lidt at jeg vil være i konstant eksamen i hele næste semester, men da mit mål for dette semester var at lærer at skrive rigtig gode akademiske ting og sager, er det måske ikke helt så galt som det lyder. Håber bare ikke det går alt for meget udover min læsning, men ellers har jeg måske også læst nok.

Så starten er gået, jeg arbejder non-stop på scenarie indtil den 15.02 (det er der vores dødlinje ligger, ikke?). Kun afbrudt af en flytning op af bakken til universitetsparken (jeps, jeg er en nomade), en lille fest for mine lillesøstre der kommer hjem fra Australien (Stinne har taget et semester dernede og efter Karen tog derned i November har de rest rundt sammen siden – og ja de er fucking lækker) og noget af den der uforudsete druk der dukker op i ny & næ (Hey, jeg skal bo på kollegium).
Men følg med for nu går det amok i poster om scenariet eller også kommer jeg til at holde kortende tæt ind på kroppen, ved det ikke selv helt endnu.

Derudover arbejder jeg på at skære ned på smøgerne og parenteserne…

Ok, der var meget om skolen i denne post, men hey jeg har tilmeldt mig et seminar om Story Telling – det er ved lidt rollespilsagtigt, he?

Plan for 2006

Nytår er tiden til planer, rollespilsplaner og planer er jo bedst i punktform:

1. skrive sort/hvid.
2. starte min kampagne op igen.
3. finde nogle at spille med i hovedstaden.
4. starte en ny kampagne.
5. komme til at spille live igen.
6. være den fuldeste mand på fastaval, på et eller andet tidspunkt (jeg går efter kl. 11 torsdag).
7. forsætte den sorte forsyning af rollespilsindfald.

Ja, det var det. Mere kan jeg ikke overskue nu her af rollespilsplaner for det nye år.