Forfatterarkiv: Johs Busted

Om igen (jeg binder dem på hænder og mund)

Skriv et svar

Jeg har (igen) glemt at tænke konflikt og hvad der er på spil i forhold til mit scenarie. Det store problem er, at jeg har en historie jeg gerne vil fortælle, men også vil give spillerne frihed indenfor nogle rammer. Det er lidt det der også er blevet diskuteret her (dog et stykke nede på bloggen), her og her. For mig personligt er det dog i forhold til scenarieformen af sort/hvid.

For mig tror jeg løsningen bliver en form for Heideggersk kastethed (Geworfenheit) og udkastethed (Enwurf). Der er nogle rammer hvor indenfor vi kan handle, de er givet af noget udenfor os. Hos Heidegger er det befindligheden (Befindlichkeit) der sætter rammerne, i scenariet er det forfatterens historie. Spillernes historie, altså den de har frihed til at definere, er sat inden for både et startpunkt og et slutpunkt af mig. På den måde er scenariet mere determinist end subjektets væren er i følge den gode tysker. Måske skulle jeg tænke Aristoteles’ 4 værensformer ind i det…

Men det er alt sammen ligegyldigt, at jeg hverken skriver om Aristoteles, Heidegger eller nogle andre døde hvide mænd i scenariet (måske lige med undtagelse af Nietzsche – man kan ikke vinde Otto’er uden dårlige Nietzschecitater). Problemet er at mit personlige begær til frihed over historien sætter for hårde rammer for spillernes mulige begær. Nu er jeg nødt til at bruge mit begærs begær til sin egen undergang (den er den der dødsdrift der er på spil her) til at give den anden (en given spiller) mulighed til at skabe egne projekter udfra mit oplæg. Med andre og mere forståelige ord, så vil jeg forsætte med at lave rammer, men de skal være meget mere løse.

Dog har jeg ikke opgivet en drøm om at mine projekter og spillernes projekter kan blive de samme projekter. Selvom det blot er naiv lilla-ble-tænkning. Pædagogen der ikke forstår, at en del af hans opgave altid vil være børnenes oprør. Dette burde vel være parallelt til et sundt forhold mellem forfatter og spiller.

Phuu… der er en del der skal skrives om. Plus jeg stadigvæk arbejder på at finde grafik og lave noget på det. Gad vide om der er nogle der opdager jeg ikke er der i de første 14 dage af semesteret?

Ok, der var meget filosofi i denne post, men det er nu sådan jeg forstår verden og væren (herunder også rollespil) bedst. Jeg forstod fx Ånden der vandrer ud fra Hegel.

En film og brikkerne falder på plads

3 svar

Var i biffen med Lise & hendes kæreste Dr. Vejlø. Så Tony Scotts Domino og det var lige hvad mit scenarie gik og savnede. Her fik jeg ideen om en grafisk side til at underbygge min grundlæggende sort/hvidmetafor. Det bliver noget med A3ark og tekst der underbygger scenerne. Forhåbentlig bliver det både enkelt og smukt. Rollespil i tegneserieformat. Hvis man kan lave film sådan, hvorfor så ikke rollespil? Der er godt nok ikke meget tid, men hvis jeg holder op med at sove, spise og masturbere så går det nok.

Q: Var det en god film?

A: Det ved jeg ikke, men der var mange ideas per minute og Tom Waits var med, så jeg er solgt. Her er så også grunden til hvorfor jeg ikke laver filmanmeldelser, som andre i miljøet er så glade for (link, link og link). Jeg kan ikke. Bliver for barnlig i min begejstring over smukke og hurtige billeder, det mindre mig for meget om det musik jeg hørte, da jeg var hip.

Det er jeg ikke mere. Så nu står det på Scott Walkers Scott 2, 3, 4, skrivning og grafisk arbejde all night long.

En meget løs scenarieide

4 svar

Tanken “Kunne nu godt tænke mig at lave et scenarie om cykler.” poppede op i min bevidsthed. Ved ikke rigtig hvor den kommer fra eller hvorfor cykler lige skulle være den nye lakrids, men det er det. Det skulle være et hverdagsdrama om cykler og vores forhold til dem. Ikke noget med tur’en på tv eller 7dagsløb i forum. Nix, kun hverdagscykler som vi kender og elsker dem.

Har allerede en masse sætninger til scenariet.

Såsom:
Læs resten →