Jackson var 65 år og havde boet hele sit liv i Geneva, New York, da han mødte Yves og sin skæbne. Det var en sen december aften, over på kirkegården, hvor Jackson var graver. Han skulle gå kirkegården igennem en sidste gang og midt i det hele stod han bare der på stien.
Yves lignede det han var: En levede død. Kroppen var gået i opløsning og der var ikke længere et genkendeligt ansigt tilbage. Jackson var for gammel og for vant til døde til at være bange. I flere år havde han gået og talt med de døde. Både hans kone der lå her på denne kirkegård, men også fremmede sjæle. Måske var det bare noget han forestillede sig når de svarede, men de var gode til at komme med råd og sætte tingene op på måder, som Jackson ikke lige havde tænkt på.
Jacksons egne tanker er mere sådan ”lige ud af landevejen”-artige. Hvis et job skal gøres, så gør man det. Ikke så meget omtanke eller snak – bare finde det rigtige stykke håndtøj også ellers i gang. Jackson har altid været god med værktøj.
Den december aften snakkede Yves og Jackson i lang tid. Det var hyggeligt og rart. Yves hørte på Jacksons historie. Yves var den første, udover de døde på kirkegården, den havde lyttet til Jackson i lang tid. Der var overraskende meget at fortælle om livet som graver, byen og de døde. De snakkede næsten indtil solen stod op. Aftenen efter var Yves der igen og de snakkede videre. Jackson var ikke færdig med at fortælle før der i alt var gået to nætter.
På tredje natten var det Yves’ tur til at fortælle. Han fortalte om caribien, om loa-guderne, om Baronen, om vampyrer og om Yves’ rolle i denne verden af mørke. Yves ordrede folk, dræbte udøde som ikke længere skulle gå iblandt de levede. Allerede her nævnte han de forbandende Giovannis. Nogen gange fik Yves betaling, men andre gange handlende det om at rydde ud i de falske åndemagere, ligesom Jackson rydde i ukrudtet på kirkegården om sommeren. Det lød alt sammen så rigtigt og fornuftigt.
Få timer før solopgang gav Yves Jackson valget og Jackson valgte at lade sig embrace. At følge Yves på hans mission også var det gjordt. Jackson var død, en vampyr og natten efter vendte de deres næsestumper imod Houston, Texas.